Annonce:

Lamborghini bekræfter: Vi kører Le Mans i 2024

Lamborghini stiller op som fabriksteam i hypercar-klassen på Le Mans. Det sker fra 2024, bekræfter italianerne. 

Bliver det nogle italianerne der vinder Le Mans i 2024? Måske! Lamborghini vil i hvert fald gøre forsøget, når fabrikken stiller op i hypercar-klassen det år. Det er fabrikken selv der i dag, tirsdag, har bekræftet, at man vil køre med i verdens hårdeste 24-timers løb.

Men ikke nok med det. Lamborghini vil udover selve Le Mans-løbet være at finde i både den europæiske og amerikanske Endurance-serie. Det der meget mundret hedder FIA World Endurance Championship og IMSA WeatherTeck Sports Car Championship.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Danske motorsportfans vil uden tvivl være mere end godt bekendt med de to serier. Senest har Kevin Magnussen kørt med i begge serier. Hans far, Jan Magnussen, har vundet det franske løb flere gange. Det samme har Tom Kristensen i øvrigt. Endda flest gange af alle Le Mans-kørere nogensinde.

Når det kommer til den nye Lamborghini, er det ikke meget, vi ved. Det er nemlig ikke meget, fabrikken vil fortælle om den dråbeformede racer. Men ud fra det ellers meget mørke skitsebillede, som ledsager dagens pressemeddelse, synes vi at kunne se træk fra gadebilen Sián FKP 37 og baneraceren Essenza SCV12.

Direktør: Hypercar er laboratorie på fire hjul
Uanset hvad er Lamborghini udmærket klar over, at man har påtaget sig en af de største opgaver inden for motorsport.

– Nu vil vi kunne måle os mod de allerbedste på det absolut mest krævende grundlag. På den ene side vil det her gøre vores succesfulde motorsportsprogram endnu mere synligt. På den anden side giver det os muligheden for at teste fremtidens teknologi. Prototypen vil være vores mest sofistikerede laboratorium på fire hjul, siger mærkets administerende direktør Stephan Winkelmann.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Udviklingen af den nye hypecar betyder dog ikke, at Lamborghini trækker stikket på sine øvrige motorsport-aktiviter. Tværtimod fortsætter GT3 og Super Trofeo-programmerne, hvor der køres med heftigt ombyggede gadebiler.

Italianerne er langt fra de eneste, der arbejder på en hyperbil til den nye Le Mans-klasse. Det samme gør Alpine, Porsche, Peugeot, BMW og Cadillac.


Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler