Tesla-ejer tiltalt for drab – stolede på autopiloten

Ingen Tesla er fuldstændigt selvkørende og bør derfor heller ikke opfattes sådan. Alligevel gør bilisterne det. Og det får alvorlige konsekvenser.

Annonce

En blind tiltro til en ‘selvkørende’ Tesla har nu fået alvorlige konsekvenser for en amerikansk bilist.

Bilisten, en 56-årig Model 3-ejer, ramte og dræbte en 28-årig motorcyklist med Teslas autopilot-system aktiveret.

Ingen Tesla er selvkørende. Tesla siger også kun, at deres biler har ‘selvkørende egenskaber’. Men det vælger nogle bilister altså at tolke som en gyldig grund til at slå hjernen fra i trafikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Noget der fredag eftermiddag i sidste uge kostede den 28-årige motorcyklist livet på en motorvej i den amerikanske delstat Washington.

LÆS OGSÅ: Nu får politiet mange flere nummerpladescannere

Tesla-ejeren fortalte også direkte til politiet, at han stolede på, ‘at maskinen ville køre bilen for ham’. Bilisten blev ikke fundet for beruset til at sidde bag rattet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men han indrømmede dog at have drukket en alkoholisk drik før uheldet, der skete kl. 15.54 lokal tid. Ifølge lokalmedier brugte den 56-årige bilens autopilot og ikke assistentsystemet ‘fuldt selvkørende egenskaber’, FSD, da han dræbte motorcyklisten.

De to systemer blandes ofte sammen eller forveksles med hinanden. Autopiloten er ikke andet end en vognbaneassistent og en avanceret fartpilot med kameraopkobling.

Tesla kan formentlig heller ikke beskyldes for noget i forbindelse med den tragiske hændelse. Bilmærket gør det nemlig klart, at bilisterne skal være ‘helt til stede i bilen og til alle tider have hænderne på rattet’ i forbindelse med brugen af assistentsystemerne.

Det er dog ikke kun Tesla-ejere der har det med at lægge hjernen på passagersædet. Selv i ældre biler uden meget ‘selvkørende’ teknologi stoler bilisterne blindt på det udstyr, der måtte være monteret i bilen.

Det var eksempelvis tilfældet for en Toyota Corolla-ejer, der endte i vandet. Efterfølgende forklarede bilisten, at ‘GPS’en sagde, jeg skulle’.

Da politiet ankom til stedet, stod Toyotaen stadig i tomgang, og da den blev trukket op af vandet, kunne politiet umiddelbart ikke finde nogle skader. Læs mere om sagen her.


Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet