TV-vært i elbil: Sådan sparer du på benzinen

Vi er ret sikre på, at det ikke er sådan, man gør.


I et indslag til TV-programmet Today-show på NBC ville reporter Vicky Nguyen vise programmets seere, hvordan man sparer mest muligt på brændstoffet. En rigtig god idé set i lyset af de globalt skyhøje priser på benzin og diesel i øjeblikket.

LÆS OGSÅ: EU vil alligevel ikke kvæle fossilbilen – laver regler om i sidste øjeblik

Der var bare lige det problem, at Vicky Nguyen valgte at bruge en elbil til at demonstrere sine spare-tips. Bag rattet af en Ford Mustang Mach-E råder Vicky Nguyen således seerne til at slukke bilen, når de holder mere end ti sekunder i tomgang.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




I et andet klip viser journalisten seerne, hvordan man kan spare på de dyre dråber ved at tømme bilen for så meget overflødigt vægt som overhovedet muligt. Bevares, det tip kan også bruges i en elbil. Så helt forkert er hun altså ikke på den.

Hvorfor Vicky Nguyen valgte at bruge en elbil til at illustrere sin benzin-sparetips, skal vi ikke kunne sige. Og sandsynligheden for, at hun har været klar over ‘forvekslingen’ er stor. Måske var den elektriske Mustang vitterligt den eneste bil, Vicky Nguyen havde til rådighed. Hvem ved. Men faktum er, at du ikke spare benzin ved at slukke en elbil efter 10 sekunder tomgang.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:


Artikler og reklamelinks:
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk