For første gang nogensinde udgør rene benzinbiler mindre end 50 procent af alle nye biler i hele verden. Høje oliepriser får bilisterne til at kigge mod elbiler.
Mens elbilerne allerede har fat i 81,7 procent af de danskere, der har købt ny bil i år, halter resten af verden bagefter.
I hvert fald lige indtil nu.
For første gang nogensinde udgør benzinbilerne nemlig mindre end 50 procent af alle de nye biler, der bliver solgt i hele verden.
Helt konkret sad benzinbilerne på bare 49 procent af markedet for nye biler i løbet af de første seks måneder 2026. For bare et år siden var det tal tre procent højere.
Det er især en større appetit på elbiler i Kina og Europa, der har fået benzinbilerne til at miste terræn. Ifølge data fra Mobility Global udgør elbilerne nu 17 procent af alle nye biler på vejene.
Det skriver Nikkei Asia.
Det lyder måske ikke af meget, men det er allerede mere end dieselbilerne, hvis salg endnu ikke er opgjort på individuelt niveau. Men analysefirmaet regner med en fordeling på 16 procent til dieselbilen.
Tilbage hos benzinbilerne blev i det løbet af første halvår af 2026 til 20,25 millioner biler, når vi udelukkende ser på bilerne uden nogen form batteripakke-hjælp.
Det er et faldt på 10 procent i forhold til 2025.
Ser man isoleret på Europa, faldt interessen for benzinbiler med 13 procent, mens faldet var endnu større i Kina; nemlig 26 procent. Zoomer vi ind på Danmark, er de rene benzin og dieselbiler også klemt.
Bare 2,8 procent af nye biler i Danmark i perioden 1. januar til 30. september 2026 kører på diesel, mens 4,8 procent er rene benzinbiler.
Det betyder dog ikke, som bilimportørernes brancheorgan Mobility Danmark eller siger, at benzinbilen er helt væk. For som vi her på Boosted kan fortælle, handler det om ordvalg.
Hvis man ser på tværs af alle drivmidler er 3 ud af 4 biler i Danmark stadig drevet af en forbrændingsmotor, selvom antallet af rene ‘benzin- og dieselbiler’ rigtig nok er på vej ned.
