Søndag skabte en Audi A6 i alt for høj fart kaos på den fynske motorvej E20 mellem Vissenbjerg og Aarup. Det lykkedes føreren at flygte fra stedet.
Umiddelbart kom ingen personer til skade søndag, da en Audi A6 skabte kaos på den fynske motorvej mellem Vissenbjerg og Aarup. Det skriver Fyens.dk som har talt med vagtchefen ved Fyns Politi.
Ifølge vidner på stedet har den grå Audi A6 alt for meget fart på, da føreren for sent opdager en forankørende, langsommere bil. I forsøget på at undgå et sammenstød trækker Audien ind i miderste vognbane, hvor den rammer en anden bil.
Herefter stak Audiens fører af. Og det i sådan et tempo, at han glemte at få sine personlige ejendele med sig. Mandag kunne vagtchefen fortælle, at man har en god idé, om hvem føreren er. Og at man da også har brugt tid på at lede efter vedkommende. Mandag eftermiddag var manden dog ikke fundet endnu.
Flere billeder: presse-fotos.dk
Er kæresten trist og sur? Bare rolig, her er den rette kur!