Her er den – Aston Martins sidste bil med V12-motor

Efter at have teaset længe for den er folkene fra Gaydon endelig klar til at vise bilen, som skal være deres sidste med V12-motor.


Det var faktisk allerede i december sidste år, at Aston Martin fik det sagt. I det nye år ville de præsentere en Vantage med V12-motor. Deres sidste. Og nu er den her. Motoren er på 5,2 liter, har dobbelte turboer og hele 690 hestekræfter. Dertil skal lægges 753 Nm.

Nok til at bilen går fra 0 til 100 km/t på 3,4 sekunder, og ikke taber pusten før nålen i speedometeret viser 320 km/t.

– Hver eneste store sportsvognsproducent har en heltebil. For Aston Martin har den bil i de senere år været V12 Vantage, siger Tobias Moers, som er adm. direktør i Aston Martin, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




– Opskriften er blevet forfinet gennem årene med stor succes, men essensen er forblevet den samme. Nu er det tid til at afslutte denne stamtavle med det mest spektakulære eksempel til dato – den hurtigste, mest kraftfulde og mest dynamiske V12 Vantage nogensinde, lyder det videre.

Havde du håbet på at kunne samle én op hos Aston Martin i Danmark, må vi desværre skuffe dig. For fabrikken i England bygger kun 333 eksemplarer, og de er alle sammen udsolgt.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:


Hvor mange af kunderne, som har bestilt deres V12 Vantage med den gigantiske hækvinge, skal vi ikke kunne sige. Men den er standardudstyr og genererer sammen med en særlig ‘aerodynamisk pakke’ 204 kilo downforce. Er man ikke den største fan af hækvingen, kan bilen også leveres uden. Ud fra hvad vores engelske kollega Chris Harris har at sige om netop hækvingen, tror vi, han ville få den fjernet.

Hvis altså han er på listen over de 333 V12-kunder.

– Kan man få den uden den åndssvage vinge?, skriver han ud til sine over 700.000 følgere i et opslag på sin Instagram-profil.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af den sidste Aston Martin med V12-motor

Artikler og reklamelinks:
1
2
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk