Tyskland forbyder fire bilmærker med kamera og mikrofoner

Frygten for spionage får Tyskland til at forbyde flere bilmærker og modeller med kameraer og mikrofoner på følsomme forsvarsanlæg.

Annonce

En voksende bekymring for digital overvågning og datalæk får nu alvorlige konsekvenser for en række bilmærker.

Bilernes forbydes nemlig adgangen til en række tyske forsvarsanlæg.

Tyskland forbyder helt konkret flere bilmærker med kameraer og mikrofoner på landets militære områder.

Ifølge den tyske avis Handelsblatt har forsvaret, Bundeswehr, forbudt såkaldt opkoblede biler på følsomme forsvarsanlæg. Tysk militær forklarer forbuddet med frygten for spionage.

Annonce

Forbuddet omfatter ikke kun tjenestekøretøjer, men rammer også det af tysk militærs ansatte, der møder på arbejde i deres egen biler.

Soldater og ansatte med de berørte bilmærker må fremover efterlade deres køretøjer helt uden for kaserneområderne og tilbagelægge det sidste stykke vej til fods.

Boosted erfarer fra en række kilder, at det i mindst ét tilfælde også er tilfældet på en base, som Forsvaret i Danmark råder over.

Tilbage i Tyskland frygter den militære ledelse, at ndbyggede kameraer, mikrofoner og sensorer kan opsamle og videresende fortrolige oplysninger om troppebevægelser og materiel.

Både BYD, Geely, Nio og Tesla rammes af forbuddet

Tiltaget retter sig primært mod kinesiske bilproducenter som BYD, Geely og Nio, hvis moderne elbiler er udstyret med avancerede overvågningssystemer.

Derudover omfatter de nye retningslinjer også den amerikanske elbilgigant Tesla, som ligeledes benytter udvendige og indvendige kameraer i sine modeller.

Præsidenten for efterretningstjenesten i delstaten Thüringen, Stephan Kramer, bakker op om linjen over for Handelsblatt og advarer mod at stole blindt på nogen producenter.

Artiklen fortsætter efter dette

– Vi bør ikke gå ud fra, at der ikke også foregår spionage blandt venner, siger Stephan Kramer til den tyske avis.

Han understreger samtidig, at samme strenge sikkerhedskrav bør gælde for samtlige bilmærker uanset oprindelsesland.

Forsvaret råbte allerede op i 2024

De tyske restriktioner følger i kølvandet på lignende episoder hos vores nordiske naboer tidligere på året.

I Norge blev Hjemmeværnet tidligere på året kritiseret for at parkere kameraudstyrede elbiler ved militære faciliteter.

Annonce

Her kom det desuden frem, at de kinesiske elbiler filmede soldaterne og gemte optagelserne.

Herhjemme er det ikke noget nyt, at moderne biler i det hele taget udgør en sikkerhedsrisiko. I hvert fald hvis man spørger hos Forsvaret.

Allerede i september 2024 erkendte Forsvaret, at moderne biler i det hele taget udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko på grund af deres internetopkobling.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: