Annonce:

Nye tal: Elbilen har færre nedbrud end fossilbilen

Ifølge det tyske svar på FDM, ADAC, har nyere elbiler færre fejl, der er lige med nedbrud i trafikken, end tilsvarende diesel- og benzinbiler.

Besøg vores annoncør:

Det kan godt være, at benzin i visse tilfælde er billigere end strømmen til elbilen. Læs mere om det her.

Til gengæld kan ejere af nyere elbiler glæde sig over flere problemfrie kilometer. Det konkluderer tyske ADAC i en ny rapport.

Elbiler, der er indregistreret første gang i 2021, har i snit 3,6 færre fejl, der kan forbindes med nedbrud i trafikken, pr. 1.000 biler. I hvert fald hvis man sammenligner med biler med forbrændingsmotor.

Ifølge ADAC er der i snit 2,8 nedbrud pr. 1.000 elbiler som er 3 år gamle. Mens det tal for benzin- og dieselbilerne er 6,4 nedbrud pr. 1.000 køretøjer.

LÆS OGSÅ: 20-årig dansker i spil til Formel 1-sæde: “Ingen kommentar”

Tyskerne siger, at det mest almindelige ting, bilisterne har brug for vejhjælp til, er defekte eller flade batterier. Det næsthyppigste problem, der var brug for vejhjælp til i 2023, var motorproblemer. Mens elektriske problemer tog en tredjeplads.

Når det går galt for elbiler, skal ejerne dog ikke regne med, at de slipper lige så billigt som driftsudgifterne generelt er på elbilerne.

Elbilerne er nemlig meget dyre at reparere på. Også dyrere end diesel- og benzinbilerne. Dog går det ikke så ofte galt i en elbil, også selv når man tager højde for, at biltypen er i undertal på vejene.

Det viser en undersøgelse, som de tyske forsikringselskabers brancheforening GDV står bag. Der er dog mere end én årsag til, at elbilerne koster mere at lappe sammen.

– Reparationsomkostningerne til elbiler er meget højere. I gennemsnit er de mellem 30 og 35 procent højere end for sammenlignelige biler med forbrændingsmotorer, siger direktør hos GDV Jörg Asmussen i en pressemeddelelse.

Det er oftest batterierne i elbilerne, der sender værkstedregningen i vejret. Dernæst kommer udgifterne til reparationer på eller udskiftningen af ofte meget kompliceret teknologi i elbilerne.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler