Annonce:

Årets GTI er fundet – “GR Yaris er det hardcore valg”

Med stemmerne fra Bil Magasinets og Boosteds læsere samt et skarpt dommerpanel blev der sorteret i feltet – til sidst var der kun én ‘Årets GTI 2023’. Toyota GR Yaris.

Den er lille, kvik og lige i vores tilfælde knald rød. Det vil mange kalde opskriften på den perfekte GTI.

Og det var flere tusinde af Boosted og Bil Magasinets læsere enige i. Et felt af flere blev hurtigt til færre, og til Auto Show 2023 var der kun tre tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Hyundai i30 N, Cupra Formentor VZ5 og Toyota GR Yaris. Men da klokken slog 14 søndagden  20. august, stod der kun én tilbage. Foran publikum løftede Bil Magasinets chefredaktør, Mikkel Thomsager, sløret for spændingen.

– Nu kan jeg jo godt afsløre det. Nemlig at det blev Toyota GR Yaris, der kørte afsted med titlen som ‘Årets GTI 2023’.

– Men faktisk er det lidt sjovt med enigheden. På tværs af redaktioner var vi enige om Yaris. Men det viste sig jo også, at læserne og gæsterne til Auto Show havde de samme tanker.

– Så Yaris er en ægte GTI, en fortjent vinder, lyder det fra Mikkel Thomsager.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Bil Magasinets chefredaktør er da heller ikke i tvivl om, hvad der har gjort GR Yaris til ‘årets GTI 2023’. Både publikum og motorjournalister har nemlig stemt på noget kompromisløst.

– Det er vi gået efter. Af de tre finale-biler leverer GR Yaris helt klart den mest rå GTI-oplevelse. Af de tre biler er Yaris ikke bare den mest ombyggede, i forhold til den bil den er baseret på, japaneren er også den mest dedikerede til selve GTI-begrebet.

– Det er ret vildt, at man kan få en sportsvogn til de penge. Det er selvfølgelig mange penge. Men man får meget bil – og meget GTI-oplevelse – for pengene. Også selvom det ‘bare’ er en tredørs Yaris fortæller Mikkel Thomsager.

De andre biler?
– Cupra’en er også sjov. Med et fantastisk lydspor fra den femcylindrede Audi-motor – en sindssygt fed lyd. Men Formentor VZ5 er ikke ombygget nær så meget som hverken GR Yaris eller Hyundai i30 N. Cupra’en er heller ikke nær så dramatisk at køre som de to andre. Den er et højfarts-lokomotiv, en autobahn-crusier, en GT-bil.

Læs mere efter annoncerne:

9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:


Læs mere herunder:

– Hyundai’en er et virkelig godt eksempel på det, som var hele idéen med GTI-begrebet. Det er selvfølgelig større fælge, men det er også større bremser og en strammere undervogn.

Mikkel Thomsager mener da også, at man bag rattet i i30 N virkelig kan mærke forskel i forhold til standard. Men altså ikke helt så meget som i GR Yaris.

Hvad skiller GR Yaris fra feltet?
– Den er hardcore. En ægte GTI med en voldsom ombygning i forhold til fabriksbilen. Her trækker den trecylindrede benzinmotor med 261 hestekræfter selvfølgelig op.

– Der er ikke ret mange dele på GR Yaris, der går igen fra standardbilen. Den er dedikeret til GTI-begrebet. Og den er firehjulstrukket som ingen anden Yaris.

– Og så er den udviklet af Toyotas motorsportafdeling i Køln. De samme som kræsede for Formel 1-bilerne, inden japanerne trak sig for den slags.

Fremtidens GTI?
Her mener Mikkel Thomsager, at svaret er meget åbent. Ligesom spørgsmålet i øvrigt er det. Især hvis det er elbilen, der er fremtiden.

Annonce:


– Vi er der ikke endnu. Jeg tror, at dem, der producerer elbiler, har rigeligt at gøre med bare at få de almindelige udgaver på gaden.

– Men de (GTI’erne, red.) kommer. Det er jeg ikke i tvivl om. Folk vil gerne have noget sjovt at gøre i. Det ændrer sig ikke.

GTI-begrebet behøver da heller ikke at dø, selvom der ikke er meget indsprøjtning at finde i en elbil. For overhovedet at sige noget.

– I benzinbilerne er det at have spær et stykke mekanik. Men i elbilerne kan det forvandles til et spørgsmål om elektronik. Alt sammen noget der er meget nemmere og billigere, fordi det i langt højere grad handler om programmering.

– Hvis man investerer i GTI-bilerne, og ved hvad man vil opnå, skal begrebet nok overleve. For meget kan lade sig gøre. Firehjulstræk eller baghjulstræk – begge dele er muligt. Det handler om antallet af motorer, batteripakker og som sagt programmering.

 

Foto: M. Ovesen Photography

Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler