Måtte opgive jagten: Tesla-politibil kørt tør for strøm

En politimand fra Californien måtte opgive en eftersættelse – hans patruljevogn var ved at løbe tør for strøm

Forbrydelse betaler sig ikke, siger man. Og dog. For under en biljagt måtte en betjent fra Fremont, Californien, melde følgende tilbage til vagtcentralen.

– Jeg er nødt til at sætte farten ned. Bilen melder, at der kun er strøm til seks mil – 9,6 kilometer – tilbage i batteriet.

Bilen, betjenten taler om, er en Tesla Model S P85D, som politiet i Fremont købte brugt i 2018.

Skylden for den afbrudte jagt skyder politiet på en menneskelig fejl. Tesla’en var angivligt ikke blevet sat til et ladestik.

– Tesla’en var ikke fuldt opladt, da betjenten tog den i brug, da hans vagt begyndte. Dette sker desværre fra tid til anden. Selv for vores fossile-biler, hvis de bliver tanket efter brug, udtalte Geneva Bosques, der er talsmand for Fremont Police.

Betjenten i Tesla’en meldte yderligere til vagtcentralen at

– Jeg er nødt til at finde en ladestation til Tesla’en, så jeg kan kan komme tilbage til byen.

Den eftersatte bil slap væk.

Hør betjentens kald til vagtcentralen i klippet herunder

 

Klik frem og tilbage på pilene