Polestar og StoreDot tester ekstremt hurtige ladetider af Polestar 5

Måske det snart ikke er helt så træls at være på langtur i en elbil. Hos Polestar har man netop lavet en succesfuld test, der viste super hurtige ladetider af Polestar 5.

Annonce

Polestar har sammen med StoreDot, en pioner inden for hurtigopladende teknologi, vist, at det er muligt at oplade en Polestar 5-prototype fra 10% til 80% på kun 10 minutter.

Dette blev opnået med StoreDots Extreme Fast Charging (XFC)-teknologi, der gav en opladningshastighed, der startede ved 310 kW og steg til over 370 kW i slutningen af opladningen.

Denne imponerende præstation, hvor der blev brugt siliciumdominerede celler i stedet for traditionelle laboratorieceller, er et bevis på Polestars forpligtelse til at innovere og udvikle fremtidens køretøjer gennem teknologiske partnerskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prototypens batteripakke på 77 kWh har potentialet til at vokse til mindst 100 kWh og kan give op til 320 km rækkevidde til en mellemstor elbil på bare 10 minutter.

CEO for Polestar, Thomas Ingenlath, udtalte: “Tid er blevet en af livets største luksusvarer, og derfor er der et behov for, at vi som producent af luksuriøse performance-elbiler adresserer den største barriere, forbrugerne har hvad angår køb af elbil – nemlig opladnings- og rækkevideangst.”

“Takket være den nye teknologi kan bilister fremover bruge væsentlig mindre tid på at lade og mere tid på at køre. Faktisk vil den såkaldte ‘nede-tid’ eller ‘stoppe-tid’ komme til at minde meget mere om den, vi kender fra benzin-biler i dag.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

StoreDots revolutionerende XFC-teknologi anvender siliciumdominerede celler, der har en energitæthed på niveau med de mest avancerede NMC-celler. Denne teknologi kræver ikke specialiserede kølesystemer i køretøjet og er designet til høj genbrugelighed og servicevenlighed.

Under testen steg opladningshastigheden fra 310 kW ved 10% til over 370 kW ved 80% SOC, hvilket bekræfter teknologien evne til at levere en stabil opladningsrate uden markant fald i hastighed eller effektivitet.

Med dette gennembrud kan bilister reducere opladningstiden betydeligt sammenlignet med nuværende standarder. En opladning fra 10% til 80% for mange moderne elbiler tager normalt omkring 30 minutter, men med XFC-teknologien reduceres denne tid til kun 10 minutter, hvilket er tæt på tiden for at tanke en benzinbil. Også DC-ladeinfrastrukturen understøtter denne teknologi, hvilket betyder, at elbilister kan lade hurtigere og med større fleksibilitet.

Dr. Doron Myersdorf, CEO for StoreDot, bemærkede: “Vi er meget begejstrede for at dele denne imponerende præstation i dag og stolte over at være med på rejsen sammen med Polestar. Polestars anerkendelse af, at teknologi til ekstrem hurtig opladning er nødvendig for at udbrede elbiler yderligere, er afgørende.”

“Dette gennembrud er en del af en større revolution og eliminerer barrierer som rækkevidde- og ladeangst én gang for alle, idet bilister nu kan rejse lange afstande med samme frihed og bekvemmelighed som med traditionelle køretøjer drevet af fossile brændstoffer.”

Læs mere om Polestar her!


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet