Mens Danmark efter planen fra 1. december sænker benzin- og dieselafgiften, regner Sverige med at gøre det stik modsatte fra nyt og tjene 20 milliarder kroner på det.
20 milliarder svenske kroner eller hvad der svarer til 13,4 milliarder danske kroner.
Det er, hvad Sveriges regnering regner med at kunne hente i lommerne hos bilisterne ved at hæve benzin- og dieselafgifterne på den anden side af Øresund.
Det skriver regeringen i Stockholm i oplægget til en ny finanslov, som blev præsenteret af finansminister Elisabeth Svantesson torsdag eftermiddag.
Allerede den 1. december ophører den midlertidige sænkning af brændstofafgiften i Sverige.
Det betyder, at brændstoffet i snit bliver 2 danske kroner, når momsen lægges oveni, end det er tilfældet i dag.
Og pengene har Sverige brug for.
Da afgiften på benzin og diesel tidligere i år røg under EU’s minimumsniveau, lånte landet 5 milliarder kroner for at finansiere skattelettelsen til bilisterne.
Lige nu kan svenskerne tanke benzin, for hvad der svarer til 9,76 danske kroner. Omvendt vil det med den forhøjede afgift stadig være billigere at tanke på den anden side af Øresund.
Selv hvis aftalen mellem Danmarks regering og Dansk Folkeparti bliver til noget, vil en liter benzin kun falde til cirka 15 danske kroner.
Tilbage i Sverige stiger afgiften på brændstof yderligere, når regeringen den 1. januar 2027 indeksregulere afgiftensstørrelse.
De to kommende stigninger i benzin- og dieselafgifterne kan tilsammen løbe op i mere end 20 milliarder svenske kroner i skatteindtægter hver eneste år.
19 gange mere end den danske stat fra nytår regner med at tjene ekstra på bilisterne herhjemme. Fra nytår stiger priserne på de såkaldte bilgebyrer nemlig markant.
Det betyder, at eksempelvis en ganske almindelig nummerplade bliver 76 procent dyrere.
Det viser skatteministeriets egne tal, som blev offentliggjort umiddelbart efter præsentationen af den seneste skatteaftale torsdag i denne uge.
