Boosted.dkBoosted Magazine

For første gang i ti år piller EU ved reglerne på kørekort-området. I Danmark kan det betyde, at kørekortets gyldighed skrumper til 10 år.

I dag er et dansk kørekort gangbart som legitimation mange steder i det offentlige rum.

Og netop derfor er staten i sin gode ret til at sige, at dit kørekort ikke skal gælde i mere end 10 år ad gangen.

Det er resultatet af det såkaldte ‘fjerde kørekortdirektiv‘, som EU stemte igennem den 22. oktober 2025.

Bag aftalen gennem sig tiltal som et digitalt kørekort, mulighed for at tage kørekortet fra alle bilister på tværs af landegrænse og så en meget lille gyldighedsperiode.

For som Boosted allerede har kunnet fortælle, forsvinder kørekortet uden udløbsdato med det nye direktiv.

Men det er ikke den eneste tidsbegrænsning, EU vil lægge ned over dit kørekort.

Når reglerne senest i 2028 er fuldt ud implementeret i samtlige EU-lande, er udgangspunktet nemlig ikke bare, at dit kørekort er gyldigt i 15 år.

I januar skrev det franske medie Auto Plus, at der er en ekstra og meget afgørende tilføjelse til spørgsmålet om gyldighed.

“Medlemslandene vil kunne reducere dette (gyldigheden, red.) til 10 år, når kørekortet også fungerer som et identitetsdokument”.

Og det er tilfældet i Danmark, hvor man blandt andet på posthuset og over for politiet kan legetimere sig med kørekort.

Kørekortet til tunge lastbiler – altså kategori C, C1, C/E – skal fornyes hvert femte år. Sådan er det allerede i Danmark.

EU vil dog lade medlemslandene sætte deres egne grænser, hvis det vurderes, at fem år er for lang tid.

Det nye EU-direktiv får dog ikke tilbagevirkende kraft.

Det betyder, at hvis dit kørekort i dag er gyldigt, til du fylder 70 år – sådan som det var før 19. januar 2023 – må politiet ikke tage det fra dig, hvis du altså opfører dig helt almindeligt ude i trafikken.

Boosted har i forvejen spurgt Færdselsstyrelsen – der har ansvaret for kørekort-området i Danmark – hvordan man forholder sig til de nye EU-regler.

Men styrelsen oplyser til Boosted, at man ‘ikke er klar til at svare’.

I dag koster det 270 kroner i gebyr til staten at forny et dansk kørekort. Det kræver dog ikke hverken en nye køre- eller teoriprøve.

Efter dyre skader på dieselbiler står det klart, at AdBlue ikke kan tåle selv mildere danske vintre. Nu skal EU se på problemet, før bilerne ender som skrot.

Tusindvis af dieselbilister risikerer enorme værkstedsregninger, så snart frosten for alvor bider sig fast.

Faktum er nemlig, at AdBlue ikke kan tåle danske vintre, og at EU nu skal se på problemet snarest muligt. T

Teknologien truer i værste fald med at sende ellers velfungerende biler direkte til skrot før tid.

Udstødningsvæsken, der skal reducere mængden af CO2 fra udstødningen, fryser allerede ved minus 11 grader. Og det skaber store tekniske driftsproblemer.

En undersøgelse fra det svenske Vi Bilägare viser, at defekte pumper og frosne moduler koster titusindvis af kroner at udskifte uden forsikringsdækning.

Her på Boosted har også kunnet fortælle, hvor hurtigt tilsætningstoffet, som har været almindeligt i dieseldrevne personbiler siden 2015, fryser til is.

Testen, som vi omtaler, viser, at AdBlue selv under en dansk vinter, der ikke er lige så hård i minusgrader som længere nordpå i Sverige, har svært ved at klare sig effektivt.

Bil-ejere gør sig selv kriminelle for at redde bilerne

Men selv herhjemme kan det nemt og ganske hurtigt blive ned til minus 11 grader.

Når systemet bryder sammen på ældre biler, ender ejerne ofte med en regning, der overstiger køretøjets samlede værdi, så bilen må skrottes.

Fortvivlede bilejere vælger i visse tilfælde at få systemet ulovligt koblet fra, men det opdages ved det periodiske bilsyn.

Nu tager den finske politiker Merja Kyllönen fra Europa-Parlamentets transportudvalg imidlertid affære for at få ændret reglerne på unionsplan.

– Vi har blandt andet rejst spørgsmålet direkte over for Europa-Kommissionen og stillet skriftlige spørgsmål om foranstaltninger, fortæller hun til Vi Bilägare.

Kommissionen åbner for alternative frostvæsker

Ifølge en officiel rapport fra udvalget findes der intet juridisk krav om, at rensningsvæsken absolut skal være baseret på den sårbare AdBlue-formel.

– Så der er juridiske muligheder for at bruge alternative løsninger med bedre frostbestandighed, siger Merja Kyllönen.

Vejen til en løsning bremses dog af bureaukrati omkring typegodkendelser og nybilsgarantier, som bilproducenterne hidtil har holdt fast i.

Samtidig møder forslaget modstand fra sydeuropæiske lande samt en magtfuld industrilobby, der tjener milliarder på salg og reparation af de sårbare systemer.

Efter hård kritik fra flere bilmærker er EU på vej med støtte til særligt, små elbiler, der bygges inden for unionens grænser.

Høje brændstofpriser og geopolitisk uro har sat ekstra skub i efterspørgslen på elbiler.

Nu viser et udkast til et lovforslag, at EU er på vej med støtte til særligt, små elbiler i Europa.

Målet er at gøre det markant billigere at købe og eje en grøn hverdagsbil.

Planerne indebærer en helt ny bilkategori og en særlig officiel miljømærkning, som skal udløse lavere registreringsafgifter og kontante subsidier.

Initiativet udspringer af et massivt pres fra europæiske bilgiganter, der i årevis har efterlyst mere lempelige regler.

Både Stellantis-koncernen og Renaults billigmærke Dacia har rettet en skarp kritik mod de nuværende EU-regler, der ifølge bilmærkerne gør det umuligt at bygge biler, som ‘folk rent faktisk har råd til‘.

For at imødekomme bilindustrien vil unionen nu oprette en officiel underkategori for kompakte elbiler med en maksimal længde på 4,2 meter.

Sikkerhedskrav fastfryses i ti år

Den nye køretøjsklasse har fået arbejdsnavnet M1e, og en af de mest opsigtsvækkende detaljer er en tiårig fastfrysning af de tekniske sikkerhedskrav.

Det skal give bilfabrikkerne arbejdsro til at masseproducere prisvenlige modeller uden konstant at skulle installere nye, fordyrende sikkerhedssystemer.

Den planlagte pause i regelstramningerne har dog allerede vakt skarp kritik fra trafiksikkerhedsorganisationer på tværs af kontinentet.

En grænse på 4,2 meter giver samtidig producenterne god plads at arbejde med sammenlignet med de ultranubbede japanske kei-cars.

Det betyder, at ventede storsællerter som den nye Renault 5 og den kommende Volkswagen ID. Polo snildt vil kunne godkendes under ordningen.

Krav om europæisk produktion og lavt energiforbrug

Ud over de fysiske dimensioner stiller forslaget et ufravigeligt krav om, at bilerne skal være samlet på europæisk grund for at modtage støttekronerne.

Sideløbende lægges der op til en særlig certificering som ekstra effektiv for modeller, der præsterer et minimalt strømforbrug set i forhold til deres vægt.

De konkrete tiltag fremgår af et nyt udkast fra EU-Parlamentet, som de folkevalgte politikere nu skal stemme om og forhandle med medlemslandene.

Det er dog fortsat uafklaret, om tilskuddene skal udbetales direkte fra Bruxelles, eller om de enkelte nationale regeringer selv må finde pengene i statskassen.

Den nuværende regeringen kalder sig Danmark ‘grønneste’. Men en aktindsigt, som Økonomistyrelsen har udarbejdet til Boosted, viser, at ministerierne har en forkærlighed for benzinslugere.

Ud fra ambitionerne at dømme burde der stå ‘el’ ud for drivmiddel på listen over ministerbiler i Danmark, som som Boosted via Økonomistyrelsen har fået aktindsigt i.

Men det gør der ikke. I hvert fald ikke alle steder.

Tværtimod kører 10 ud af 16 ministrer, hvis bilflåde administreres af Økonomistyrelsen såkaldte ‘ministerbilsordning’, rundt i hybridbiler.

Og her skal ordet hybrid tages med et gran salt, selvom resten af bilerne udelukkende kører på strøm.

For selvom Økonomistyrelsen undskylder sig med hensyn til rigets sikkerhed, og derfor ikke vil oplyse de specifikke modeller til Boosted, er det stadig de absolutte topmodeller, de i alt ni ministre råder over.

Eksempelvis kører både forsvar, finans- og justitsministeren rundt i Mercedes S-Klasse. Det samme gør integrationsministeren.

Økonomistyrelsen oplyser til Boosted, at ministeriets bilflåde er en flydende størrelse.

Vi har fået aktindsigt i biler, som pr. 5. november 2026 fungerer som faste ministerbiler.

Omvendt viser en aktindsigt, som Ekstra Bladet fik i 2025, at de forrige regering var mindst lige så glade for store biler.

Da SVM-regeringen tilrådte i december 2022, steget antallet af ministerbiler fra 28 til 32. Og i perioden er der indkøbt ikke mindre end 19 nye biler, lyder det fra avisen.

Ligesom dengang har bilerne til den nuværende S-SF-M-R-regering en listepris langt over en million kroner. Men fordi staten ikke skal betale registeringsafgift til sig selv, er ministerbilerne en del billigere.

Økonomistyrelsen vil ikke oplyse, hvad der er givet for hver enkelt bil. Men samlet set har de tre seneste køb mellem 2025 og 2026 kostet statskassen fra 575.000 kr. og 610.000 kroner.

Og der er flere i vente. Økonomisstyrelsen forventer at bruge penge på yderligere 5 ministerbiler allerede i 2027. Fordi de biler, der allerede er, er blevet for gamle.

Det vil sige, at bilerne har rundet 150.000 kilometer eller er blevet fem år gamle.

Og så er der jo lige det der med benzinøkonomien.

Boosted gennemgang viser, at ministerbilerne med hybriddrivlinje i gennemsnit ikke over 11 kilometer literen ved blandet kørsel.

Her har vi taget udgangspunkt i de mere konkret oplysninger om modeller, Ekstra Bladet i 2025 fik udleveret af Økonomisstyrelsen.

Her er der imodsætning til vores aktindsigt oplyst konkrete modelbetegnelser og ikke bare modelserie.

Tallene har vi sammeholdt med gennemsnit af lignende, faktisk forbrug som står oplyst på Spritmonitor, hvor bilejere fra hele verden oplyser deres bilers brændstofforbrug ude på virkelighedens veje.

Tallene er altså renset for opgørelserne i den alt for optimistiske WLTP-standard for brændstoføkonomi.

Særligt indrettede biler med kameraer på taget skulle hjælpe kommunale p-vagter med at opdage ulovlige parkeringer hurtigere. Men nu skal bilerne forbydes, mener regering.

I Adelaide, Australien, har man brugt særlige kamerabiler til at fange ulovlige parkeringer hurtigere, end p-vagter af kød og blod vil kunne opdage dem.

Det var i hvert fald meningen.

Men metoden virker så dårligt, at 25 procent af alle parkeringsafgifter, som kommer direkte fra kamerabilerne, skal trækkes tilbage igen.

Og nu har bystyret i Adelaide fået nok. Helt konkret har man bedt premierminister Peter Malinauskas i delstaten South Australia forbyde kamerabilerne.

Noget premiereministeren også har tænkt sig at gøre. Det skal være slut med, at bilerne automatisk uddeler bøder.

– Det er, når bilen og AI-maskinen alene foretager vurderingen, at vi vil regulere væk, siger Peter Malinauskas til ABC News.

Vi behøver dog ikke tage helt til Australien for at konstatere, at der er problemer med kamerabilerne.

Den samme type overvågning findes nemlig også lige ovre på den anden side af Øresund.

I Sverige tester Stockholm systemet af på flere biler. Men flere medier skriver, at systemet er en fiasko. Bystyret forsvarer sig dog med, at man bevidst er startet op i en forholdsvis lille skala, og at bilerne faktisk fanger folk, der parkerer ulovligt.

Bystyret i Stockholm vil dog ikke fortælle, hvor mange p-afgifter de særlige kamerabiler har udskrevet.

Herhjemme har den type kamerabiler lange udsigter. Faktisk er det på papiret netop blevet sværere for de private p-firmaer, at drive deres forretning.

En ny instruks fra Motorstyrelsen forbyder nemlig, at p-firmaerne eftersender parkeringsafgifter.

Nye billeder viser forhjulet blive revet af en kinesisk elbil. Modellen Jaecoo J5 EV sælges også i Danmark.

Opdateret 10. november kl. 10:05: Den danske Jacecoo-importør har svaret på Boosteds henvendelse. Læs svaret længere nede i artiklen.

Den kinesiske bilkoncern Chery er havnet i endnu en møsag.

Billeder fra Indonesiens hovedstad viser, hvordan et eksemplar af Jaecoo J5 EV, der også sælges i Danmark, holder stærkt beskadiget i vejkanten.

Bilen har tabt højre forhjul.

Ulykken skete ifølge CarNewsChina den 4. november i år og kommer på det værst tænkelige tidspunkt for kinesiske Chery, der ejer både Jaecoo og Omoda.

Bilgiganten er allerede havnet i et stormvejr, fordi det viser sig, at hybridudgaven af Omoda 5 kan miste hele bagakslen.

Af samme grund er mere end 54.000 biler tilbagekaldt.

Over for Boosted har den danske importør, Nic. Christiansen, påpeget, at ulykken fra oktober drejede sig om netop hybridbilen, der ikke er til salg i Danmark.

Men nu viser det sig, at elbilen også har problemer.

Boosted forsøger i øjeblikket at få en kommentar fra importørens presseafdeling.

Ifølge CarNewsChina har Jaecoo allerede undersøgt den forulykkede elbil. Og koklussionen er, siger kineserne, at føreren først ramte en kantsten og siden et autoværn.

Ulykken rev angiveligt forhjulet og dele af bilens affjedringen af. Ifølge Chery blev der ikke fundet øvrige fejl på delene.

Men der ikke fortaget nogen uafhængig undersøgelse, der kan bekræfte bilkoncernens påstand.

Der er omvendt heller ikke noget, der endnu peger på, Omoda 5 og Jaecoo J5 EV er ramt af det samme problem med dårlige konstruktioner.

Selv siger Chery, at problemet med hybridbilen skyldes dårligt kalibreret svejseværktøj på fabrikken i Kina.

I Danmark sælges modellen Jaecoo J5 EV fra 209.900 kroner. I øjeblikket er der indregistreret 449 eksemplarer af bilen i Danmark.

I en mailsvar til Boosted svarer Jaecoo i Danmark ikke på, om man er bekendt med ulykken i Malaysia.

Til gengæld svarer importøren, at man ikke kender til kommende tilbagekaldelser af elbilen i Danmark. Man mener heller ikke, at Omoda 5-modellerne er ramt af de samme problemer, som har udløst tilbagekaldelsen i Malaysia.

Importøren Nic. Christiansen svarer dog ikke, som Boosted spørger til, specifikt på problemerne med elbilen, Jaecoo J5 EV.

I stedet henviser importøren til, at Jaecoo-modellerne først kom til Danmark i 2025, de kan altså ikke være en del af de 2022-2023-modeller, som er tilbagekaldt.