Vildt fund – Ikonisk Buick efterladt i lade med 14 km på tælleren

Interessen for bilen, der er sat til salg på Ebay, er så enorm, at den i danske kroner allerede koster millioner.


Ladefund bliver sjældent fundet i en lade. Men denne Buick Regal Grand National fra 1987 gjorde. Og apropos 1987 så har bilen faktisk ikke kørt, siden den blev leveret fabriksny til sin første ejer for 35 år siden.

Okay, ni mil eller 14,5 kilometer er det blevet til. Men dividerer man det ud på de mange år siden da, bliver det ikke til mere end bare meter for hvert år.

Bilen er nummer 414 ud af en produktion på bare 574 GNX’er. Hvorfor bilen har kørt så lidt, vides ikke. Men ifølge Carscoops efterlod ejeren sig flere amerikanske muskelbiler, da han sidste år gik bort. Udover Buick’en blev også en Plymouth Road Runner solgt fra dødsboet.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Slut-80’ernes US-raket
Men det var Buick’en, som en bilforhandler så sig varm på. Og alt afhængig af hvad han har betalt for bilen venter der en pæn gevinst. Interessen for den nemlig enorm. Når denne artikel udkommer, er der 5 dage og et par timer tilbage af eBay-auktionen over den 3,8-liters V6’er med 280 hestekræfter.

Vildt dengang i slut-80’ernes USA. Men peanuts efter nutidensstandarder, hvor en familiebil ikke skal have meget respekt for sig selv for at kunne præstere det samme. Alligevel er bilen allerede budt op i 200.000 dollars. Med den dagsaktuelle vekselkurs svarer det til 1,4 millioner kr.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:


Mekanisk skulle Buick’en – trods de få kilometer – være i fremragende stand. I hvert fald siger sælger, at bilen fik ‘et større service’, da den blev fundet sidste år.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af ladefundet.

Artikler og reklamelinks:
1
2
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk