I Danmark er Volvo for længst holdt op med at sælge både benzin- og dieselbiler. Men hvad nu, hvis kunder i andre lande holde fast i forbrændingsmotoren? Det skal en fabrik i Sverige løse.
Volvo er alligevel ikke så sikre på, at de i 2030 kun sælger elbiler.
I hvert fald ikke så sikker som mærket før har været.
Og nu tager det kinesisk-ejede mærke endnu et skridt væk fra de rene elbiler.
På en Volvos tidligere motorfabrik i byen Skövde udvikler Horse Powertrain en benzinmotor, der er designet og tilpasset elbiler.
Ifølge fabrikkens tekniske rådgiver Ragnar Burenius kan hybridløsningen tilpasses til Volvos elbilplatform SPA2. Det fortæller han til svensk Auto Motor Sport.
I forvejen har det kinesisk-franske Horse Powertrain udviklet en 4-liters V8-motor med 680 hestekræfter, men det er altså ikke den motor, man skal regne med at se i nye Volvoer uden for Danmark.
I stedet vil Volvo, som stadig insisterer på, at mærket har bygget sin sidste dieselbil, måske bruge en af Horse’ langt mindre løsninger. Nemlig en firecylindre benziner.
Og det kan der blive behov for. Det var nemlig allerede i juli 2024, at de kinesiske svenskere droppede deres manta ‘elbilen eller ingenting’.
Hvilke fremtidige modeller fra Volvo, der i så fald skal udstyres med en lille hybrid-drivlinje, er endnu uvist.
Motorgiganten siger dog selv, at man har en ambition om at bygge mindst 5 millioner forbrændingsmotorer om året.
Håndsrækningen fra Horse Powertrain kommer bare uger efter, at Volvo offentliggjorde et blodrødt kvartalsregnskab samtidig med fyringen af op mod 2.500 ansatte.
Ikke ret langt fra Danmark ønsker Transportrådet, der er en del af Oslo byråd, at slå endnu hårdere ned på bilister. Man vil have lytteudstyr sat op.
I Oslo synes medlem af byrådet Marit Vea (V), at det er en fremragende idé med fotofælder, der også kan opfange lyden af støjende bilister.
Teknikken, der er ikke særligt avanceret, kræver en decibelmåler knyttet til eksempelvis en eksisterende fotofælde.
Men hos Statens Vegevesen, der er øverste myndighed på området, understreger man, at mens løsningen godt kan implementeres, er selve forarbejdet omstændigt.
Det er derfor slet ikke sikkert, at fotofælder med øre bliver til noget.
Men avisen Avisa Oslo henviser til, at Torvald Lekvam, der selv bor i byen, har gjort sine egne forsøg med støj i byen.
Med en mikrofon på taget af sit hus målte han “4.509 støjhændelser” over 57 dage. Eller 79 om dagen. Kriteriet var et lydniveau over 72 decibel i mere end 2 sekunder.
Torvald Lekvam kan dog ikke dokumentere, om støjen skyldes biltrafikken.
Fotofælder, der lytter, er ikke nogen ny idé. Det findes allerede i lande som Frankrig, Holland, Belgien, Schweiz og på delstatsniveau i USA.
Boosted har tidligere kunnet fortælle, at bystyret i New York slår hårdt ned på ejere hvis biler larmer for meget. Bøden kan løbe op i hele 18.000 kroner.
Herhjemme kan landets mange faste og mobile fotofælder endnu ikke høre noget. Men måske er det i virkeligheden blot et spørgsmål om tid.
Sidst på sommeren blev de første såkaldt rødt lys-kameraer nemlig taget i brug herhjemme. De første af slagsen er sat op i det såkaldte dødskryds mellem Ringvejen (Åby Ringvej) og Edwin Rahrs Vej i det vestlige Aarhus.
Presset fra kinesiske konkurrenter og høje lønninger får Mercedes – der i forvejen vil have de ansatte til at arbejde gratis – til at stoppe investeringer i Tyskland.
Mercedes stopper sine investeringer i Tyskland.
Bilgiganten fra Stuttgart har i første omgang valgt at fryse samtlige nye investeringsprojekter på hjemmemarkedet for at bremse de stigende udgifter.
Samtidig har ledelsen lagt hårdt pres på samarbejdsudvalget og fagforeningen i et forsøg på at tvinge lønomkostningerne markant ned.
Koncernen oplyser, at en arbejdstime i produktionen i visse tilfælde koster op til fem gange så meget i Tyskland som i Østeuropa.
Ledelsen kræver derfor længere arbejdstid uden lønkompensation, mens både resultatbonus samt ferie- og julegratiale er i overhængende fare for at forsvinde.
Truer med at lukke to tyske fabrikker
Ifølge Bild har produktionsdirektør Michael Schiebe allerede fremsat en alvorlig advarsel til medarbejderne om fabrikkernes fremtid.
Hvis omkostningerne ikke falder mærkbart, kan koncernen blive tvunget til at lukke to tyske fabrikker, herunder en samlefabrik og en drivlinjefabrik.
Mercedes driver blandt andet store produktionsanlæg i Stuttgart, Hamborg og Berlin, som nu alle gennemgås med tættekam.
Personaledirektør Britta Seeger forklarer i et interview på koncernens intranet, at selskabet nøje må vurdere, hvilke fabrikker der fortsat er råd til at drive.
Selvom ledelsen ønsker at undgå fabrikslukninger ‘for enhver pris’, er selskabet ifølge Britta Seeger nødt til at arbejde konkret videre med muligheden.
Professor advarer mod tysk industridød og massefyringer
Bileksperten professor Ferdinand Dudenhöffer siger til Bild, at udmelding fra Stuttgart, selvom den er alvorlig, ikke kommer som nogen overraskelse.
Uden en grundlæggende omlægning af omkostningsstrukturen ‘vil bilindustrien i Tyskland langsomt forsvinde’, siger han til den tyske avis.
Mercedes er da heller ikke alene om at svinge sparekniven i den pressede tyske bilsektor.
Hos konkurrenten BMW skal 8.000 ansatte finde nyt arbejde, mens fagforeningen IG Metall frygter, at op mod 140.000 medarbejdere hos Volkswagen står til at miste jobbet.
Frygten for spionage får Tyskland til at forbyde flere bilmærker og modeller med kameraer og mikrofoner på følsomme forsvarsanlæg.
En voksende bekymring for digital overvågning og datalæk får nu alvorlige konsekvenser for en række bilmærker.
Bilernes forbydes nemlig adgangen til en række tyske forsvarsanlæg.
Tyskland forbyder helt konkret flere bilmærker med kameraer og mikrofoner på landets militære områder.
Ifølge den tyske avis Handelsblatt har forsvaret, Bundeswehr, forbudt såkaldt opkoblede biler på følsomme forsvarsanlæg. Tysk militær forklarer forbuddet med frygten for spionage.
Forbuddet omfatter ikke kun tjenestekøretøjer, men rammer også det af tysk militærs ansatte, der møder på arbejde i deres egen biler.
Soldater og ansatte med de berørte bilmærker må fremover efterlade deres køretøjer helt uden for kaserneområderne og tilbagelægge det sidste stykke vej til fods.
Boosted erfarer fra en række kilder, at det i mindst ét tilfælde også er tilfældet på en base, som Forsvaret i Danmark råder over.
Tilbage i Tyskland frygter den militære ledelse, at ndbyggede kameraer, mikrofoner og sensorer kan opsamle og videresende fortrolige oplysninger om troppebevægelser og materiel.
Både BYD, Geely, Nio og Tesla rammes af forbuddet
Tiltaget retter sig primært mod kinesiske bilproducenter som BYD, Geely og Nio, hvis moderne elbiler er udstyret med avancerede overvågningssystemer.
Derudover omfatter de nye retningslinjer også den amerikanske elbilgigant Tesla, som ligeledes benytter udvendige og indvendige kameraer i sine modeller.
Præsidenten for efterretningstjenesten i delstaten Thüringen, Stephan Kramer, bakker op om linjen over for Handelsblatt og advarer mod at stole blindt på nogen producenter.
– Vi bør ikke gå ud fra, at der ikke også foregår spionage blandt venner, siger Stephan Kramer til den tyske avis.
Han understreger samtidig, at samme strenge sikkerhedskrav bør gælde for samtlige bilmærker uanset oprindelsesland.
Forsvaret råbte allerede op i 2024
De tyske restriktioner følger i kølvandet på lignende episoder hos vores nordiske naboer tidligere på året.
I Norge blev Hjemmeværnet tidligere på året kritiseret for at parkere kameraudstyrede elbiler ved militære faciliteter.
Her kom det desuden frem, at de kinesiske elbiler filmede soldaterne og gemte optagelserne.
Herhjemme er det ikke noget nyt, at moderne biler i det hele taget udgør en sikkerhedsrisiko. I hvert fald hvis man spørger hos Forsvaret.
Allerede i september 2024 erkendte Forsvaret, at moderne biler i det hele taget udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko på grund af deres internetopkobling.
En række russiske angreb, som egentlig er rettet mod Ukraine, lammer produktionen hos Mini i England. Forklaringen skal findes i bilernes ledningsnet.
Ruslands angreb på Ukraine skaber nu igen alvorlige forsyningsproblemer for de store vesteuropæiske bilproducenter.
Mini bekræfter over for en række engelske medier, at deres samlebånd i England.
Ledelsen har standset siden 9. november haft standset samlebåndene på mærkets fabrik i byen Oxford.
Ifølge Autocar skyldes den akutte nedlukning mangel på ledningsnet til bilerne. Ledningsnet som kommer fra en leverandør i Ukraine.
I første omgang forventer fabrikkens ledelse, at produktionen ligger stille frem til den 25. november, mens der arbejders på at finde en løsning, der kan genetablere forsyningerne.
Ledningsnettet udgør bilers komplekse nervesystem af elektriske forbindelser mellem styreenheder, sensorer, lygter og øvrigt udstyr.
Benzinbiler er hårdest ramt
Da fremstillingen af ledningsnet fortsat kræver omfattende manuelt arbejde, er det særdeles vanskeligt for bilproducenterne blot at flytte produktionen til en ny leverandør.
I hvert fald hvis det skal ske med meget kort varsel
På anlægget i Oxford rammer pausen konkret fremstillingen af de benzindrevne udgaver af Mini Cooper med tre og fem døre samt Cabriolet.
Derimod slipper de rent elektriske modeller Cooper og Aceman for forstyrrelser, da de bliver bygget på samlebånd i Kina.
Samtidig har BMW-koncernen, som ejer Mini, måttet tilpasse produktionen af den større Mini Countryman på fabrikken i tyske Leipzig på grund af lignende mangel på komponenter.
Krisen vækker ubehagelige minder fra krigens begyndelse, hvor manglende ukrainske ledningsnet tvang flere europæiske bilmærker til at lukke ned.
Historien gentager sig næsten fem år efter invasionen
Dengang blev fabrikken i Oxford også af leveringsproblemer, mens Skoda måtte standse produktionen af den elektriske Enyaq helt i otte uger.
Nu gentager det hele sig, næsten fem år efter at Rusland indledte sin invasion af Ukraine.
Rusland går dog heller ikke helt fri af digitale modangreb-
Tilbage i 2022 lykkedes det et ukrainsk firma at hacke og lukke en række ladestandere i Sankt Petersborg ned, hvorefter teksten ‘Putin er et pikhoved‘ var det eneste, der mødte elbil-ejerne.
Mens Danmark efter planen fra 1. december sænker benzin- og dieselafgiften, regner Sverige med at gøre det stik modsatte fra nyt og tjene 20 milliarder kroner på det.
20 milliarder svenske kroner eller hvad der svarer til 13,4 milliarder danske kroner.
Det er, hvad Sveriges regnering regner med at kunne hente i lommerne hos bilisterne ved at hæve benzin- og dieselafgifterne på den anden side af Øresund.
Det skriver regeringen i Stockholm i oplægget til en ny finanslov, som blev præsenteret af finansminister Elisabeth Svantesson torsdag eftermiddag.
Allerede den 1. december ophører den midlertidige sænkning af brændstofafgiften i Sverige.
Det betyder, at brændstoffet i snit bliver 2 danske kroner, når momsen lægges oveni, end det er tilfældet i dag.
Og pengene har Sverige brug for.
Da afgiften på benzin og diesel tidligere i år røg under EU’s minimumsniveau, lånte landet 5 milliarder kroner for at finansiere skattelettelsen til bilisterne.
Lige nu kan svenskerne tanke benzin, for hvad der svarer til 9,76 danske kroner. Omvendt vil det med den forhøjede afgift stadig være billigere at tanke på den anden side af Øresund.
Selv hvis aftalen mellem Danmarks regering og Dansk Folkeparti bliver til noget, vil en liter benzin kun falde til cirka 15 danske kroner.
Tilbage i Sverige stiger afgiften på brændstof yderligere, når regeringen den 1. januar 2027 indeksregulere afgiftensstørrelse.
De to kommende stigninger i benzin- og dieselafgifterne kan tilsammen løbe op i mere end 20 milliarder svenske kroner i skatteindtægter hver eneste år.
19 gange mere end den danske stat fra nytår regner med at tjene ekstra på bilisterne herhjemme. Fra nytår stiger priserne på de såkaldte bilgebyrer nemlig markant.
Det betyder, at eksempelvis en ganske almindelig nummerplade bliver 76 procent dyrere.
Det viser skatteministeriets egne tal, som blev offentliggjort umiddelbart efter præsentationen af den seneste skatteaftale torsdag i denne uge.
Først i 2030 havde både politikere og diverse prognoser regnet med at se 750.000 rene elbiler. Men de er her allerede, viser tal fra Motorregisteret.
Elbilernes indtog i Danmark overhalet selv de mest optimistiske politiske prognoser indenom.
Nye tal fra Bilstatistik afslører nemlig, at der 3 år før tid er 750.000 elbiler i Danmark på baggrund af data fra Motorregisteret.
Tilbage i september 2020 vurderede den nedsatte Eldrup-kommission ellers, at et mål om en million grønne køretøjer i 2030 ville blive alt for dyrt for samfundet.
Kommissionen anbefalede i stedet en langt mere forsigtig model med 750.000 nul- og lavemissionsbiler i 2030, hvor også plug-in-hybriderne var regnet med.
Virkeligheden har imidlertid vist sig at køre i et helt andet tempo, og bestanden af rent elektriske personbiler er vokset med 50.000 eksemplarer på blot to måneder.
– Kommissionen spåede, hvad der var realistisk, og der talte plug-in hybriderne med, siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
– Nu har vi det samme antal rene elbiler mere end tre år før tid. Virkeligheden er løbet fra forventningerne, og det viser, hvor hurtigt danskerne har taget elbilen til sig, tilføjer han.
Skatteaftale fastfryser registreringsafgiften i 2027
Den eksplosive vækst falder sammen med en vigtig politisk håndsrækning til de danske bilkøbere på Christiansborg.
Da bilparken rundede 700.000 elbiler i september, advarede brancheorganisationen Mobility Denmark kraftigt mod den planlagte afgiftsstigning fra 1. januar 2027.
Med en ny skatteaftale har regeringen og Dansk Folkeparti nu valgt at droppe stigningen, så registreringsafgiften i 2027 forbliver på det nuværende niveau.
På den måde er elbiler under en pris på 419.000 kroner fortsat afgiftsfrie. Det beløb skulle være sænket til 366.000 kroner allerede den 1. januar 2027.
Fastfrysningen gælder i første omgang for kun 2027, mens en nedsat ekspertgruppe sideløbende arbejder på en model for fremtidens bilbeskatning.
Foreløbig beregninger viser, at en omlægning af bilafgifterne kan skaffe statskassen op mod 33 milliarder kroner om året.
– Da vi rundede 700.000 elbiler, sagde vi, at det ville være forkert at markere milepælen ved at gøre den næste elbil dyrere, forklarer Mads Rørvig.
– Derfor er vi rigtig glade for, at regeringen og Dansk Folkeparti har lyttet. Det giver ro for bilkøberne og sikrer, at elbilen fortsat er det oplagte valg.
Branche kræver permanent afskaffelse
– Nu skal de kommende forhandlinger om bilbeskatningen bruges til at finde en permanent løsning, hvor registreringsafgiften på elbiler afskaffes, så vi ikke skal tage den samme diskussion igen.
Organisationen håber nu, at politikerne bruger det kommende år på at skabe varige og gennemskuelige rammer for de danske bilister.
De står blandt andet på broer for at kigge direkte ind i biler. Nu vil Tyskland udvide et forsøg med særlige fotofælder, der kigger efter mobiltelefoner, til hele landet.
De er her allerede – fotofælderne der kigger direkte ind i bilerne og ikke bare tager et billede af føreren.
Eksempelvis i Tyskland.
Og nu skriver den tyske avis Rheinische Post, att forbundregeringen er på vej med en udrulning af kameraovervågningen, så den dækker hele landet.
I dag placerer politiet især udstyret på broer.
Men før, der overhovedet bliver taget et billede, analyserer en kunstig intelligens ifølge den tyske ordensmagt på, om den enkelte bilist sidder med sin telefon i hånden.
Ifølge Bild vil flere tyske delstater tage den type fotofælder i brug. Flere steder står nuværende lovgivning dog i vejen.
Delstaterne opfordrer regeringen i Berlin til at indfør ensartet lovgivning i hele Tyskland. Om og hvornår det sker, vides ikke på nuværende tidspunkt.
Boosted er heller ikke bekendt med, at dansk politiet har taget den slags fotofælder i brug.
Til gengæld er det dokumenteret, at en helt anden type fotofælder er taget i brug på de danske veje. Og at stadigt flere er på vej.
De såkaldte rødt lys-kameraer er stadig et pilotforsøg. Men de første af sin slags blev aktiveret i det såkaldte ‘dødskryds’ i Aarhus tidligere på efteråret.
Tesla skal betale millioner af kroner tilbage til tusindvis af skuffede kunder. Deres Cybertruck bliver nemlig aldrig til noget.
Kunder, der har ventet i årevis på at få leveret deres futuristiske elektriske pickup, må nu erkende, at bilerne aldrig dukker op.
Elon Musk erkender nemlig åbent, at Tesla skal millioner af kroner tilbage til bilkøbere, der aldrig får leveret deres biler som lovet.
Den udmelding kommer i direkte forlængelse af, at direktøren på Teslas vegne fredag i sidste uge bekræftede, at Cybertruck tages ud af produktion.
Samlebåndene på fabrikken i Texas lukkes permanent i løbet af 2027, så anlægget i stedet kan ombygges til masseproduktion af den selvkørende Cybercab.
Nu viser det sig imidlertid, at Tesla slet ikke kan nå at bygge de biler, som håbefulde kunder for længst har lagt et depositum på.
– Vi vil forsøge at producere så mange som muligt, før vi lukker samlebåndet om cirka otte måneder, skriver Elon Musk på mediet X.
Ekstra skiftehold sat ind i kapløb med tiden
– Men vi bliver nødt til at refundere en række reservationer til mange mennesker, erkender topchefen i sit opslag.
Ifølge det internationale nyhedsbureau Reuters forsøger Tesla i Texas i øjeblikket at øge tempoet forud for den endelige lukning.
Musk hævder således, at den aktuelle ordrebog fortsat overstiger fabrikkens produktionskapacitet på den korte bane.
Derfor indsætter ledelsen nu et ekstrahold af fabriksarbejdere for at få så mange pickups ud på vejene som muligt.
For tusindvis af købere med en gyldig forhåndsreservation er løbet dog kørt, og de må i stedet vente på at få deres indskud retur.
Salget styrtdykkede med 48 procent i USA
Udviklingen markerer et brat punktum for en bilmodel, som bilgiganten ved lanceringen i slutningen af 2023 spåede en gylden fremtid.
Oprindeligt meldte ledelsen ud, at målet var at spytte 250.000 enheder ud af fabrikshallerne på årlig basis.
Virkeligheden blev imidlertid en ganske anden, og i 2025 faldt salget med hele 48 procent til blot 20.237 solgte eksemplarer på det amerikanske marked.
Selvom topchefen afviser rygter om røde tal på bundlinjen, erkender han, at den ekstreme produktion er alt for ressourcekrævende at videreføre.
Tesla har da også haft mere end svært ved at sælge de eksemplarer af Cybertruck som allerede er trillet af samlebåndet.
Så sent som i maj 2025 fortalte vi her på Boosted, at Tesla var nødt til at dumpe bilerne på parkeringspladser rundt omkring.
I Danmark er der ikke rigtig nogen, der bider på kinesiske Nio. Men hjemme i Kina tegner én model sig for 85 procent af salget på 49 dage.
Mens danskerne i storstil går uden om Nio, ser det anderledes ud i Kina.
På mindre end 6 måneder har mærket leveret 40.000 eksemplarer af SUV’en ES9. Heraf 10.000 i løbet af 49 dage.
Det fortæller mærkets grundlægger og direktør William Li på det sociale medie Weibo, der er forebeholdt kinesere.
Det er ES9 også.
I hvert fald er bilen hverken del af det danske eller europæiske modelprogram generelt.
Og selvom bilen nu tegner sig for 85 procent af alt det, Nio overhovedet sælger, så vokser træerne ikke ind i himlen. ES9-salget var 12,8 procent mindre i oktober, når man sammenligner med september.
Et farvel til to måneder i træk med salgsvækst.
Og salgsvækst har Nio brug for. Især i Danmark.
Efter mærket opgav importen på egen hånd har den private importør Nic. Christiansen nemlig heller ikke kunnet skabe nogen succes for mærket herhjemme.
Tværtimod fosser pengene, som vi her på Boosted allerede har kunnet fortælle, ud af kassen. Når hele den nordiske Nio-forretning lægges sammen, runder tabet 1 milliard kroner.
Senest har den danske importør forsøgt sig med rabatter på op til 100.000 kroner for at få tømt ud i antallet af lagerbiler. Og selvom det lyder fristende med så store rabatter, bør interesserede køber passe på.
På et møde i Holland har Nio-kunder fået at vide, at der ikke er penge i den europæiske afdeling.
Det betyder at nyt software ikke bliver tilpasset Europa før tidligst i 2027. Nio forventer heller ikke at sende ny modeller hertil før engang i næste år.
At kineserne nu er nede på bare én forretning i Tyskland, har desuden fået en række tyske medier til at spekulere i, om mærket er ved at gøre klar til et europæisk exit.
Godt nok vil regeringen allerede fra 1. december 2026 sætte benzin- og dieselafgiften ned. Til gengæld stiger alle andre gebyrer på motorområdet, viser nye tal fra skatteministeriet.
Fra det nye år bliver det meget dyrere at være bilejer.
For selvom en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti sænker benzin- og dieselafgiften, så en liter bliver godt 2 kroner billigere, stiger alle andre gebyrer på motorområdet.
Eksempelvis koster et sæt nye nummerplader fra årsskiftet 2.080 kroner. 900 kroner mere end i dag.
Regeringen mangler nemlig 800 millioner kroner for overhovedet at finansiere skatteaftalen. Alligevel er det ‘kun’ cirka en fjerdedel af selve aftalen, som bilisterne skal betale for.
Og det selvom regeringen hæver de periodiske ejerafgifter med 1 milliard kroner om året.
Her er alle de nye stigninger
Motorgebyr
Sats pr. 13. november 2026
Nye satser
Ændring
Udlevering af nummerplader
1.180
2.080
900
Udlevering af nummerplader til motorcykler
590
1.040
450
Udlevering af 3. nummerplade
110
190
80
Retten til ønskenummerplade
8.000
11.040
3.040
Historiske nummerplader
1.300
2.290
990
Historiske nummerplader til motorcykler
650
1.140
490
Benyttelse af prøveskilte
1.150
2.020
870
Benyttelse af prøveskilte til motorcykler
190
330
140
Prøvemærker til biler og motorcykler
100
180
80
Registrering af ny ejer eller bruger af køretøj
380
670
290
Udstedelse af registreringsattest eller supplerende attest
100
140
40
Personlig betjening ved indregistrering af køretø
200
280
80
Personlig betjening ved omregistrering af køretøj
100
140
40
Ifølge skatteminister Jakob Engel-Schmidt skal bilister til at betale mere i faste afgifter, fordi gebyrerne på området ikke er steget siden 2002.
Ud over de faste gebyrer stiger den såkaldt udligningsafgift, som dieselbil-ejere betaler, også.
Den 1. januar fjerner regeringen nemlig den rabat på 30 procent af afgiften, som bilisterne nyder godt af nu.
Derudover hæver regeringen det såkaldte bundfradrag for perodiske afgifter. Det betyder, at den lavest mulige ejerafgift pr. halvår stiger fra 480 kroner til 640 kroner.
Mange danskere i elbiler har flyttet opladningen til om natten for at spare penge. Nu hæver et selskab nettariffen i de første nattetimer, fordi for mange biler lader på samme tid.
Oplad elbilen om natten, og undgå de dyre aftentimer. Det har været en god opskrift på billigere hjemmeladning. Men hos TREFOR får rådet nu en ny drejning.
Netselskabet hæver fra 1. januar 2027 betalingen for strømtransport mellem midnat og klokken 03 om vinteren. Stigningen er cirka 366 procent på nettariffen – ikke på den samlede ladepris.
Baggrunden er, at bilisterne har flyttet så meget opladning til natten, at der er opstået en ny ‘forbrugsspids’. Det forklarer TREFOR i en udmelding om ændringen.
Elbilerne har skabt en ny spids efter midnat
TREFOR oplyser, at forbruget i de første nattetimer nærmer sig niveauet mellem klokken 17 og 21. Selskabet peger især på elbilernes opladning som forklaring.
De tidsopdelte tariffer skulle netop få kunderne til at flytte forbruget væk fra aftentimerne.
“Det er i høj grad lykkedes,” siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.
Nu vil selskabet have kunderne til at sprede opladningen endnu mere. Ellers bliver der ifølge TREFOR snart behov for at forstærke nettet.
Nettariffen stiger fra 5,36 til 24,98 øre
For almindelige privatkunder stiger vinterens nettarif mellem klokken 00 og 03 fra 5,36 til 24,98 øre pr. kWh inklusive moms. Det viser selskabets officielle prisblade.
Dermed lander stigningen af tariffen på cirka 366 procent.
Modtager bilen 30 kWh fra elnettet i tidsrummet, stiger transportbetalingen fra cirka 1,61 til 7,49 kroner. Det er knap seks kroner ekstra. Selve strømmen og øvrige betalinger kommer oveni.
De billigste nattetimer bliver halveret
Fra januar er den laveste vintertarif forbeholdt klokken 03–06. Her bliver satsen 8,33 øre pr. kWh inklusive moms.
Flyttes 30 kWh fra klokken 00–03 til klokken 03–06, sparer kunden cirka fem kroner på nettariffen. Den samlede besparelse afhænger også af strømprisen.
Omlægningen gælder private og mindre erhvervskunder hos TREFOR El-net i Trekantområdet. Vinterperioden løber fra oktober til marts. Sommerens tidsinddeling ændres ikke.
TREFOR oplyser, at selve omlægningen ikke øger selskabets samlede indtægter. Prisbladene viser dog også generelle tarifstigninger fra januar, herunder i de sene nattetimer.
Bilisterne kan fortsat lade bilen vente med at starte ladningen, som beskrevet i Boosteds guide til at undgå dyr opladning efter arbejde. Hos TREFOR skal ladeplanen nu altså også tage højde for den nye prisgrænse klokken 03.
Efter en skatteaftale med støtte fra Dansk Folkeparti vil regeringen allerede fra 1. december sænke benzin- og dieselafgiften. Det kræver hastebehandling.
De danske bilister kan se frem til mærkbart lavere priser ved standerne kort før jul.
Men det kræver, at Folketinget hastebehandler et nyt lovforslag.
Nye meldinger fra Christiansborg viser nemlig, at regeringen vil sænke benzin- og dieselafgiften fra 1. december 2026 med to kroner pr. liter.
Udmeldingen kommer fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne til nyhedsbureauet Ritzau, efter at regeringen torsdag indgik en ny skatteaftale med Dansk Folkeparti.
– Vi har helt ekstraordinært fundet penge til en julepakke til bilisterne, så vi kan sænke benzin- og dieselpriserne allerede fra 1. december, siger Jakob Engel-Schmidt til Ritzau.
Den indgåede aftale sænker i forvejen brændstofafgifterne svarende til to kroner inklusive moms gennem hele 2027, men ministeren ønsker altså at fremrykke lettelsen.
Hvis regeringen og Dansk Folkeparti kan samle flertal for at hastebehandle lovforslaget, slår prisfaldet igennem allerede ved indgangen til julemåneden.
Ejerafgifterne stiger med en milliard kroner om året
Glæden ved de lavere brændstofpriser har dog en markant bagside for landets bilejere, som samtidig rammes af højere faste udgifter.
Stigningen skal samlet set indbringe statskassen en milliard kroner om året ved at hæve de såkaldte gebyrer på motorområdet.
Konkret betyder det højere ejerafgifter, som i forvejen er steget med 36,9 procent efter den seneste politiske aftale på området fra december 2020.
Den laveste halvårlige ejerafgift hæves nu fra de nuværende 480 kroner til fremover at udgøre 650 kroner for bilisterne.
Dieselbilister rammes hårdest fra nytår
Mens samtlige bilister altså får glæde af billigere benzin og diesel i 2027, må de samtidig betale mere hvert år for overhovedet at have bilen indregistreret.
Særligt for landets mange ejere af dieselbiler bliver det samlede regnestykke en særdeles dyr fornøjelse ved årsskiftet.
Allerede fra 1. januar stiger den såkaldte udligningsafgift, der kompenserer staten for, at diesel hidtil har været billigere ude på tankstationerne med 13,7 procent.
Den midlertidige sænkning af udligningsafgiften på 30 procent udløber nemlig ved udgangen af 2026.
Det samme gør det forhøjede kørselsfradrag, som regeringen fik indført, da man i sommer ikke ville lægge stemmer til Dansk Folkepartis forslag om netop lavere benzin- og dieselafgifter.
I 2025 solgte de ikke én eneste ny bil i Danmark. Nu er 2026 ved at gå på hæld. Og intet ser ud til at ændre sig for Mitsubishi.
Der er ifølge tal trukket fra Motorregisteret indregisteret 19.718 – men der bliver ikke flere af dem.
Tværtimod.
I et – snart to år – har Mitsubishi nemlig solgt lige præcis 0 biler i Danmark.
Det viser tal fra bilimportørernes sammenslutning Mobility Denmark.
For en god ordens skyld skal det nævnes, Mitsubishi, som fortrød en tilbagetrækning fra Europa 2020, heller ikke har noget at byde på.
Mærkets seneste tilbud på de danske veje var den lille Space Star udgik i 2024. På det tidspunkt var bilen med sine 12 år på bagsmækken i øvrigt Danmarks ældste, fabriksnye bil.
Kort før modellens endeligt satte importøren, Wismo Group, prisen på Space Star ned til 122.000 kroner. Formentlig for at få tømt lagerne ude hos forhandlerne.
I dag er der intet tilbage af Mitsubishi i Danmark.
På den danske hjemmeside nøjes mærket med at oplyse, hvor man som Mitsubishi-ejer kan finde det nærmeste mærkeværksted. Wismo har dog flere mærker, som ikke rigtig fanger hos danskerne.
Salget af kinamærket Voyah står også stille. I lighed med Mitsubishi er det blevet til 0 nye biler i år.
Lidt bedre ser det ud hos Hongqi og Skyworth, hvor det er blevet til henholdsvis 90 og 83 biler. Sidstnævnte solgte dog ikke én eneste bil i oktober måned 2026.
Tilbage hos Mitsubishi ser fremtiden sort ud. Det mener den danske brancheanalytiker Rene Tønder.
Over for Motormagasinet peger han på, at japanerne sammen med Nissan kan være blandt de mærker der inden længe forlader Danmark på grund af for hård konkurrence.
Land Rover risikerer bøder på 370.000 kroner i timen, efter at bilmærket fik ransaget BYD’s europæiske hovedkontor i Holland i jagten på beviser for kopiering.
En strid om kopieret bildesign Land Rover og BYD tager en uventet drejning i Holland.
En domstolskendelse siger, at Land Rover risikerer bøder på 370.000 kroner i timen, hvis selskabet ikke omgående destruerer en række beslaglagte dokumenter.
Konflikten bunder i en ransagning, som den hollandske fogedmyndighed på vegne af Land Rover foretog på BYD’s hollandske kontorer tilbage i august.,
Her blev digitale dokumenter beslaglagt som bevismateriale, fordi Land Rover mistænker at kinesernes nye SUV, BYD Ti7 for at være en kopi af deres Defender-model.
Nu har en domstol i Haag imidlertid givet den britisk-indiske koncern et hak i tuden og beordret hele beslaglæggelsen ophævet øjeblikkeligt.
Samtidig risikerer Landover dagbøder på omkring 370.000 kroner i timen op til et loft på cirka 3,7 millioner danske kroner ved manglende efterlevelse.
Skal destruere fortrolige filer inden for 24 timer
Ifølge rettens kendelse af 11. november skal Jaguar pålægge den ansvarlige foged at destruere alt materiale inden for 24 timer efter modtagelsen af dommen.
Destruktionen af de beslaglagte filer skal desuden dokumenteres grundigt og bekræftes skriftligt direkte over for BYD.
Domstolen vurderer, at Land Rover slet ikke har brug for de interne dokumenter for at føre sin sag om ophavsret.
Spørgsmålet om designkrænkelse kan i stedet afgøres ved at sammenligne selve bilerne fysisk, lyder det fra den hollandske domstol.
Dommeren i sagen påpeger desuden, at BYD Ti7 ikke sælges i EU. I hvert fald ikke endnu.
Under retsmødet protesterede BYD kraftigt mod ransagningerne og beskyldte JLR-koncernen for at fiske efter kinesernes forretningshemmeligheder.
Kæmpe opgør om designrettigheder i Europa
Den kinesiske producent mente således, at aktionen reelt var et forsøg på at indsamle store datamængder uden at kunne bevise nødvendigheden.
Benzin, diesel, elbiler og ejerafgifter er alle i spil i den nye skatteaftale. For bilisterne afhænger gevinsten både af bilen i indkørslen og af kalenderåret.
Der er penge at spare for danske bilister i den nye skatteaftale. Hvor meget der bliver tilbage på kontoen, afhænger dog af mere end antallet af besøg på tankstationen.
Regeringen og Dansk Folkeparti har torsdag den 12. november indgået aftalen. Skatte- og Vækstministeriet fremhæver billigere brændstof og en aflyst afgiftsstigning på elbiler i 2027.
Men bilisterne bidrager også til finansieringen gennem højere gebyrer og et løft af den laveste ejerafgift. Her er overblikket over de vigtigste ændringer for bilejerne.
Benzin og diesel: 100 kroner sparet på 50 liter
Afgifterne på benzin og diesel sænkes med et beløb, der inklusive moms svarer til 2 kroner pr. liter. Lettelsen gælder i hele 2027.
Slår afgiftslettelsen fuldt igennem ved standeren, bliver en tankning på 40 liter 80 kroner billigere. Ved 50 liter er besparelsen 100 kroner, mens 60 liter giver 120 kroner.
Skatte- og Vækstministeriet regner med en årlig besparelse på cirka 1.800 kroner for en benzinbil, der kører 15.000 kilometer. For en dieselbil med samme årlige kørselsbehov lyder eksemplet på cirka 1.500 kroner.
Den enkelte bilists besparelse afhænger af bilens faktiske forbrug. En bil, der kører 15 kilometer pr. liter, bruger eksempelvis 1.000 liter på 15.000 kilometer. Her svarer lettelsen til 2.000 kroner om året.
Den billigere tankning har en udløbsdato
Brændstoflettelsen gælder kun fra 1. januar til 31. december 2027. Aftalen giver ikke en permanent sænkelse på 2 kroner pr. liter.
Finansordfører Katrine Robsøe fra Radikale Venstre understreger, at tidsgrænsen er en del af aftalens politiske balance.
“Vi hjælper også familier, der er presset af de høje benzin- og dieselpriser, men det er vigtigt for mig, at afgiftslettelsen er midlertidig og kun ét år,” siger hun.
Ordningen ventes ifølge DR at koste statskassen 2,65 milliarder kroner i 2027.
Elbiler slipper for afgiftsstigningen i 2027
For kommende elbilkøbere er aftalens centrale punkt, at den planlagte stigning i registreringsafgiften fra 1. januar 2027 bliver aflyst for det kommende år.
Dermed bliver den varslede afgiftsstigning ikke lagt oven i regningen for en ny elbil i 2027. Hvor stor en stigning den enkelte køber undgår, afhænger af bilen og dens afgiftsberegning.
Det er registreringsafgiften ved købet, der bliver berørt. En ejer af en allerede indregistreret elbil får ikke automatisk penge tilbage som følge af udskydelsen.
Fra 2028 skal der findes en varig omlægning af bilafgifterne. Den nye aftale sikrer altså en pause i 2027, mens den fremtidige model fortsat skal på plads.
Højere ejerafgift og gebyrer sender penge den anden vej
På udgiftssiden hæves bundniveauet i ejerafgiften. Den laveste sats sættes ifølge DR op til 650 kroner hvert halve år, svarende til 1.300 kroner årligt.
For bilejere på den laveste sats er merudgiften forskellen mellem den hidtidige betaling og det nye niveau. Bilejerne skal derfor skelne mellem registreringsafgiften ved købet og den løbende afgift for at eje bilen.
Aftalen indeholder desuden en indeksering af gebyrer på motorområdet. Det skal ifølge DR give statskassen omkring 425 millioner kroner ekstra om året.
Forhøjelsen af ejerafgiftens bundniveau ventes at bidrage med omkring 625 millioner kroner årligt i 2030. Tilsammen er det cirka 1,05 milliarder kroner om året fra de to poster.
Her ligger en væsentlig forskel i aftalen: Lettelsen på brændstof udløber efter ét år, mens de højere løbende udgifter ikke har samme udløbsdato.
Skat på løn og aktier ændrer også familiens bilbudget
Reformen omfatter langt mere end biler. Ministeriets cirka 11 milliarder kroner i skatte- og afgiftslettelser gælder hele reformen, når den er fuldt indfaset i 2030.
Mellemskatten afskaffes fra 2029. På vejen hæves grænsen til 673.900 kroner i 2027 og 780.900 kroner i 2028. Toptopskatten afskaffes fra 2028, og selskabsskatten sænkes gradvist fra 22 til 19 procent frem mod 2029.
For husholdningerne afhænger den samlede gevinst derfor både af løn, investeringer og biltype. En familie kan få billigere brændstof uden at få nogen lettelse fra afskaffelsen af mellemskatten.
Biløkonomien skal regnes særskilt for 2027 og 2028
For benzin- og dieselbilister er den mest direkte besparelse i 2027 knyttet til antallet af liter brændstof, som bilen bruger. Besparelsen skal dog holdes op mod højere udgifter til ejerafgift og gebyrer.
For kommende købere af elbiler fjerner aftalen en planlagt afgiftsstigning i 2027. Men hvad der sker fra 2028 vides stadig ikke. Bilister, der lægger budget flere år frem, kan derfor ikke regne med brændstoflettelsen som en fast årlig besparelse, og kommende elbilkøbere må afvente den nye afgiftsmodel for årene efter 2027.
Den politiske aftale skal gennemføres i lovgivningen. Hele aftaleteksten om skattereformen er offentliggjort af Skatte- og Vækstministeriet.
Den røde klap over startknappen er bevaret i Lamborghini Temerario. Men biljournalisten Jason Cammisa savner det drama, der gjorde forgængeren til en oplevelse allerede fra første sekund.
En rød klap vippes op, og fingeren finder startknappen. I en Lamborghini har ritualet længe været optakten til en højlydt oplevelse, der kilder alle de rigtige steder.
Men i Temerario er forbindelsen mellem knappen og motorbrølet væk, fortæller den amerikanske biljournalist Jason Cammisa. I et klip fra Hagertys videoserie ICONS kritiserer han, hvordan Lamborghini har ændret startoplevelsen i afløseren for Huracán.
Den nye superbil er en plug-in-hybrid, som også kan køre på strøm. Og netop den elektriske start-sekvens får Cammisa til at savne en væsentlig del af bilens personlighed.
Startknappen lover mere, end den leverer
Cammisa fremhæver startknappen i Huracán som et vellykket stykke teater. Knappen minder om noget fra et kampfly, og når føreren trykker, vågner V10-motoren med et brøl.
I Temerario er klappen stadig med. Men når bilen starter elektrisk, udebliver den lydmæssige belønning totalt.
“Man får ingenting,” siger Jason Cammisa i Hagertys video.
Speederen giver ikke det ønskede svar
Frustrationen fortsætter, da Cammisa vil have benzinmotoren med i oplevelsen. I klippet vises en besked om, at motoren først skal varme op.
Senere træder han gentagne gange på speederen, mens bilen holder stille. Instrumenteringen viser beskeden “Tip-in in P/N not possible”, som fortæller, at funktionen ikke er tilgængelig i parkering eller frigear.
Bilen reagerer altså ikke på hans forsøg på at få motoren til at give lyd fra sig med speederen.
Hans kritik retter sig dermed mod samspillet mellem fører og bil. Det er den umiddelbare respons og følelsen af at vække noget voldsomt, han savner.
V10-motoren er erstattet af 920 hestekræfter
Temerario markerer et stort teknisk skifte. Hvor Huracán havde en V10 uden turbo, kombinerer efterfølgeren en 4,0-liters V8 med to turboladere og tre elmotorer.
Ifølge Lamborghinis egne oplysninger yder systemet samlet 920 hestekræfter. Bilen klarer 0–100 km/t på 2,7 sekunder og har en topfart på 343 km/t.
Foto: Lamborghini
Som beskrevet i Boosteds gennemgang af Lamborghinis historie følger Temerario efter de V10-drevne Gallardo og Huracán, som gjorde den mindre superbil til en vigtig del af mærket.
Cammisas indvending er, at flere kræfter ikke automatisk giver mere karakter. For ham begynder en Lamborghinis underholdningsværdi allerede, når føreren trykker på startknappen.
Nio ville gøre elbilen lettere at leve med ved at skifte hele batteriet på få minutter. Men vejen til bilkøberne har også budt på superbiler og dyre satsninger.
En elbil skal holde stille, mens batteriet lader. Det ville Nio ændre på. På mærkets batteriskiftestationer bliver batteriet under bilen taget ud og erstattet med et opladet, så føreren hurtigt kan fortsætte.
Den idé er blevet et særkende for den kinesiske producent, som blev grundlagt i 2014. Undervejs har virksomheden også bygget en elektrisk superbil, lanceret store familiebiler og forsøgt at sælge europæerne en anden måde at eje bil på.
Historien om Nio handler derfor både om biler og om alt det, der følger med: batterier, abonnementer, service og egne mødesteder for kunderne. I Danmark blev ambitionerne store, men gennembruddet lod vente på sig.
William Li ville bygge et nyt bilmærke
Virksomheden blev etableret i november 2014 med den kinesiske iværksætter William Li som en central grundlægger. Han er også kendt under sit kinesiske navn, Li Bin. I begyndelsen hed selskabet NextEV.
Elbiler var hele udgangspunktet. Producenten skulle altså ikke først omstille en eksisterende fabrik og en lang række benzinmotorer. Til gengæld skulle både biler, organisation og kundernes tillid bygges op.
Motorsport blev tidligt en del af historien. Holdet med tilknytning til NextEV vandt kørermesterskabet i Formel E’s første sæson i 2015. Året efter fulgte en bil, der skulle gøre mærket kendt langt uden for Kina.
Den 21. november 2016 præsenterede NextEV nemlig både navnet Nio og den elektriske superbil EP9 ved et arrangement i London.
EP9 skulle vise, hvad elbiler kunne
Med fire elmotorer og en samlet effekt på én megawatt, svarende til cirka 1.360 hk, var EP9 langt fra en almindelig familiebil. Den var bygget til ekstreme præstationer.
Ved præsentationen kunne producenten fremvise en omgangstid på 7 minutter og 5,12 sekunder på Nürburgrings Nordsløjfe. Ifølge den oprindelige lancering var det en ny elbilrekord på banen.
EP9 var først og fremmest en demonstration af teknik og ambitioner. En opsigtsvækkende banebil kunne skabe opmærksomhed, men den kunne ikke alene etablere en bilproducent med et stort salg.
Derfor blev den næste model vigtigere for den daglige forretning. Nu skulle teknikken fungere i en bil med plads til familien, bagage og almindelig hverdagskørsel.
En stor SUV blev den første bil til kunderne
I december 2017 lancerede Nio den syvpersoners SUV ES8. Leverancer til almindelige kunder begyndte i juni 2018, og samme år blev selskabet børsnoteret i New York.
ES8 placerede mærket blandt de dyrere elbiler. Det var ikke en billig indgang til elektrisk kørsel, men en stor bil med høj ydelse og omfattende teknologi.
En af de mere usædvanlige detaljer var den digitale assistent Nomi. Med et lille, bevægeligt display oven på instrumentbordet fik stemmestyringen et ansigt, som adskilte kabinen fra konkurrenternes.
Også uden for bilen forsøgte producenten noget andet. Det første Nio House åbnede i Beijing i november 2017. Her skulle kunder og deres venner kunne mødes i omgivelser, der rakte ud over et traditionelt udstillingslokale.
Udbygningen krævede kapital. I april 2020 indgik selskabet en aftale, hvor strategiske investorer med tilknytning til blandt andet byen Hefei skulle investere syv milliarder yuan i den kinesiske forretning. Aftalen omfattede også etableringen af hovedsædet for Nio China i Hefei.
Batteriet kunne lejes og skiftes
Batteriskift blev udviklet sideløbende med bilerne. Allerede i november 2018 havde producenten etableret et netværk med 18 stationer langs den kinesiske G4-motorvej.
Princippet er enkelt for føreren: Bilen placeres på stationen, hvor et automatisk anlæg udskifter batteriet. Selve systemet kræver derimod biler, batterier og stationer, som er konstrueret til at arbejde sammen.
I august 2020 kom Battery as a Service, forkortet BaaS. Ordningen gjorde det muligt at købe bilen og abonnere på batteriet separat. Dermed kunne købsprisen sænkes, mens kunden i stedet fik en løbende betaling for batteriet.
Batterileje og batteriskift er dog to forskellige ting. Det ene handler om ejerskab og betaling, det andet om at få energi på bilen. Bilerne kan også oplades med kabel.
Nio satsede på batteriskift som alternativ til ladestanderen. Mærkets biler kan dog også oplades med kabel som andre elbiler. Foto: Pexels.
Den 6. februar 2026 oplyste virksomheden, at den havde gennemført 100 millioner batteriskift. Producenten angav samtidig en gennemsnitlig skiftetid på cirka tre minutter.
Fordelen afhænger af, at der findes en station på den relevante rute. Et omfattende netværk ét sted i verden hjælper ikke meget, hvis stationerne mangler dér, hvor bilen bliver brugt.
Europa fik både sedaner og abonnementer
Norge blev det første europæiske marked. Her begyndte leverancerne af ES8 den 30. september 2021.
Den 7. oktober 2022 præsenterede producenten derefter sin udvidelse til Danmark, Sverige, Tyskland og Holland ved et arrangement i Berlin. Denne gang stod sedanerne ET7 og ET5 samt SUV’en EL7 i centrum.
ET7 var den store sedan, mens ET5 gav mærket en mere kompakt model. Senere kom blandt andet stationcaren ET5 Touring og SUV’en EL6 til det europæiske udvalg.
Ved lanceringen lagde virksomheden stor vægt på abonnement. Kunderne skulle kunne få adgang til bilerne gennem ordninger med forskellig løbetid frem for udelukkende at købe dem på traditionel vis.
Det var en omfattende europæisk satsning, som også omfattede service, kundeklubber og batteriskift. Den krævede, at et forholdsvis ukendt navn kunne overbevise bilister på markeder med mange etablerede alternativer.
Et opgør med ladestanderne
Nio kom officielt til Danmark i efteråret 2022. Senere åbnede landets eneste batteriskiftestation i Slagelse, men der kom aldrig et landsdækkende netværk.
I 2025 overtog Nic. Christiansen Gruppen import og salg. Det blev begyndelsen på en relancering med en lokal importør frem for producentens egen danske salgsorganisation.
ET5 har historisk været blandt mærkets mest registrerede modeller herhjemme. De små antal gør det dog mere præcist at tale om enkelte førende modeller end om egentlige danske salgssucceser.
Dermed nåede EL6 op på 31 registreringer i årets første ti måneder mod ET5’s 25. SUV’en var altså den mest registrerede model i den periode. Registreringerne viser dog ikke i sig selv, hvor mange biler der er solgt til private kunder.
Mens den europæiske forretning blev ændret, udvidede virksomheden sit arbejde i Kina. Onvo begyndte kundeleverancer i september 2024 og blev rettet mod familiebilmarkedet. Firefly kom til som et særskilt mærke for mindre elbiler.
Derfor er det vigtigt at skelne mellem Nio som bilmærke og Nio Inc. som koncern.
Selve Nio-mærkets leverancer var dermed steget 55,7 procent sammenlignet med samme periode året før. Det er en anden udvikling end den beskedne danske udbredelse.
Batteriskift er fortsat centralt i virksomhedens historie og teknologi. Men Danmark viser også grænsen for konceptet: Uden stationerne skal bilerne finde deres kunder på mere velkendte vilkår, hvor pris, plads, komfort og opladning er afgørende.
Efter massive problemer med tilsætningsstoffet i frostvejr åbner EU muligheden for at afskaffe AdBlue til dieselbiler, men forslaget møder modstand fra bilindustrien.
Tusindvis af nordiske dieselbilister kan snart slippe for den frygtede og kostbare vinterfælde i motorrummet på deres dieselbiler.
Nye meldinger fra Bruxelles tyder nemlig på, at EU åbner for at afskaffe AdBlue til dieselbiler til fordel for nye og mere frostsikre alternativer.
Baggrunden er de velkendte problemer med udstødningsvæsken, som allerede fryser til is ved omkring minus 11 grader celsius.
Selv på moderne biler med indbyggede varmelegemer kan kuldegraderne få rensningssystemet, som AdBlue er en afgørende del af, til at bryde helt sammen.
Det resulterer i ødelagte pumper, sensorer og varmemoduler, som nemt koster titusindvis af kroner at få et værksted til at rette op på.
For mange ejere af ældre dieselbiler er regningen så voldsom, at køretøjet i praksis må dømmes til skrot.
Finsk politiker får medhold hos EU-Kommissionen
Nu tager det finske medlem af Europa-Parlamentet, Merja Kyllönen, imidlertid kampen op for at få politikerne til at løse vinterproblemet.
Hun arbejder målrettet på at tillade alternative rensningsvæsker, der kan modstå det barske nordiske vinterklima uden at fryse.
Ifølge Vi Bilägare har hun allerede modtaget en afgørende juridisk tilkendegivelse fra EU-Kommissionen.
– Så der er juridiske muligheder for at bruge alternative løsninger med bedre frostbestandighed, fortæller hun til Vi Bilägare.
De nuværende EU-regler kræver nemlig slet ikke brug af netop AdBlue, så længe andre væsker opfylder de gældende miljøkrav.
Bilindustrien stritter imod forud for december–afstemning
Vejen mod en ny væske i dieseltanken spærres dog foreløbig af tekniske krav, nybilsgarantier og bilernes typegodkendelser.
Samtidig oplyser Merja Kyllönen, at ændringen møder hård modstand fra både dele af bilindustrien og flere af EU-landenes regeringer.
Et alternativ til AdBlue bliver dog ikke nødvendigvis bremset af den grund.
Allerede den 4. november 2026 støttede tre udvalg i Europa-Parlamentet op om muligheden for at kigge på alternative væsker som del af lovpakken Automotive Omnibus.
Næste skridt bliver en samlet afstemning i Europa-Parlamentet i december, men indtil et nyt godkendt middel er klar, skal bilejere fortsat følge bilfabrikkernes anvisninger.
For selvom mange gør det, så er AdBlue-systemet ulovligt at slå fra.
FAKTA: Hvad er AdBlue?
AdBlue er en lugtfri væske bestående af 32,5 % urea og 67,5 % demineraliseret vand. Det sprøjtes ind i udstødningen på moderne dieselbiler for at omdanne sundhedsskadelige NOx-gasser til harmløs kvælstof og vanddamp.
Nvidias grundlægger og nu tidligere direktør Jensen Huang skal muligvis ikke gå arbejdsløs længe. Teslas øverste direktør vil sætte en ære i at ansatte ham.
En af teknologiverdenens mest opsigtsvækkende magtforskydninger tager nu en uventet drejning på det sociale medie X.
Her skriver netværkets ejer og Teslas direktør Elon Musk nemlig, at det skal være ham en ære at ansatte Nvidias topchef, der torsdag eftermiddag dansk tid forlod sit job.
Her satte Jensen Huang et markant punktum for techgiganten, som han selv grundlagde i 1993.
Mens finansdirektør Colette Kress overtager posten som midlertidig administrerende direktør, har bestyrelsen indledt jagten på en permanent afløser.
Reaktionen fra bilverdenens mest magtfulde topchef lod dog ikke vente på sig, da nyheden ramte nettet kort efter klokken et torsdag morgen dansk tid.
Fra kontoen ZeroHedge lød det kort på X: – Elon, ansæt Jensen.
Hertil svarede Elon Musk lige så kort og kontant:
– Det ville være en ære.
Tæt samarbejde om selvkørende biler og kunstig intelligens
Selvom Tesla-chefen endnu ikke har præsenteret et formelt jobtilbud eller peget på et konkret selskab, er de forretningsmæssige bånd mellem parterne tætte.
Nvidia leverer nemlig de avancerede AI-processorer, der udgør selve hjernen i udviklingen af Teslas selvkørende systemer og humanoide robotter.
Også Elon Musks kunstige intelligens-selskab xAI er dybt afhængig af den massive regnekraft fra chipgigantens hardware.
Samtidig har Jensen Huang spillet en nøglerolle i bilindustrien generelt, hvor blandt andet Volvo Cars selskabets teknologien i sine nyeste biler.
Tidligere har de to topchefer dog krydset klinger offentligt.
I januar 2025 gik Nvidia nemlig i rette med Teslas tidsplan og forudsagde, at reelt selvkørende biler først kommer i 2030’erne.
Utroskab og efterretningsmistanke koster milliarder
Jensen Huangs pludselige exit kommer efter flere dages massiv uro omkring afsløringer af udenomsægteskabelige forhold.
Ifølge amerikanske medier er en af de involverede kvinder mistænkt for at have forbindelser til kinesiske efterretningsaktiviteter.
Nvidia har igangsat en uafhængig undersøgelse af forløbet, men understreger, at hverken forretningshemmeligheder eller den nationale sikkerhed vurderes at være kompromitteret.
Skandalen har også haft enorme økonomiske konsekvenser.
Nvidia har mistet hundredvis af milliarder dollar i markedsværdi under den seneste tids uro.
Tech-firmaets aktie falder stadig kraftigt i før-markedshandelen i dag.
Regeringen holder afgiften på elbiler i ro i løbet af 2026. Til gengæld hæves både ejerafgiften og en særlig afgift på leasingbiler.
Det har været dyrere, men det har i den grad også været billigere at lease biler i Danmark.
Og nu hæver Motorstyrelsen igen den rentebetaling, staten tager, når der leases biler i Danmark.
Forhøjelse kommer efter en periode på 6 måneder, hvor renten på den såkaldte forholdsmæssig registreringsafgift har ligget på 3,8 procent efter et fald i juni måned.
Rentesatsen reguleres halvårligt, næste gang 1. juli 2027 og følger i øvrigt den udlånsrente som Danmarks Statistik holder sig til. Noget der er udstukket af de private pengeinstitutter – altså bankerne.
Det har dog været endnu dyrere at lease biler herhjemme.
I juli 2023 hævede Motorstyrelsen – og dermed staten – rentesatsen til 4,4 procent. Den største stigning i mere end 11 år.
Dengang regnede leasingselskabet Lysdahl Simonsen på stigning.
For en Audi A6 Avant betød det, at den gennemsnitlige ydelse steg med 700 kroner hver eneste måned, når momsen regnes med.
Det vil sige en ekstraudgik på 8.400 kroner alene i afgift til staten hvert eneste år.
Leasing af biler er i øvrigt ikke de eneste, der bliver dyrere, når det kommer til noget med fire hjul i Danmark fra 1. januar 2027.
For selvom en række stigninger på i alt 36,9 procent i den periodiske ejerafgift på person- og varebiler egentlig skulle slutte i 2026, betyder en skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkepart, at stigningen kun lige er begyndt.
En ny skatteaftale betyder, at bilejere i Danmark skal betale mere i halv- og helårlige ejerafgifter. Det skaffer staten mere end 1 millard kroner om året.
Det er ingen gratis omgang at sænke afgiften på benzin og diesel med 2 kroner literen og samtidig holde hånden over afgiftsloftet på elbiler i 2027.
Regeringen og Dansk Folkeparti, der netop har præsenteret en ny skatteaftale, vil have bilisterne til at betale mere end 1 milliard kroner i afgifter ekstra om året.
Pengene skal finansiere den billigere benzin og diesel, og tabet af de midler der ikke kommer ind fra registreringsafgiften på elbiler.
Aftalen betyder nemlig, at regeringens finansering af skatteaftalen mangler 800 millioner kroner.
Helt konkret vil regeringspartierne og Dansk Folkeparti ‘hæve gebyrerne på motorområdet’. Det betyder højere ejerafgifter.
Afgifter som i forvejen er steget med 36,9 procent efter en den seneste aftale på området i december 2020.
Den laveste ejerafgift sættes nu op til 650 kroner halvårligt. Lige nu er den 480 kroner.
Så mens bilisterne får billigere benzin og diesel i 2027, skal de hvert år betale endnu mere i ejerafgifter. Særligt for dieselbil-ejerne bliver det en dyr omgang.
Allerede fra 1. januar stiger den såkaldte udligningsafgift, der kompenserer staten for, at diesel hidtil har været billigere ude på tankstationerne med 13,7 procent.
Den midlertidige sænkning af udligningsafgiften på 30 procent udløber nemlig ved udgangen af 2026.
At hente pengene hos bilisterne har da også allerede fået flere dele af branchen op af stolene. Hos Autobranchen Danmark synes man ligefrem det er direkte forkert at lade bilisterne betale.
– Det der med at finansiere en afgiftsrabat på nye elbiler ved at sende en efterregning på ejerafgiften til alle eksisterende bilejere, det er en konstruktion, vi gerne vil advare kraftigt imod, når fremtidens bilbeskatning skal forhandles på plads næste år, siger direktør Gitte Seeberg.
Volkswagen dropper en kæmpe investering i elbiler, det får fagforening til at true med blokade. I forvejen er den elektrisk Golf lagt på is.
Den dybe økonomiske krise hos Europas største bilkoncern tvinger nu Volkswagen til endnu engang at trække i håndbremsen, når det kommer til elbiler.
Konkret skrotter den tyske bilgigant moderniseringsprojektet kaldet ‘Gamechanger’, som ellers skulle have forvandlet hovedfabrikken i Wolfsburg til et højteknologisk center for tyskernes fremtidige modelprogram.
Beslutningen er bekræftet over for nyhedsbureauet Reuters og bunder i koncernens anstrengte økonomi, som allerede har sat den planlagte elbil ID. Golf på pause.
Samtidig lukkes et planlagt støbeværk, der skulle have støbt store dele af bilernes karosserier i ét samlet stykke. Det der også kaldes giga-casting.
Meldingen har øjeblikkeligt udløst en voldsom konflikt mellem topledelsen og de mange tusinde ansatte i Tyskland.
Fagforeningen raser over brud på central aftale
Formanden for samarbejdsudvalget, Daniela Cavallo, beskylder ledelsen for at svigte de løfter, der blev givet ved de hårde forhandlinger i december 2024.
– At begrave Gamechanger-projektet er en åbenlys overtrædelse af vores aftale fra december 2024, siger Daniela Cavallo i en erklæring fra fagforeningen IG Metall.
Dengang accepterede medarbejderne massive besparelser og fyringer mod garanti for, at Wolfsburg ville blive ombygget til den nye elektriske SSP-platform.
Koncernen oplyser nu, at udviklingen af selve platformen fortsætter, men at bilerne i stedet skal bygges med mere konventionelle produktionsmetoder.
– Det er en indrømmelse af fiasko fra ledelsens side, fastslår Daniela Cavallo.
Truer med at blokere flytning af Volkswagen Golf
Ifølge det tyske medie Deutsche Welle kræver fagforeningsbossen nu fuld klarhed over, hvad opbremsningen betyder for arbejdspladserne og produktionsmængden.
Hun slår fast, at produktionen af den nuværende benzin- og dieseludgave af Golf ikke får lov til at flytte fra Wolfsburg, før alle konsekvenser er lagt frem.
Det er langt fra første gang, at den tyske bilgigant må skære kraftigt ned på sine elektriske ambitioner på grund af tomme pengekasser.
Ledelsen har senest måttet droppe udviklingen af en rent elektrisk Golf og har samtidig besluttet at fjerne 75 bilmodeller på tværs af koncernen.
Regeringens skatteaftale er ikke nogen gavebod. Heller ikke for bilisterne. Autobranchen Danmark forventer, at aftalen hæver i forvejen meget høje ejerafgifter på biler.
Regeringens skatteaftale, som præsenteres kl.11:30 i dag, bliver ingen gratis omgang,
For ifølge Autobranchen Danmark hæver regeringen som en konsekvens ejerafgiften på allerede eksisterende biler. Noget der med en aftale fra december 2020 ellers skulle være stoppet i 2026.
Aftalen betyder nemlig, at staten kommer til at mangle 800 millioner kroner i finansering.
Og nogle af de penge skal findes hos allerede-eksisterende bilejere. Hvordan det rammer, vides endnu ikke.
Men da sådan en stigning sidst blev aftalt i decemnber 2020, gik det hårdest udover ejerne af især ældre benzin- og dieselbiler.
Og at skrue på den slags håndtag endnu en gang er ikke noget, autobranchen bryder sig om.
– Det der med at finansiere en afgiftsrabat på nye elbiler ved at sende en efterregning på ejerafgiften til alle eksisterende bilejere, det er en konstruktion, vi gerne vil advare kraftigt imod, når fremtidens bilbeskatning skal forhandles på plads næste år.
– Nu ser det ud til at blive en mindre regning denne gang, men hvis man fortsætter ned ad dette spor med dobbeltbeskatning, vil det ramme værdien af alle danskeres biler, lyder det fra Autobranchens direktør Gitte Seeberg.
Umiddelbart forholder brancheorganet sig ikke til, om det samlet set bliver dyrere at være bilejere med den nye skatteaftale.
Boosted opdaterer artiklen, når vi ved, hvor meget ejerafgiften stiger med efter pressemødet torsdag formiddag.
En aftale om netop bilafgifter fra december 2020 betyder, at ejerafgifterne i forvejen er steget med 36,9 procent frem til i år.
Opdatering torsdag kl. 12:11: Med aftalen er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om at hæve ‘gebyrerne på motorområdet’. Altså de årlige ejerafgifter.
Helt konkret skal det give 425 millioner af de 800 millioner kroner, regeringen mangler i finansering.
Desuden hæves den laveste sats for ejerafgifter i Danmark. Lige nu ligger den på 460 kroner halvårligt. Efter nytår hæves den til 650 kroner halvårligt.
Alene det at hæve ejerafgiften vil give 625 millioner kroner om året i statskassen frem mod 230.
Megane ligger langt fra toppen af den danske salgsliste. Men nu er priserne klar på den faceliftede, franske elbil, som skal lokke med mere udstyr og længere rækkevidde.
Renault Megane E-Tech har brug for medvind i Danmark. Elbilen ligger som nummer 76 på årets foreløbige salgsliste med 790 biler mod 1.020 i samme periode af 2025. Det er en tilbagegang på 230 biler eller 22,55 procent.
Nu melder Renault de danske priser ud på den faceliftede Megane i en pressemeddelelse fra importøren.
Opdateringen byder på en ny front, større batteri og mere standardudstyr. Men selv om Renault fremhæver prisen, bliver indgangsmodellen faktisk lidt dyrere.
Renault Megane koster fra 249.990 kroner
Den nye Techno-version starter ved 249.990 kroner. Det er 5.000 kroner mere end den hidtidige Techno, som Renault tidligere har annonceret til 244.990 kroner.
Til gengæld følger der nu 19-tommer fælge og en 12-tommer multimedieskærm med. Den tidligere indgangsmodel havde 18-tommer fælge og en skærm på ni tommer.
Over Techno ligger Esprit Alpine til 264.990 kroner. Merprisen på 15.000 kroner giver blandt andet elektriske forsæder med massagefunktion til føreren, Harman Kardon-lydanlæg, aktiv førerassistent, 360-graders kamera og 20-tommer fælge.
Begge udgaver har en elmotor med 220 hestekræfter. Modelprogrammet består fremover af de to udstyrsvarianter, mens Iconic-navnet udgår.
Foto: Renault
Større batteri og kortere ladestop
Den væsentligste tekniske ændring ligger under gulvet. Megane skifter fra et NMC-batteri på 60 kWh til et LFP-batteri med 67 kWh tilgængelig kapacitet.
Den maksimale ladeeffekt stiger fra 130 til 165 kW. Ifølge Renault kan batteriet oplades fra 15 til 80 procent på 24 minutter.
Det nye batteri kræver også mere plads. Derfor bliver bilen 20 millimeter højere end før.
Ny front skal give Megane fornyet opmærksomhed
Forlygterne er bevaret, men resten af fronten er ændret. Nye diamantformede kørelys erstatter de tidligere luftindtag i siderne, og baglygterne får også et nyt udtryk.
Indvendigt opdateres multimediesystemet med blandt andet Googles Gemini-stemmeassistent. Bilen er desuden omfattet af Renaults garantiordning på op til fem år eller 150.000 kilometer, som Boosted tidligere har omtalt.
Den faceliftede Megane kan bestilles nu. Danmarkspremieren hos forhandlerne finder sted den 9.-10. januar 2027.
Hvis airbagen går sig en tur i Mercedes’ elbiler, skal hele batteriet udskiftes. Det koster 190.000 kroner. Det fortæller cheftaksator Jan Lykholt i en video.
Elbiler har ikke nødvendigvis færre problemer end diesel- og benzinbiler, men deres problemer er nogle helt andre.
Det kommer bag på den danske motorjournalist Anders Berner og formentlig også en hel del danske kunder.
I video om hvorfor elbiler er så dyre at reparere på, fortæller Taksatorringens cheftaksator Jan Lykholt, at Mercedes har et alvorligt problem.
Ifølge ham har det indtil videre været sådan, at en udløst airbag koster hele batteripakken på en række af mærkets modeller.
Batteripakken skal kort og ‘godt’ udskiftes, hvis airbagen går sig en tur.
– Sådan en batteripakke koster, når jeg skal give et slag på tasken, et sted mellem 180.000 til 190.000 kroner, oplyser cheftaksatoren.
Og det er ikke den eneste overraskelse, der kan gemme sig en Mercedes’ elbiler.
Som Boosted for nylig har kunnet fortælle, får Mercedes nemlig slet ikke produceret batterier til alle sine elbiler mere. I hvert fald ikke når det kommer til EQS 450+.
Det har et værksted, som specialiserer sig i elbiler, fundet ud. Og ifølge de samme mekanikere, som har kigget på bilen og dens batteri, kan det heller ikke svare sig at installere et brugt batteri.
At renovere selve batteripakken, der er defekt, er stort set umuligt.
Men at elbilerne er dyre, når de først går i stykker, er hverken nyt eller nogen hemmelighed. Allerede i august 2025 kunne Boosted fortælle, at nogle elbiler er markant dyrere at reparere på.
Onsdag erfarede en række danske medier, at regeringen sænker benzin- og dieselafgiften, så prisen falder med 2 kr. pr. liter. Nu bekræfter Dansk Folkeparti aftalen.
Opdatering 12. november kl. 12:03 – Boosted erfarer, at regeringen vil hæve ejerafgiften, som allerede er steget med 36,9 procent, for at finansere den nye skatteaftale.
Kort før et pressemøde kl.11:30 torsdag, hvor regeringen ventes at præsentere en aftale på skatterområdet, bekræfter Dansk Folkeparti aftalen.
Partiets formand, Morten Messerschmidt, siger til Ritzau, at partiet er med i aftalen.
– Vi har lavet en aftale med regeringen – en større vækst- og skatteomlægning, hvor det, som har været det helt centrale for os, er at få en reduktion af benzin- og dieselafgiften, siger han i en kommentar til Ritzau.
Aftalen udskyder en ellers planlagt stigning i registreringsafgiften på elbiler i 2027.
Oplysningerne som ventes bekræfter af skatteminister skatteminister Jakob Engel-Schmidt kl.11:30 torsdag formiddag, betyder en lavere brændstofafgift i Danmark.
Foreløbig i et år. Det vides ikke, om regeringen også vil forlænge det forhøjede kørselsfradrag, som man fik igennem i sommer.
Et fradrag som regeringen forhøjede til gengæld for at forkaste et borgerforslag om netop lavere afgifter på diesel- og benzin.
Med aftalen på skatteområdet bliver Danmark et af de sidste EU-lande, som giver efter og sænker afgiften på brændstof.
Selv i Norge, som står uden for EU-samarbejdet, har benzin- og dieselafgiften, i løbet af i år været skruet ned.
Tilbage hos Dansk Folkeparti vokser træerne dog ikke ind i himlen. Ikke alene ventes aftalen at koste den danske statskasse op mod 8 milliarder kroner, DF kan heller ikke levere et centralt løfte.
Logan skulle være en familiebil, som flere havde råd til. Den blev begyndelsen på en europæisk succes, hvor Dacia gjorde en billig bil til sit stærkeste salgsargument.
Hvor lidt kan en ny familiebil koste, hvis man begynder med prisen og konstruerer bilen bagefter? Det spørgsmål blev afgørende for Dacia, da Renault overtog den rumænske producent i 1999.
Svaret blev Logan. En rummelig og enkel bil, der skulle give mennesker med et begrænset budget mulighed for at købe nyt. Den skulle også tiltrække kunder, som normalt ledte blandt brugte biler.
Opskriften viste sig at kunne bruges langt uden for Rumænien. Sandero blev en europæisk bestseller, Duster gjorde SUV’en tilgængelig for flere, og mærket voksede til en væsentlig del af Renault-koncernen.
Men historien begyndte længe før Logan. Faktisk havde franskmændene været involveret helt fra de første biler.
Den første Dacia var en Renault med et andet navn
Virksomheden blev etableret i Rumænien i 1966. To år senere begyndte bilproduktionen ved det anlæg i Mioveni nær Pitești, som stadig spiller en central rolle i mærkets historie.
Den første model hed 1100 og var en licensbygget Renault 8. Dermed begyndte forbindelsen til Renault mere end 30 år før det senere opkøb.
I 1969 fulgte 1300, der byggede på Renault 12. Den blev langt vigtigere for rumænsk bilhistorie end forgængeren og udviklede sig gennem årene til en hel familie af modeller.
Sedan, stationcar og forskellige nyttebiler holdt grundkonstruktionen i live gennem årtier. Ifølge producentens historiske opgørelse blev der samlet bygget omkring 2,3 millioner eksemplarer af 1300 og dens varianter.
Navnet havde dermed en solid plads på hjemmemarkedet. Men det internationale gennembrud, som senere skulle gøre det almindeligt at møde en Dacia på vesteuropæiske villaveje, lå stadig langt ude i fremtiden.
Renault begyndte med prisen og arbejdede sif baglæns
Den 2. juli 1999 underskrev Renault aftalen om at overtage 51 procent af selskabet. Ejerandelen blev siden øget, og den rumænske fabrik blev omdrejningspunkt for et ambitiøst projekt.
Renault-chefen Louis Schweitzer ville skabe en moderne familiebil med en målpris på 5.000 euro til udvalgte markeder. Inspirationen kom blandt andet fra besøg i Rusland, hvor teknisk gamle biler stadig fandt købere, fordi prisen passede til deres økonomi.
Det var ikke nok at tage en eksisterende model og fjerne noget udstyr. Bilen skulle udvikles med økonomien som et grundvilkår.
I Renaults gennemgang af Logan-projektet beskrives blandt andet symmetriske beskyttelseslister, der kunne fremstilles med samme støbeform. Selv prisen på et ekstra mærke på bagenden blev diskuteret på ledelsesniveau.
Sådan blev mange små besparelser samlet til en bil, der kunne sælges billigere. Samtidig krævede projektet en omfattende modernisering af fabrikken. En lav salgspris forudsatte også, at produktionen fungerede.
Logan fandt kunder, den ikke kun var tænkt til
Logan blev præsenteret i 2004. Udseendet var enkelt, og kabinen havde fokus på plads og funktion frem for fine materialer og avanceret udstyr.
Den oprindelige idé var især rettet mod markeder med lavere købekraft. Men interessen viste sig også i Vesteuropa, hvor modellen blev introduceret fra 2005.
Her gav den bilkøberne et valg, som ikke var særligt almindeligt: En ny og rummelig bil til en pris, der kunne konkurrere med brugte alternativer. Man gav afkald på noget komfort og udstyr, men fik en fabriksny bil.
Logan MCV udvidede senere idéen med endnu mere plads og mulighed for syv sæder. Modelprogrammet voksede også med varebiler og andre varianter, som gjorde praktisk anvendelighed til en væsentlig del af forretningen.
Det var begyndelsen på den moderne Dacia-opskrift. Teknik og komponenter fra en stor koncern blev kombineret med et stramt fokus på, hvad bilen skulle koste.
Sandero og Duster gjorde lavprisbilen populær
Sandero kom under Dacia-navnet i 2008 og gjorde mærket mere interessant for købere, der foretrak en kompakt hatchback frem for en sedan. Stepway-udgaven tilføjede senere et mere robust udseende.
To år efter kom Duster. SUV’en tilbød høj frihøjde og mulighed for firehjulstræk til en pris, der gjorde den interessant for en bredere købergruppe.
Dermed handlede valget også om biltype og udseende. Kunderne kunne få noget af den SUV-fornemmelse, som andre producenter tog væsentligt mere for.
De to modeller blev afgørende. Ifølge mærkets salgsopgørelse var Sandero Europas mest solgte personbil på tværs af salgskanaler i både 2024 og 2025. Hos privatkunder havde modellen allerede ligget øverst siden 2017.
Globalt solgte mærket 697.408 biler i 2025. Heraf stod Sandero for 289.295 og Duster for 193.974. Den enkle hatchback og SUV’en bar altså en stor del af forretningen.
Med Striker vil Dacia tiltrække flere familiebilskøbere. Modellen kombinerer stationcarens plads med SUV’ens høje frihøjde og fås med hybridmotor. Foto: Dacia.
Den lave pris kræver også nogle fravalg
En billigere bil bliver ikke automatisk et bedre køb. Udstyr, støjniveau, materialer og sikkerhed skal stadig vurderes på den konkrete model og årgang.
Det gælder også, når mærket sammenlignes med dyrere konkurrenter. Den tredje generation af Duster fik eksempelvis tre stjerner i Euro NCAPs sikkerhedsvurdering fra 2024.
Organisationen pegede på, at bilen opfyldte lovkravene til sikkerhedsassistenter, men ikke præsterede på niveau med kravene til fem stjerner. Den samlede vurdering omfatter desuden beskyttelsen af voksne, børn og bløde trafikanter.
Resultatet gælder den testede generation og kan ikke overføres til alle modeller. Det viser dog, hvorfor bilkøberen skal se nærmere på indholdet bag prisskiltet.
For nogle vil lav anskaffelsespris og god plads veje tungest. Andre vil betale mere for bedre sikkerhedsresultater eller mere komfort.
Danskerne begyndte med Lodgy og tog Duster til sig
Den officielle danske introduktion kom i april 2013. Først ude var Lodgy, som tilbød plads til syv personer for 149.990 kroner.
Sandero og Logan MCV fulgte, og Duster blev siden en af de største danske succeser. I januar 2021 oplyste importøren, at der var solgt 6.290 Duster herhjemme.
Varevognen Dokker havde samtidig nået 6.005 eksemplarer. Det fortæller noget om, at mærkets danske publikum også omfattede kunder med brug for billig og praktisk erhvervstransport.
Det er en opgørelse over indregistrerede biler, ikke årets nybilsalg. Den viser derfor især, hvilke modeller der gennem årene har sat sig de tydeligste spor på danske veje.
Dacia møder nu hårdere konkurrence
Modelprogrammet har efterhånden bevæget sig langt ud over Logan. Spring åbnede et elektrisk kapitel i 2021, mens Jogger videreførte idéen om en praktisk familiebil med mulighed for syv sæder.
Bigster, der kom i 2025, tog mærket ind blandt større familie-SUV’er. Samtidig er hybridmotorer blevet en vigtigere del af programmet.
I 2026 følger Striker, der kombinerer elementer fra stationcar og SUV. Boosted har tidligere beskrevet den nye models blanding af plads og høj frihøjde. De franske ordrebøger åbnede i oktober, men det er ikke ensbetydende med en dansk lancering.
Også motorsport er blevet en del af den nyere historie. Nasser Al-Attiyah og Fabian Lurquin vandt Dakar Rally i januar 2026 for Dacia Sandriders. Konkurrencebilen er en specialbygget racer, men sejren gav mærket en helt anden scene end udstillingslokalet.
Salget vokser dog ikke uafbrudt. Renault-koncernens seneste opgørelse viser 471.007 solgte Dacia-biler globalt i årets første ni måneder af 2026, et fald på 9,7 procent mod samme periode året før.
Koncernen peger blandt andet på øget konkurrence og en overgang mellem modeller. Sandero holder samtidig fast i sin stærke position hos europæiske privatkunder.
Med større biler, flere hybrider og nye elbiler bliver opgaven at bevare den prisfordel, der gjorde Logan interessant. Flere kunder har fået råd til en ny bil gennem Dacias enkle opskrift. Nu skal mærket vise, at den stadig virker, når både bilerne og konkurrenterne ændrer sig.
Bilbranchen glæder sig over en ny skatteaftale, men ønsker langt større ændringer. For elbilkøberne er der stadig et ubesvaret spørgsmål om regningen efter 2027.
Den planlagte afgiftsstigning på elbiler fra 1. januar 2027 bliver droppet. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en skatteaftale, som holder registreringsafgiften på det nuværende niveau næste år.
Det får brancheforeningen Mobility Denmark til at rose aftalen. Men foreningen ser kun fastfrysningen som et skridt på vejen mod en større omlægning.
Elbilernes afgifter er kun sikret i 2027
Aftalen giver nemlig kun bilkøberne vished for ét år. Den er ikke en permanent fredning af elbilernes registreringsafgift.
Dermed er der stadig usikkerhed om beskatningen fra 2028. En ekspertgruppe arbejder med fremtidens bilafgifter, og Mobility Denmark vil have politikerne til at ændre selve måden, bilisterne betaler på.
Vil flytte afgiften fra køb til kørsel
Brancheforeningen ønsker at fjerne registreringsafgiften på elbiler og i stedet beskatte bilerne under brugen.
“Registreringsafgiften på elbiler hører ikke hjemme i fremtidens bilbeskatning.”
“Vi skal beskatte bilen, mens den kører, og efter dens tekniske egenskaber – ikke lægge en stor regning oven i købsprisen,” siger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark.
Foreningen lægger altså op til en omlægning af regningen. Den konkrete model skal fortsat forhandles politisk.
Selvom Cybertruck har fået dødsstødet, og er på vej mod en udfasning, har Tesla ikke travlt med at tømme lagerne. Tværtimod sættes prisen på pickupen op.
Tesla overrasker bilverdenen med et yderst opsigtsvækkende træk på det amerikanske hjemmemarked.
Selvom bilen skal udfases for at give plads til robottaxaen Cybercab på fabrikken i Texas har Tesla valgt at sætte prisen på Cybertruck op endnu en gang.
Beslutningen om at lukke produktionen blev meldt fredag i sidste ud af topchef Elon Musk i et kort indlæg på det sociale medie X.
Her skrev topchefen, at den særprægede pickup forlader fabrikken i Texas omkring midten af 2027 for at bane vejen for den selvkørende robottaxa Cybercab.
Blot et døgn efter udmeldingen rystede bilgiganten markedet ved at opdatere sine officielle prislister med markante prisstigninger.
Samtidig valgte selskabet omgående at lukke for bestillinger af den hidtidige indstigningsmodel Dual Motor AWD.
Ny frapris runder 647.000 kroner i USA
Den hidtidige basisversion fik skruet prisen op med ti procent fra 525.000 kroner til 577.000 kroner, før bestillingsknappen blev fjernet fuldstændigt.
Kunder, der vil have fat i en ny pickup før lukketid, må nu punge ud for varianten Premium AWD, som stiger med 52.500 kroner til knap 647.000 kroner.
Vil man have topmodellen Cyberbeast, lyder regningen nu på 717.000 kroner efter en stigning på 17.500 kroner.
Prisniveauet står i skærende kontrast til den oprindelige præsentation i 2019, hvor fabrikanten lovede en startpris på under 280.000 kroner.
Det løfte blev aldrig indfriet, og i dag koster den billigste model i konfiguratoren mere end det dobbelte af det oprindelige udspil.
Salget styrtdykkede med 48 procent
Bag den drastiske exit gemmer sig en massiv salgsskuffelse, hvor fabrikken slet ikke har kunnet udnytte sin årlige kapacitet på 250.000 køretøjer.
Ifølge CarBuzz har Tesla kun bygget 71.000 eksemplarer af Cybertruck på tre år, og fra 2024 til 2025 dykkede salget med 48 procent.
En billigere udgave med ren baghjulstræk blev tilmed skrottet i al hast, efter at der blot var rullet 173 eksemplarer ud til køberne.
Dødsdommen har dog skabt en uventet feberredning hos forhandlere, hvor en forhandler i Texas over for tv-stationen NBC melder om flere opkald fra spekulanter, der satser på stigende samlerværdi.
For at give de bedste oplevelser bruger vi og vores partnere teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke til disse teknologier, kan vi og vores partnere behandle personoplysninger som f.eks. browseradfærd eller unikke ID'er på dette websted og vise (ikke-)personlige annoncer. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner negativt.
Klik herunder for samtykke til ovenstående eller vælge delvist samtykke. Dine valg vil kun blive anvendt på dette websted. Du kan ændre dine indstillinger når som helst, herunder også tilbagekalde dit samtykke, ved at bruge knapperne i Cookie Politikken, eller ved at klikke på 'Administrer indstillinger' knappen i bunden af skærmen.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
