Ladeoperatør lukker ladepark der ødelagde 6 elbiler på samme tid

Ladeoperatøren Ionity har fjernet den ladepark, som i løbet af sommeren ødelagde mindst seks elbiler, der på samme tid stod til opladning. Pilotprojektet droppes.

Annonce

En ladepark med hardware fra den polske virksomhed Ekoenergetyka er nu fortid i den norske by Elevrum.

Tidligere på året blev mindst 6 elbiler ødelagt, da de stod til opladning det samme sted, og nu tager operatøren Ionity den ultimative konsekvens.

Ionity har tidligere fortalt Boosted, at man tager det fulde ansvar for fejlene på elbiler og dække skaderne via sit forsikringsselskab.

Om regningen herfra bliver sendt videre til det polske firma, der har leveret den defekte hardware i ladestanderne, vides ikke. Men nu er ladeparken i hvert fald fortid.

Annonce

Pilotprojektet kommer ikke videre. Årsagen er gentagne fejl på anlægget.

Det bekræfter en talsperson fra Ionity over for Electrive.

Eleverum tømmes dog ikke helt for offentlige ladestandere. I stedet har Ionity tænkt sig at opføre en række nye ladestandere med hardware fra kinesiske Huawei.

Huawei som det kinesisk bilmærke Seres omvendt har valgt at smide på porten i forsøget på at overleve i Europa.

Tilbage hos Ionity understreger firmaet i en kommentar til Boosted, at fejlen i Eleverum ikke vil kunne ske andre steder i Europa. Eksempelvis her i Danmark.

Der er – og nu var – tale om en forsøgsordning, som kun eksisterede på den ene ladepark i Norge. Ionity har, siger de, ikke brugt den samme hardware i andre europæiske ladeparker.

Skiftet til Huawei betyder, at ladeparken i Norge er omdannet til i alt tre ladestandere med i alt seks ladepunkter. To af dem med 500 kW, mens fire er på 600 kW.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: