Oven i afgiftshop på elbiler – Motorstyrelsen gør disse biler dyrere

Regeringen holder afgiften på elbiler i ro i løbet af 2026. Til gengæld hæves både ejerafgiften og en særlig afgift på leasingbiler.

Annonce

Det har været dyrere, men det har i den grad også været billigere at lease biler i Danmark.

Og nu hæver Motorstyrelsen igen den rentebetaling, staten tager, når der leases biler i Danmark.

Forhøjelse kommer efter en periode på 6 måneder, hvor renten på den såkaldte forholdsmæssig registreringsafgift har ligget på 3,8 procent efter et fald i juni måned.

Nu vil staten have fire procent i rente.

Annonce

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Rentesatsen reguleres halvårligt, næste gang 1. juli 2027 og følger i øvrigt den udlånsrente som Danmarks Statistik holder sig til. Noget der er udstukket af de private pengeinstitutter – altså bankerne.

Det har dog været endnu dyrere at lease biler herhjemme.

I juli 2023 hævede Motorstyrelsen – og dermed staten – rentesatsen til 4,4 procent. Den største stigning i mere end 11 år.

Dengang regnede leasingselskabet Lysdahl Simonsen på stigning.

For en Audi A6 Avant betød det, at den gennemsnitlige ydelse steg med 700 kroner hver eneste måned, når momsen regnes med.

Det vil sige en ekstraudgik på 8.400 kroner alene i afgift til staten hvert eneste år.

Artiklen fortsætter efter dette

Leasing af biler er i øvrigt ikke de eneste, der bliver dyrere, når det kommer til noget med fire hjul i Danmark fra 1. januar 2027.

For selvom en række stigninger på i alt 36,9 procent i den periodiske ejerafgift på person- og varebiler egentlig skulle slutte i 2026, betyder en skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkepart, at stigningen kun lige er begyndt.

Torsdag kunne de politiske parter meddele, at staten hvert år hæver afgiftstrykket på bilisterne med 1 milliarder kroner.

Aftalen skal finansiere en midlertidig fastfrysning af afgiftsniveauet på elbiler samt en mindre afgift på diesel og benzin.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: