Politiet har i en koordineret indsats fjernet 250 ulovlige dirt bikes, motorcykler og ATV’er fra gaderne. Det hele på bare én arbejdsdag.
Myndighederne i New York har det stramt med ulovlige motorcykler. Især dirt bikes og ATV’er. I et tweet fortæller byens politichef da også, at man ikke stopper, før alle de ulovlige køretøjer er væk fra vejene.
New York har tidligere gjort et stort nummer ud af bortskaffe de konfiskerede køretøjer. Så sent som i juni måned i år gav byens borgmester ordre til, at en bulldozer skulle knuste 92 motorcykler, som politiet tidligere havde beslaglagt.
Dengang sagde borgmesteren, at han hellere ville se de farlige og ulovlige motorcykler knust frem for at lade pengene fra et eventuelt salg gå i bystyrets pengekasse. Og nu er det altså sket igen.