Boosted.dkBoosted Magazine

Mandag eftermiddag var Københavns Politi tilstede på Nordre Fasanvej, og her fik bødeblokkene travlt. I alt må cyklister betale 121.000 kroner i bøde.

Mandag eftermiddag førte en kontrol på Nordre Fasanvej i København til, at 121 cyklister blev sendt vider med en bøde på 1.000 kroner hver.

Altså blev der skrevet bøder ud for 121.000 kroner.

Det fortæller Københavns Politi via Politi Update.

– gentager opfordringen til at være opmærksom på skiltningen og følge anvisningerne på stedet, skriver politiet om de mange cyklister, der blæste på skiltningen i området.

På Nordre Fasanvej udføres der i øjeblikket vejarbejde. Noget, der betyder, at cyklisterne skal stå af, finde over på den anden side af vejen og trække cyklen over fortovet.

Det er anden gang inden for ganske kort tid, at Københavns Politi møder hovedstadens cyklister med bødeblokken i hånden. I begyndelsen af september måtte de tohjulede trafikanter i København også spytte i statskassen.

Her blev det til bøder for i alt 114.000 kroner, da cyklisterne ikke havde forstået, at det ikke er i orden at køre med telefonen ved øret, at køre over fortov eller blæse på vejarbejde.

Herhjemme fortæller Rigspolitiet, at deres betjente bliver køresyge i elbiler. Det sker dog også for passagerer i helt almindelige personbiler. Nu forklare en læge hvorfor.

Det koster lidt at have elbil – åbenbart også på helbredskontoen. Nu forklarer en læge, hvorfor passagerer i elbiler i stigende grad oplever køresyge.

Over for BBC peger Nicholas Hac , neurolog ved Northwestern Medicine i Chicago, blandt andet på bremsefunktionen i elbiler. Mere præcis den både elbilerne kan regenerere bremseenergi på.

Bevægelsen kan føles mindre glidende. Og for passagere, der af naturlige årsager ikke har fat i rattet eller i øvrigt kontrol over bilen, kan det føles unaturligt.

– Det tvinger personen til at føle, at man rokker frem og tilbage i det korte øjeblik, hvor bilens hastighed pludselig ændrer sig, lyder det.

Nicholas Hac forklarer, at tendensen til køresyge forværres, hvis føreren i forvejen har det med at bruge speeder og bremse med meget kortvarige og hurtige skift.

Det kan føre til en gygende bevægelse, der minder mere om en konstant opbremsning end det egentlig at komme fremad.

Bill Yates, der har forsket i køresyge ved University of Pittsburgh, siger dog også, at forskningen på området i bedste fald er ‘uklar’.

– Der er nogle anekdotisk information, men der er ikke lavet mange virkelig seriøse, omfattende undersøgelser endnu.

Herhjemme er Rigspolitiet dog ikke i tvivl.

Betjentene ude på de danske veje bliver mere køresyge end ellers, når de er passagere i elbiler med blink på taget.

En kvinde uden kørekort til bil snuppede et el-løbehjul i stedet for. Politiet mener nu, at hun kørte op mod 100 km/t. Det afviser hun som højst 25 km/t.

En svensk kvinde havde for nyligt så meget fart på sit løbehjul, at hun tiltrak sig politiets opmærksomhed. Kvinden, som politiet mener kørte op mod 100 km/t på løbehjulet, nægter dog at have kørt så stærkt.

Hun mener, at løbehjulet, som hun i øvrigt havde lånt af noget familie, højst kan køre 25 til 30 km/t. Hun må dog – ligesom reglerne i Danmark siger – højst kunne køre 20 km/t på løbehjulet.

Over for politiet indrømmede kvinden, at hun hverken har kørekort til bil, motorcykel eller knallert. Men at hun af samme grund mente, at det elektriske løbehjul gik an.

Byretten i Attunda har allerede taget stilling til kvindens sag og forklaring. Noget dommeren ikke gav meget for.

I stedet lyder det i dommen, at kvinden burde have indset, at så høj en hastighed både kræver kørekort og kunne være ulovlig på et el-løbehjul.

Løbehjul af den type er ganske enkelt så kraftige, at de kan kategoriseres som motorcykler.

Kvinden, der er i 30’erne, slipper dog ganske nådigt fra køreturen, skriver Mitti.se. Hun har fået én dagbøde på i alt 1.500 svenske kroner svarende til 1.000 danske kroner.

Sådan var hun ikke sluppet på vores side af Øresund. Herhjemme må el-løbehjul som nævnt kun køre 20 km/t. Desuden er der krav om hjelm. Sådan har det været siden 1. januar 2022.

At blive stoppet uden hjelm, og på et løbehjul der kører for hurtigt, koster 1.500 kroner i bøde.

Regler for el-løbehjul i Danmark

El-løbehjul må højst kunne køre 20 km/t og må ikke kunne indstilles til højere fart. Cykelhjelm er lovpligtig, og kørsel uden hjelm koster 1.500 kr. i bøde.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik skal føreren følge cykelreglerne og bruge cykelstien, hvor der er en. Kørsel på fortove, gangstier og i fodgængerfelter er forbudt.

Der må kun være én person på løbehjulet, og for- og baglygte skal være tændt hele døgnet. Promillegrænsen er 0,5, mens der er nulgrænse for ulovlige stoffer.

Børn under 15 år skal følges med en voksen på mindst 18 år i trafikken. De må kun køre alene på privat grund eller inden for skiltede lege- og opholdsområder.

Mange var måske nok interesseret. Men prisen for beslaglagte Mercedes-ambulance kravlede alligevel ikke meget over skrotprisen, da fogeden solgte den.

De seneste uger har interesserede kunnet byde på en tidligere ambulance, som den svenske foged har beslaglagt.

Men der ikke rigtig nogen, der for alvor har været interesseret i den gamle Mercedes.

Da budrunden sluttede, stod det klart, at myndigheden måtte slippe den tidligere dyreambulance for en slik. Hvorfor bilen i første omgang blev beslaglagt, melder historien ikke noget om.

Men det svenske regelsæt på området kan alligevel give en idé om det.

På den anden side af Øresund må politiet nemlig beslaglægge en bil på fogedens vegne, hvis føreren har gæld til det offentlige. Også selvom om ejer og fører ikke nødvendig er den samme person.

Bilerne har den svenske stat ikke noget at bruge til, så pengene fra det efterfølgende salg, når bilerne i sidste ende er konfiskeret, går direkte i statskassen.

Et hurtigt kig på fogedens auktionsside afslører dog, at Sverige ikke har tjent styrtende på den gamle Mercedes. Bilen fra 2009 har kørt 533.530 kilometer.

Ifølge myndighedernes oplysninger bærer den ‘præg af at have kørt med dyr’.

Og det kan have holdt nogle købere væk. For selvom mere end 20.000 var forbi for at tjekke annoncen ud, nåede hammerslaget langt fra den pris, som fogeden havde sat.

Faktisk gik den gamle ambulance for bare det halve. Nemlig 20.000. Altså i svenske kroner. Herhjemme vil det være 13.000 kroner.

Til gengæld forpligter bilens nye ejer sig til at betale alt gæld i bilen, hvis der er noget af den slags. Sådan er reglerne – i hvert fald i Sverige.

To fotofælder er skyld i, at politiet i Irland må rive fartbøder for 3,8 milioner kroner midt over. Det drejer sig om i alt 2.785 hastighedssager med klip.

Politiet i Irland skal krølle indtægter for 3,8 millioner kroner til statskassen sammen.

Beløbet svarer til 440.000 britiske pund.

Billederne fra to fotofælder i landet er nemlig så behæftet med fejl, at de ikke kan bruges til at retsforfølge bilisterne.

Helt konkret er kameraerne ikke blevet kaliberet korrekt, da politiet i første omgang fik sat dem op. Det var dog først, da fejlen blev opdaget, at kameraerne blev pillet ned igen.

På det tidspunkt var 800 af bøderne allerede blevet betalt. Penge som politiet og statskassen nu skal betale tilbage igen. De klip, som de mange blitz, må have udløst i bilisternes kørekort, skal også annulleres.

Ifølge det lokale medie RTE 100 opstod fejlen, da politiet fodrede fotofælderne med lokationsoplysninger, så bilisternes nøjagtige placering kunne fastslås ud fra billederne.

Hvordan det har kunnet lade sig gøre, melder historien ikke noget om.

Omvendt er det ikke kun irsk politi, der må til lommerne.

I 2023 annullerede politiet i Danmark 70.000 fartbøder, fordi et IT-system fyldte dem med fejl.

– Det er en sag, som vi er utrolig ærgerlige over. Det handler forenklet sagt om, at der ved en hastighedsoverskridelse på præcis 30 procent er et overlap i systemet.

– Det har betydet, at den særligt skærpede bøde i nogle tilfælde er opkrævet forkert, sagde politiinspektør Johannes Sølvsten Jönsson fra Rigspolitiet den gang i en pressemeddelelse.

Og i 2025 måtte ordensmagten trække yderligere 67 sager om “ulovlige venstresving” tilbage

Endnu en bølge af fotofælde-tyverier har ramt vores naboer. Natten til søndag i sidste uge forsvandt yderligere to kameraer. Samlet set er der stjålet for over 10 millioner.

Natten til søndag i sidste uge er yderligere to fotofælder fjernet fra de svenske veje. Myndighederne fortæller, at der er tale om tyveri.

Tidligere samme uge fortalte politiet på den anden side af Øresund, at der er forsvundet fem andre fotofælder.

Natten til søndag slog nogen altså igen til ved Uppsala. Det fortæller P4 Uppland.

– Vi anslår, at det vil koste omkring 300.000 kroner at udskifte dem, der er blevet stjålet, siger Per Hurtig, national koordinator for trafiksikkerhed hos Trafikverket, til P4 Uppland.

Myndighederne anslår, at der på nuværende tidspunkt er stjålet kameraer for 10,5 millioner svenske kroner svarende til lige knap 7 millioner danske kroner.

Det er langt fra første gang, at svenskerne er udsat for den slags tyverier. Her på Boosted har vi tidligere kunnet fortælle, at 23 kameraer fra nogle fotofælder blev fundet under én 20-årig mands seng.

Dengang fortalte myndighederne i Sverige at kameraerne strammede fra en anden bølge af tyverier.

I Danmark bliver der også gjort forsøg på at hindre ordensmagten i at måle lidt for fartglade bilister.

I juli 2025 fortalte Syd- og Sønderjyllands Politi, at man opgav jagten på gerningsmand eller gerningsmændene bag et hærværk mod en fotofælde på Tjæreborgvej i Esbjerg.

En række parkeringsselskaber skal betale 300 millioner kroner tilbage til bilister, som har en række ulovlige gebyrer.

I et historisk juridisk nederlag betyder, at p-selskaber er blevet dømt til at betale 300 millioner kroner i ulovlige gebyrer tilbage til bilister.

Afgørelsen er netop faldet ved Oslo Byret, hvor den norske forbrugerorganisation Forbrukerrådet har vundet et gigantisk gruppesøgsmål rettet mod parkeringsfirmaerne.

Retten har pålagt fakturafirmaet Riverty at refundere de ulovlige ekstraomkostninger, som har været pålagt over 6,3 millioner regninger for parkeringer, rapporterer Motor.

Opkrævningerne er blevet lagt oven i regningen under navne som ”betal senere”, ”park & go” eller administration ved udskudt betaling.

Byretten konkluderer, at de gebyrer har oversteget de reelle omkostninger og dermed strider direkte mod den norske aftalelovgivning.

Selskab skal betale tre procent i renter til bilejerne

– Riverty har lagt til grund, at parkeringsselskaberne har prissat produkterne efter reglerne, udtaler administrerende direktør Kjell-Rune Birkelund i en pressemeddelelse.

– Vi bemærker dog, at byretten er kommet frem til en anden konklusion, lyder det videre fra direktøren, som varsler en anke af dommen.

Hver enkelt bilist står til at få alt fra få kroner til tusindvis af kroner tilbage afhængigt af, hvor mange ulovlige opkrævninger de har modtaget.

Det samlede beløb lander på 300 millioner kroner, og selskabet skal oveni betale tre procent i procesrenter samt sagsomkostninger på 900.000 danske kroner.

– Hvis dommen står ved magt, vil vi forfølge kravene mod parkeringsselskaberne, advarer direktør Birkelund om regningen.

Dansk minister sammenlignede branchen med rockere

Den norske dom får næppe betydning for danske bilejere. Men det betyder ikke, at p-firmaerne opfører sig bedre herhjemme.

Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, sammenlignede daværende transportminister Thomas Danielsen (V) før folketingsvalget i marts 2026 p-firmaernes forretningsmetoder med rockernes forhold til loven.