1 af 1 – verdens mest sjældne Skyline R34 GT-R

Der findes 19 R34 GT-R Z-Tune – den her er lige dét sjældnere end de 18 andre

Produktionen af Skyline R34 GT-R var egentlig indstillet, da Nissans tunerafdeling, Nismo, skabte Z-Tune-bilerne.

Blot 19 biler blev det til. Alle sammen bygget på V-Spec-udgaver af bilen. Alle lakeret i farven Z-Tune Silver. Alle på nær én.

Farven Midnight Purple III gør nemlig Skylinen – du kan se i artikel her – til den mest sjældne af sin slags i verden.

Under hjelmen ligger en RB26DETT-motor udboret til 2.8 liter og yder 517 hestekræfter. Den sekscylindrede rækkemotor tager hele 8.000 omdrejninger, før den går i begrænseren.

LÆS OGSÅ: Snuppet med 229 km/t i 110-zone – staten sælger bilen

Antallet af hestekræfter kom NISMO-folkene frem til ved blandt andet at bruge dobbelte IHI-turboladere.

Derudover brugte man større Brembo-bremser og en Sachs-undervogn for at holde bilen på asfalten.

Skyline R34 GT-R kom i et hav af specialudgaver. Men til sammenligning ydede den 2,6-liters RB-motor i basismodellen 280 hestekræfter.

Tilbage til den midnatslilla sag. Udover den specielle farve er bilen, som sine 18 søskende, spækket med kulfiber.

Hele fronten, inklusiv GT500-kølerhjelmen, er skabt i det fjerlette materiale. Bare for at nævne lidt.

Prisen? Bilen er ikke til salg. Så enkelt kan det siges.

 

 

 

 

Klik frem og tilbage på pilene