EU dropper strengt krav til elbiler i koldt vejr

Det er ikke kun biler med forbrændingsmotorer, der slipper ‘lettere’ uden om de kommende Euro 7-krav. Det gør elbilerne ogsÃ¥. EU dropper et krav til rækkevidde i koldt vejr.

Annonce

EU-Parlamentet og Det Europæiske Råd vedtog tidligere på måneden de endelige krav til emissionsnormen for køretøjer på unionens veje.

De regler, der ogsÃ¥ er kendt som “Euro-normen”, skal snart – det vil sige i juni 2026 – overholdes af alle nye personbiler, som skal leve op til de sÃ¥kaldte Euro 7-krav.

Men det bliver en udvandet omgang. Efter pres fra flere enkeltstående medlemslande kunne EU nemlig kun nå til enighed om en lidt skrappere udgave af de gældende Euro 6d-krav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nogle af de foreslåede regler bliver i det hele taget ikke til noget. EU ville gerne have indført et krav, der pålagde bilmærkerne at oplyse elbilers rækkevidde særskilt i koldt vejr.

Det skriver svenske Mestmotor.

LÆS OGSÅ: Fik bøde på 17.500 kr. i mandags: Nu har politiet også bilen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men dette krav bliver alligevel ikke til noget. Faktisk er det hældt helt ud af aftalen, og selvom det er velkendt, at rækkevidden forsvinder som dug fra solen i koldt vejr.

EU har dog holdt fast i et krav til elbil-batteriernes holdbarhed. Kravet, der er en del af aftaleteksten, betyder, at nye elbiler skal holde mindst 80 procent af batteriets oprindelige kapacitet i fem år eller 100.000 kilometer.

Efter 8 år eller 160.000 kilometer skal der være mindst 72 procent af det oprindelige batteris kapacitet tilbage. Kravene er dermed noget strengere end den garanti, mange bilmærker selv tør give på elbiler i dag.

Læs videre efter annoncerne

Et mærke som Peugeot tør eksempelvis ikke stå inde for, at der er mere end 70 procent af batteriets kapacitet tilbage efter 8 år eller 160.000 kilometer i en elbil.

Et andet spørgsmål er så, hvad bilisterne overhovedet kører på om otte års tid. Det forbud mod nye forbrændingsmotorer, som EU ellers vedtog sidste år, møder nemlig heftig kritik.

Både politikere og store virksomheder vil have forbuddet skrottet. Og på Mallorca går styret på ferieøen mod strømmen og dropper et forbud mod nye diesel- og benzinbiler. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder