Annonce:

BMW M4 CS kører 302 km/t UDEN hybridhjælp

Opskriften er ‘simpel’. Benzin, seks cylindre på række og 550 hestekræfter. Læg dertil et firehjulstræk og du har BMW M4 CS.

Annonce:

Den nye BMW M4 CS kiler sig ind mellem den vanvittige M4 CSL og den noget mere afdæmpede M4 Competition Coupé M xDrive.

Men det betyder ikke, at den nye M4 CS er en tam mellemløsning. Slet ikke. Tyskerne har skruet op for den tre-liters rækkesekser, så den nu yder 550 hestekræfter.

Og hvis du allerede er solgt, har vi desværre en dårlig nyhed. Eller i hvert fald halvdårlig. For BMW åbner først ordrebogen i slutningen af maj. Du skal altså vente nogle dage endnu med at slå sparegrisen i stykker.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Kommende M4 CS-ejere kan til gengæld glæde sig over en 0-100 km/t-tid på bare 3,4 sekunder, og en bil der ikke stopper med at trække, før speedometeret viser 302 km/t.

LÆS OGSÅ: 29-årige Kenneth brugte Instagram til at stjæle 25 biler

Det er i øvrigt en elektronisk begrænsning. Så mon ikke en tuner eller to allerede er i gang med noget software, der kan løse det problem? Det skulle vi mene.

Fra fabrikken leveres den nye Bimmer med særlige M-fælge og skålsæder. Er du til sadistisk hård affjedring, er der en endnu strammere undervogn på ekstraudstyrslisten.

Det er dog næppe for miljøet skyld, at du sætter dig ind – eller nærmere ned – i en BMW M4 CS. Den nye tysker har et officielt benzinforbrug på 9,8 kilometer pr. liter.


De danske priser har BMW endnu ikke sagt noget om. Men vi opdaterer, så snart vi hører noget. Vi kan dog allerede nu afsløre, at den årlige afgift bliver uhyggelig.

Med et så beskedent forbrug følger en CO2-udledning på 232 gram pr. kilometer, og det bonner ud til den onde side på afgiftsskalaen herhjemme.

I 2026, når afgiftsstigningerne fra 2020 er fuldt indfaset, vil den nye Bimmer koste over 3.000 kroner bare at have på nummerplader i seks måneder ad gangen. AV!

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Opdatering: BMW i Danmark oplyser, at bilen skal bygges i en periode på 12 måneder, og at danskerne skal betale 3 millioner kroner for sådan én. Altså når afgiften regnes med. Av, av, av!

Læs flere spændende nyheder fra bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også