Annonce

Bilmærke bekræfter nedlukning i Danmark

Nio, der nu med importørhjælp forsøger at gøre comeback i Danmark, har pillet den eneste batteriskiftestation her i landet ned. Den kommer ikke igen.

Amerikansk-israelske Better Place var et flop. Og nu erkender kinesiske Nio det samme. Batteriskifte-stationer fungerer ikke i dag.

Bilmærket bekræfter i denne uge, at Danmarks eneste batteriskiftestation er taget ud af drift.

Før den offcielle meddelelse via det såkaldte Power Map, der kortlæger alle stationerne havde stationen i Slagelse på Sjælland været inaktiv i flere måneder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Batteriskiftestationen er Nios egen. Og den har altså ikke noget med importøren Nic. Christiansen at gøre.

Over for Boosted bekræftede importøren i forbindelse med offentliggørelsen af mærkets comeback i Danmark, at man da heller ikke har tænkt sig hverken at bruge eller udvide antallet af batteriskifte-stationer i Danmark.

– Nic. Christiansen Gruppen kommer i udgangspunktet til at se bort fra batteriskifte-teknologien og kommer heller ikke til at opsætte nye stationer i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Stationen i Slagelse drives ikke af Nic. Christiansen Gruppen, men af NIO Inc. Så den har Nic. Christiansen Gruppen ikke noget at gøre med, lød det i en mail til Boosted i juni.

Og nu er stationen altså pillet helt ned, bekræfter kineserne. Med Danmark pillet af Nios verdenskort er der nu 60 af stationerne tilbage i Europa.

Nio hævder dog, at man har 3.500 batteriskiftestationer på global plan. Langt de fleste af dem er dog opført i Kina.

Mere efter videoen

Mens den form for opladning ikke fungerer i Danmark, er det ikke kun Nio der satser på teknologien. Det samme gør flere af de enndu større konkurrenter.

Kinesiske CATL hævder eksempelvis på den måde at være klar med en billig elbil, der lader fra 0 til 100 procent på 99 sekunder.

Med til historien høre det, at det amerikanske-israelske Better Place ligefrem gik konkurs på batteriskiftestationer. En af de helt store satsninger var ellers Danmark.

Men i maj 2013 var der kun 500 danske kunder tilbage. Og det kunne forretningen ikke bære. Derfor endte det i en konkurs.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler