Annonce:

Hertz indrømmer kæmpe fejl – fik kunder anholdt ulovligt

Udlejningsfirmaet Hertz har rejst sig efter konkursen i 2020. Men nogle personer lejer nok aldrig en bil af firmaet igen.

Direktøren for det internationale biludlejningsfirma Hertz indrømmer, at firmaets rod i egne sager har ført til, at uskyldige personer er blevet anholdt og sigtet for tyveri. Sådan har det været i en række sager siden 2014, og så sent som i år er bilister blevet anholdt og sigtet for tyveri.

Alt sammen fordi Hertz har ment, at bilisterne kørte rundt i biler, som de har stjålet fra firmaet. Nu viser det sig imidlertidig, at den meget alvorlige anklage i en lang række tilfælde slet ikke har noget på sig.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Kluntet advokat fik skylden
I stedet ligger fejlen alene hos Hertz, der på et forkert grundlag meldte bilerne stjålet.Det indrømmer udlejningsfirmaet direktør nu. Det skriver CBS News.

Først forklarede Hertz sig med, at man havde fået dårlig advokatbistand i sagerne. Men nu siger direktøren, at der ikke er “system i sagerne”, og at man nu har procedure, som sikrer, ingen kunder igen risikerer at blive beskyldt for have stjålet Hertz’ biler. Hvis de da ikke har gjort det.

Vil gøre skaden god igen
Udtalelserne kommer fra Hertz-chefen Stephen Scherr, efter at 230 personer i USA har sagsøgt firmaet for på falsk grundlag at give politiet besked om stjålne biler. Biler der i virkeligheden slet ikke var stjålet.

Så sent som i november blev to amerikanske Hertz-kunder anholdt og sigtet for biltyveri. Begge kunne dog uden videre bevise, at de på helt lovlig vis havde lejet bilerne. Så de blev løsladt igen. Ligesom begge sigtelser er frafaldet. Stephen Scherr siger videre, at Hertz over for de ramte kunder vil “gøre skaden god igen”. Han kommer dog ikke ind på hvordan.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Blakket ry
Selvom Hertz har rejst sig efter konkursen, så har firmaet fortsat et blakket ry. Sent i oktober sidste år fortalte udlejningsvirksomheden, at man havde bestilt 100.000 Tesla’er. Men bare et par dage senere skød Tesla-chefen Elon Musk dog den påstand ned. “Der er ikke underskrevet nogen aftale”, sagde Musk i begyndelsen af november om Hertz’ påståede ordre.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler