Forside Blog

Greenpeace sænker fartgrænsen ulovligt – vil ikke fjerne klistermærker

25 steder i Tyskland har Greenpeace sat ulovlige klistermærker på farttavler. I protest over den tilladte hastighed nægter miljøorganisationen at fjerne dem igen.

De må ikke nærmer sig eller manipulere med skiltningen.

Alligevel har miljøorganisationen Greenpeace 25 steder i Tyskland manipuleret med en række farttavlerne på motorveje, så en forkert og lavere hastighed fremstår som det eneste tilladte.

Ifølge Top Gear nægter aktivisterne bag den ulovlig aktion at fjerne de mindst lige så ulovlige klistermærker og tildækninger af farttavlerne igen.

Den opgave, siger Greenpeace, må politiet tage sig af.

Helt konkret har aktivisterne dækkede 25 skilte på motorvej A4 nær Aachen til ulovligt. På steder, hvor bilisterne lovligt må køre 130 km/t, har aktivisterne ulovligt sat hastighed ned til 100 km/t.

Det sker angiveligt, fordi Greenpeace er vred over, at de tyske politikere ikke sænker hastigheden på landets motorvejsnet til netop 100 km/t.

Forbundsregeringen blokerer en gratis, yderst effektiv foranstaltning til at spare brændstof, beskytte klimaet og gøre vejene mere, lyder det fra aktivisterne.

Hvad den ulovlige skiltning får af konsekvenser for organisationen, er uvist. Men skulle en bøde komme på tale, er det ikke første gang, aktivisterne må til lommerne.

I Danmark fik organisationen så sent som i august en bøde på 360.000 kroner for ulovligt at have blokeret for en række russiske tankskibes vej gennem dansk farvand.

Den danske del af organisationen ankede efterfølgende bøden, som man fik af byretten i Svendborg. Ifølge Greenpeace var og er der tale om en ‘grotesk’ stor bøde for en ‘lovlig protest’.

EU-krav til nye biler fra 1. juli virker slet ikke

Fagredaktør hos norsk TV2 slagter en række sikkerhedssystemer, som EU forlanger indført i alle fabriksnye biler fra juli 2026. Systemerne virker slet ikke, lyder det.

Björn Eirik Loftås klager over, at nye EU-krav til biler ikke virker efter hensigten i hverdagen.

Den erfarne redaktør hos norsk TV2 advarer i en skarp klumme mod det obligatoriske træthedssystem, som snart rulles ud i alle nye biler i Europa.

Den 1. juli i år rammer et nyt regelsæt fra EU samtlige bilister i medlemslandene – herunder Danmark.

Det drejer sig om det såkaldte ADDW (Advanced Driver Distraction Warning)-system, der via avancerede sensorer i kabinen skal holde et vågent øje med førerens blik.

Hvis computeren registrerer, at man fjerner øjnene fra asfalten i et kort øjeblik, reagerer elektronikken prompte. Bilen udløser med det samme en intens og stressende biplyd for at få bilisten til at holde fokus på vejen.

Systemet fungerer dog utrolig dårligt i praksis, forklarer den norske redaktør i sin krasse kritik.

Hvor følsomt systemet er, svinger helt vildt alt efter bilmærke, og lydene er på ingen måde strømlinede.

– Systemerne fungerer simpelthen ikke efter hensigten. Følsomheden varierer meget fra bil til bil, og advarselslydene er på ingen måde standardiserede.

– Nogle biler laver en lyd, der næsten ikke er hørbar, mens andre skruer ned for lydstyrken på stereoanlægget og advarer med en intensitet, der får dig til at hoppe i sædet, skriver Björn Eirik Loftås.

Euro NCAP er enig i kritikken

En undersøgelse fra det britiske analysebureau Thatcham Research bekræfter de massive problemer med den nye teknologi.

Hele 25 procent af alle bilister slukker aktivt for de irriterende assistenter under kørslen, fordi lydene skaber konstant irritation.

– Så udgør man hurtigt en betydeligt større trafikfare, end hvis man kørte i en bil uden disse førerassistentsystemer, påpeger Loftås.

Den uafhængige crashsikkerhedsorganisation Euro NCAP erklærer sig fuldstændig enig i den hårde kritik af reglerne.

Organisationen vurderer, at systemet er alt for følsomt, når man blot betjener radioen eller klimaanlægget.

De europæiske trafikmyndigheder bør derfor hurtigst muligt give bilproducenterne klare retningslinjer for en simpel deaktivering. En nem løsning med en fysisk knap eller et enkelt tryk på skærmen vil være den mest optimale vej frem.

– Europæiske trafikmyndigheder bør give bilproducenter retningslinjer for, hvordan advarselslydene kan deaktiveres.

– Det bør være så enkelt som muligt. En fysisk knap eller et enkelt tryk på skærmen er optimalt, fortsætter den norske redaktør.

Nissan og Renault indfører smarte hurtigknapper

Nogle bilmnærker som Renault, Fiat og Nissan har heldigvis lyttet til de mange frustrerede meldinger fra forbrugerne.

I en test af den nye elektriske Nissan Micra roser Boosted netop en fysisk trykknap til formålet.

– Her har konkurrenterne noget at lære, lyder den afsluttende konklusion fra Björn Eirik Loftås.

Utilfredsheden med de mange tvungne sikkerhedssystemer deles i høj grad også af de danske bilister.

Boosted-læseren Bjarne Woetmann fortæller således, at han overvejer at skille sig af med sin nyere Suzuki Swift af samme årsag.

Den indbyggede hastighedsadvarsel i hans bil bipper konstant. For det skal advare, lige så snart bilen kører én kilometer i timen for hurtigt.

Systemet er samtidig så kompliceret at deaktivere i menuerne, at det fuldstændig ødelægger glæden bag rattet.

Regler gør biler dyrere – VW er de første der hæver prisen

0

Den 29. november træder en række nye emissionsregler i EU i kraft. Det gør bilerne dyrere, og der er kun ét sted, bilmærkerne kan hente pengene.

Den 29. november træder de nye emissionsregler kaldet Euro 7-regler i kraft.

Som Boosted allerede har kunnet fortælle, vil det gøre biler dyrere, fordi der er flere krav, bilmærkerne skal leve op til.

Det gælder bl.a. partikelforurening fra dæk og bremseskiver. Og nu slår de første prisstigninger igennem.

De første til at hæve prisen er ifølge branchemediet Automobilwoche Volkswagen, som i første omgang hæver priserne hjemme i Tyskland.

Fra næste modelår – altså 2027-årgang af biler – som lanceres allerede 1. juli 2026 – stiger prisen med hvad der svarer til 3.000 kroner for den nuværende Tiguan.

Franske L’Automobile forudser, at endnu flere bilmærker vil følge Volkswagens eksempel. Boosted har i den forbindelse spurgt Volkswagen i Danmark, om man planlægger prisstigninger som i Tyskland.

I en skriftlig kommentar svarer presseansvarlig for VW i Danmark, Thomas Hjortshøj, at prisstigninger ikke er noget, importøren er bekendt med på nuværende tidspunkt.

Før reglerne blev vedtaget advarede bilindustrien – herunder Volkswagen i Tyskland – om at prisen på nye biler ville stige voldsomt. Især nogle biler ville sige med op mod 38.000 kroner, lød det.

Nu viser den reelle prisstigning sig at ligge omkring 1.700 og 4.000 danske kroner. Det fulde billede får vi dog først, når flere bilmærker begynder at justere deres priser.

Det er dog ikke kun benzinbiler som Tiguan, der stiger i pris. Reglen om partikelforurening kan elbilerne ikke køre uden om. Det samme gælder en række lavere grænseværdier for spredningen af mikroplast og tungmetaller.

EU stiller ikke specifkke krav til, hvordan bilmærkerne skal holde sig under grænseværdierne. Men flere branchefolk- og analytikere har allerede peget på, at Euro 7-reglerne betyder prisstigninger.

Og nu har vi altså det første, konkrete bevis. Tiguan, som VW regner med er mærkets sidste benzinbil nogensinde, koster i øvrigt fra 534.000 kroner på danske plader.

Til sammenligning kan man få en elektrisk Volkswagen ID.4 fra 339.000 kroner. Alt sammen fordi de danske afgiftsregler favoriserer elbilerne.

Android Auto retter Google Maps’ mest irriterende fejl

0

Android Auto er for mange bilister blevet uundværlig, selvom flere bilmærker siger, at funktionen slet ikke bruges. Nu retter Google en af appens mest irriterende fejl.

Hvis du bruger Android Auto ved du også, hvor irriterende dele af Google Maps funktionen kan være.

Men nu er det – måske – slut. Med den seneste opdatering til appen har Google rettet op, hvordan trafikadvarsler ser ud. Før opdateringen fyldte advarselsfunktionen, der er hentet fra søsterappen Waze, gansk meget af skærmen.

For at få pladsen tilbage skal bilister klikke ‘ja’ eller ‘nej’ om en fare som uheld eller vejarbejde længere fremme stadig er aktuelt.

Man kan dog også vælge at klikke advarslen væk. Og sådan er det stadig. Men nu er den plads, advarslerne optager på skærmen, gjort meget mindre.

Advarselsvinduet er nu rykket op lige under det forventede ankomsttidspunkt. Hvis bilisten ikke gør noget inden for et par sekunder, efter advarslen dukker op, forsvinder den af sig selv.

Det er dog ikke alle bilister, der vil bemærke eller se lige stor forskel. Ifølge 9to5Google har Google allerede tilpasset advarselsfunktionen i Android Auto der bruges på lodrette skærme.

Det er på de ofte mere kompakte – og mindre – vandrette skærme, der eksempelvis findes i den nye Nissan Micra – at oplevelsen burde være bedre.

Flytningen af trafikvarslingerne er dog kun begyndelsen på den større overhaling, Android Auto står over for. Android Auto 17 er nemlig på vej ud til appens mange millioner af brugere.

Det betyder, at Google gradvist udruller AI-assistenten Gemini, en lydfunktion der understøtter Dolby Atmos og forskellige typer af videoafspilling mens bilen holder stille. Eksempelvis Youtube.

Det er dog ikke alle bilkoncerner og deres mærker, der tror på hverken Apple Carplay eller Android Auto. I oktober 2025 meddelte fire bilmærker samtidig, at de fjerner begge apps fra alle deres biler.

Det betyder, at funktionen forsvinder alt i 40 bilmodeller som lige nu er i produktion.

Dansk autogigant flytter hele hovedkontoret

0

Den danskejede autogrossist au2parts rykker ind på Sundsholmen i Aalborg efter markant millionvækst. Det tildigere hovedkontor er lejet ud til en Løvens Hule-deltager.

Den danskejede autogrossist au2parts har fart på væksten, der skal tælles i millioner af kroner.

Så det nu tidligere hovedkontor er blevet for småt.

Det nye domicil rummer knap 4.500 kvadratmeter på Sundsholmen 14 er mer end en fordobling af den plads, firmaet havde til rådighed før. Og det har været nødvendigt, mener regionschef Peter Pape.

– Købet af en ny, større ejendom i Aalborg hænger sammen med en årrække med flot vækst i Nordjylland, og nu er det begyndt at knibe med pladsen.

– Købet er derfor både med henblik på nutid og fremtid, og investeringen skal sikre kapacitet til fortsat vækst.

– For at kunne følge med efterspørgslen og holde fast i vores serviceniveau, har det været nødvendigt at tænke større og flytte ind i nye lokaler, der kan rumme os og vores rejse, lyder det i en kommentar sendt til Boosted.

Flytningen sætter samtidig skub i anden lokal succeshistorie, som mange danskere formentlig vil nikke genkendende til fra TV. Det hidtidige hovedkontor på Skjernvej bliver overtaget af virksomheden Bland Selv Frø.

Firmaet blev landskendt i sæson ni af iværksætterprogrammet Løvens Hule, hvor investoren Morten Larsen lagde 300.000 kroner for 15 procent af selskabet.

De nye lejere rykker officielt ind på ejendommen den 1. september 2026.

Det er ikke første gang, Boosted kan give et indblik i den plads bilindustrien bruger i Danmark.

I 2024 talte Boosted med den ejendomsmælger, som udlejede Fisker Inc.’s forretning i Danmark efter bilmærkets konkurs samme år.

I dag er den i alt 3.177 kvardatmeter store ejendom med bl.a. 1.800 kvadratmeter salgslokaler stadig ikke lejet ud. 

Tyskland stopper den frie hastighed på Autobahn

Tyske myndigheder indfører en fast grænse på 120 km/t på flere strækninger i sommervarmen. Overtrædelser udløser øjeblikkeligt kørselsforbud.

Tyskland stopper den frie hastighed på Autobahn på flere populære strækninger for at beskytte ferieglade bilister mod livsfarlige asfaltskader.

Den markante opbremsning i den ellers ubegrænsede fart skyldes en akut og alvorlig sikkerhedsrisiko på de tyske motorveje under sommerens hedebølger.

Det vurderer myndighederne.

Det reelle problem skal ifølge det tyske svar på FDM, ADAC, findes i de gamle og slidte veje, som oprindeligt blev anlagt i løbet af 1980’erne.

Når den ekstreme sommervarme for alvor rammer asfalten, begynder de massive plader af beton under overfladen at udvide sig voldsomt under overfladen.

Hvis det indre pres i underlaget bliver alt for stort, presses pladerne pludselig opad gennem asfalt med voldsom kraft. Det kan få vejbanerne til at slå revner.

At ramme en af de opståede betonforhindringer med høj fart udgør en ekstrem risiko for dækeksplosioner og andre ulykker. For almindelige personbiler bliver farten derfor konsekvent sænket på de mest udsatte steder.

Flere farlige strækninger skal kontrolleres

De opdaterede restriktioner rammer blandt andet motorvej A93 på strækningen syd for Regensburg, hvor asfalten ifølge myndighederne er i ‘kritisk tilstand’.

Hastighedsbegrænsningerne gælder ligeledes på A92 i retning mod storbyen München samt på udvalgte zoner i begge retninger mellem Freising-Süd og Freising-Ost.

For de almindelige personbiler lyder den absolutte maksimumhastighed på 120 kilometer i timen på de forskellige ruter. Der er dog fastsat endnu strengere og mere restriktive særregler for andre typer af trafikanter på vejen.

Hvis man kører afsted med en trailer eller trækker en campingvogn efter bilen, skal man indstille sig på lavere hastigheder.

Her dikterer den tyske lovgivning en grænse på 100 eller 80 kilometer i timen alt efter køretøjets specifikke godkendelse.

For motorcyklister er sommervirkeligheden imidlertid endnu mere stram og markant i de varme måneder. Mellem maj og september tvinges de tohjulede ned på blot 80 kilometer i timen grundet risikoen for ulykker.

Enhver, som vælger at blæse på de nye hastighedsgrænser, kan roligt forvente en klækkelig straf i form af store bøder. Desuden risikerer fartbøller en frakendelse af kørekortet, som træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Kørselsforbuddet vil dog kun gælde i Tyskland. Som Boosted omvendt har kunnet fortælle, er EU på vej med et regelsæt, som tager kørekortet fra bilister i samtlige EU-lande, hvis de mister føreretten i ét medlemsland.

Kina vil sætte en stopper for “fede” elbiler

0

Vægten skal ned, forbruget samme vej. Det er tanken bag et nyt regelsæt, som den kinesiske bilindustri har kørt efter siden 1. januar 2026.

Kineserne skal have slankere elbiler, der kører længere på en opladning.

Det er i hvert fald tanken bag et nyt regelsæt, som det kommunistiske styre i Bejing 1. januar i år lagde ned over bilindustrien.

Lovændringen kommer på baggrund af de kinesiske bilers vægt. I 2024 vejede en bil i Kina i gennemsnit 1.704 kilo. Det er 30 procent mere end i 2012.

Vægten gør dog intet godt for bilernes forbrug. Faktisk svært imod, så nu prøver styret i Bejing at regulere sig til et vægttab i bilindustrien. Ifølge den kinesiske statslige tv-station CCTV er der indført en række forbrugsgrænser.

Det betyder, at samtlige, nye elbiler i Kina efter den dato skal leve op til en vis energigrænsen. For eksempel skal elbiler, der vejer 2 ton, kunne klare et snit forbrug på 15,1 kWh pr. 100 kilometer efter kinesernes egen CLTC-standard.

Kravene til energiforbruget skal gøre det mindre attraktivt for kinesiske bilmærker bare at udstyre deres biler med stadigt større batteripakker for at løse problemet med den faldende rækkevidde i tungere biler.

Fra nu af skal kineserne på helt andre måder end før taget hensyn til lettere materialer, bedre aerodynamik og mere effektive drivlinjer. Og det hele på én gang.

Spørgsmålet er, om kineserne tager samme tankegang og regelsæt med sig til Europa. Senest har Boosted kunnet fortælle, at en bilkoncern ejet af den kinesiske stat er på vej ind på Nissans bilfabrik i England.

Ford bekræfter – Fiesta genopstår som elbil

0

Det er ikke længere noget, Ford skjuler. Fiesta genopstår som elbiler. Og det bliver med hjælp fra Renault på en platform der alleredes deles med Nissan.

Renault 5, Alpine 290, Nissan Micra og nu Ford Fiesta.

I hvert fald lige om lidt. I et nyt interview bekræfter Christian Weingartner, der er produktchef for Ford i Europa, at Fiesta gør comeback som elbil.

Nyheden – der faktisk ikke er så ny igen – kommer 3 år efter, at Ford ellers lagde Fiesta-modellen i graven. Ford har frigivet elbilens præcise navn endnu.

Derfor ved vi heller ikke, om modelbetegnelser som ST eller RS som på Ford Focus genopstår, men meget tyder på det. Ford går nemlig efter, at det skal være en ‘sportlig elbil’.

– For at være troværdig og autentisk, skal der være en eller anden form for performance-serie i vores modelprogram.

– Det er noget, vi simpelthen er nødt til at have, siger Christian Weingartner til Auto Express.

Endnu mere tyder på, at en kommende ‘potent’ udgave af den nye Fiesta (som måske skal kaldes ST, red.) vil bygge på den samme teknik, som Renault-koncernen bruger i Alpine A290.

En bil – og et mærke – som netop er lanceret i Danmark. Bilen har 215 hestekræfter. Hvilket er præcis det samme som den sidste benzindrevne Fiesta ST.

Ford – eller skulle man måske sige Renault – har endda lavet platformen sådan, at bilen også kan udstyres med firehjulstræk. Alle de nuværende modeller trækker dog kun på forhjulene.

Selv siger Ford, at den næste Fiesta vil være på markedet i 2028. Spørgsmålet er så, hvor meget længere fremme Renault vil være med teknikken i Renault 5.

Franskmændene har dog allerede sagt, at man går efter at holde platformen i live i mange år endnu. Og det uden de alt for store ændringer.

Tyskland skjuler 70 kilometer af Hilters Autobahn-asfalt

Et sted i Tyskland kan man snuble over 70 kilometer autobahn, som landet aldrig fik gjort færdig. Strækningen var Adolf Hilters idé – i dag er det mest blevet til græs.

Det meste er skjul af græs.

Men lige under den bevoksning ligger 70 kilometer Autobahn-asfalt, som aldrig blev bygget færdig, selvom Nazityskland gik i gang med projektet i 1937.

Ifølge regeringstoppen i Berlin manglede man en motorvejsstrækning mellem Bad Hersfeld i Hessen og Würzburg i Bayern. I den lille by Schonderfeld blev der endda opført en række betonsløjer, som skulle understøtte en motorvejsbro.

Arbejdet gik dog i stå i september 1939 med indledningen af Andens Verdenskrig.

Det var meningen, at det hele skulle genoptages, når nazisterne havde vundet krigen. Så langt nåede de bare aldrig, da ideologien døde med diktatoren Adolf Hilter selvmord i april 1945.

Siden tog hverken det ene eller det andet delte Tyskland projektet op. Og der blev ikke gjort noget ved det i forbindelse med genforeningen i 1990.

I dag er kun ruinerne af det første arbejde tilbage. Rute 46 – eller Strecke 46 – står tilbage som en spøgelsesstrækning fra fortiden, som nu mest er udflugtsmål for turister og andre nysgerrige sjæle.

Debatten om Autobahn stopper dog ikke ved ruinerne. For det, som det tyske motorvejsnet er mest kendt for, vil er nemlig til konstant debat.

Senest har en meningsmål vist, at 60 procent af tyskerne faktisk er for at forbyde den frie hastighed, som vejene ellers har været kendt for siden 1953.

Herhjemme er vi langt fra at have fri hastighed. Alligevel diskuterer både politikere og privatpersoner, om hastigheden skal sættes yderligere ned.

I Odense vil byrådet eksempelvis have lov til at sætte hastigheden på den del af motorvejen, der går rundt om byen, ned til 90 kilometer i timen.

Noget den nu tidligere SVM-regering med transportminister Thomas Danielsen (V) dog afviste blankt.

Verdenspremiere til Le Mans: BMW M Concept Neue Klasse

0

BMW M Concept Neue Klasse får verdenspremiere ved 24-timersløbet på Le Mans og viser vejen mod mærkets elektriske fremtid.

BMW M bruger årets 24-timersløb på Le Mans til at vise, hvor performance-afdelingen er på vej hen. Her får BMW M Concept Neue Klasse verdenspremiere, og konceptbilen skal give et klart signal om fremtidens fuldelektriske M-modeller.

Konceptet bygger på idéen “Born on the racetrack. Made for the streets.” Derfor er det heller ikke tilfældigt, at bilen vises frem netop på Le Mans, hvor BMW M Hybrid V8 i år deltager i Hypercar-klassen med blandt andre Kevin Magnussen bag rattet.

Designet er udviklet omkring performance. Karrosseriet har kraftige proportioner, skarpe linjer og tydelige motorsportsreferencer. BMW nævner blandt andet M-specifik aerodynamik, sidespejle, trimaran-inspirerede kofangere og tredimensionelle Track Lights.

Verdenspremiere til Le Mans: BMW M Concept Neue Klasse
Foto: BMW

Elbil med racing-look

Bagenden får en markant ducktail-spoiler, som skal øge downforce på bagakslen. Den nye farve Monza Red skal samtidig trække tråde til BMW M og motorsport. Fronten får den karakteristiske shark nose samt nye M Yellow Lights med klar reference til GT-racing.

Kabinen er skåret ned til det væsentlige og bygget omkring føreren. Fire nyudviklede formstøbte sæder, røde H-seler, Merino-læder i BMW M-farver og sort nubucklæder skal give bilen en både rå og eksklusiv atmosfære.

BMW bruger også naturfibermaterialer i kabinen. Det skal både sænke vægten og give konceptet et mere moderne udtryk. Fokus er altså ikke kun på luksus, men også på funktion og vægtbesparelse.

Verdenspremiere til Le Mans: BMW M Concept Neue Klasse
Foto: BMW

Fire elmotorer og over 100 kWh

Teknisk peger konceptbilen direkte mod kommende elektriske M-modeller. BMW M eDrive bygger på Neue Klasses Gen6-teknologi og kombinerer fire elmotorer med BMW M Dynamic Performance Control. Systemet er integreret i den højtydende computer, som BMW kalder Heart of Joy.

Drivlinjen kan styre både kræfter og bremser individuelt ved hvert hjul. Det skal give nye muligheder for køredynamik, regenerering, trækkraft og sikkerhed. Ifølge BMW betyder det også en meget direkte respons, både på bane og vej.

Højvoltsbatteriet er på over 100 kWh og får 800 volt-teknologi til hurtigere opladning. Batteriet fungerer samtidig som en strukturel del af bilen, hvilket skal øge karrosseriets stivhed og forbedre køreegenskaberne.

BMW M Concept Neue Klasse er stadig en konceptbil, og der findes derfor ingen officielle forbrugstal. Efter verdenspremieren på Le Mans sendes bilen videre til biludstillingen AURORA i Båstad i Sverige, hvor den kan opleves fra 26. til 28. juni.

Verdenspremiere til Le Mans: BMW M Concept Neue Klasse
Foto:
Verdenspremiere til Le Mans: BMW M Concept Neue Klasse
Foto: BMW

VW lokker med billig leasing på ID.3 – men der er visse krav

0

Volkswagen lancerer den nye ID.3 Neo med privatleasing fra 2.295 kr. om måneden. Men det kræver en solid udbetaling.

Volkswagen skruer nu op for leasingkampen i elbilklassen. Den nye ID.3 Neo kan privatleases fra 2.295 kr. om måneden, og det gør den opdaterede elbil mere interessant i et marked, hvor priserne konstant presses. Den lave ydelse kræver dog en førstegangsydelse på 30.000 kr., 48 måneders løbetid og blot 10.000 kilometer om året.

ID.3 var en af de vigtigste biler i Volkswagens elektriske omstilling, men modellen har også fået kritik for blandt andet betjening og kabinekvalitet. Med ID.3 Neo forsøger Volkswagen at rette op på netop det. Bilen får nyt design, et helt nyt interiør og mere effektive drivlinjer.

Udvendigt følger ID.3 Neo Volkswagens nye Pure Positive-design, som også præger kommende modeller som ID. Polo og ID. Cross. Fronten er ændret med ny kofanger og ny forlygtesektion, så bilen passer bedre ind i næste generation af ID.-modeller. Kabinen er dog der, hvor de største ændringer findes.

VW lokker med billig leasing på ID.3 - men der er visse krav
Foto: Volkswagen Danmark

Fysiske knapper vender tilbage

Volkswagen oplyser, at interiøret er komplet nyt og kun deler dørhåndtagene med forgængeren. Kvalitetsoplevelsen skal være løftet, og bilen får et nyt multifunktionsrat med tydelige knapper. Derudover får midterkonsollen fysiske knapper, hvilket mange ID.3-ejere og bilkøbere har efterspurgt.

De digitale skærme får skarpere grafik og mere intuitive menuer. Volkswagen har også lagt en lille nostalgisk detalje ind i bilen. En retro-view-funktion kan ændre instrumenteringen, så den ligner analoge ure fra en Golf fra starten af 1980’erne.

Den billigste leasingudgave hedder ID.3 Neo Trend og får 50 kWh-batteri, 170 hk og op til 415 kilometers rækkevidde. Vælger man lavere førstegangsydelse, stiger den månedlige ydelse. Med 15.000 kr. i førstegangsydelse koster Trend 2.695 kr. om måneden, mens 5.000 kr. i førstegangsydelse sender ydelsen op på 3.295 kr.

VW lokker med billig leasing på ID.3 - men der er visse krav
Foto: Volkswagen Danmark

Op til 626 km rækkevidde

ID.3 Neo tilbydes med batterier på 50, 58 og 79 kWh. Motorprogrammet spænder fra 170 til 231 hk. Den længst kørende version får 79 kWh-batteri, 231 hk og en rækkevidde på op til 626 kilometer.

En ID.3 Neo Life med 79 kWh-batteri kan privatleases fra 2.995 kr. om måneden med 30.000 kr. i førstegangsydelse. Med 15.000 kr. i førstegangsydelse stiger ydelsen til 3.395 kr. om måneden. Det samme gælder, hvis man vælger Style-versionen med 58 kWh-batteri.

Life-udgaven har blandt andet 18 tommer alufælge, trådløs mobilopladning, to-zoners klimaanlæg, bakkamera og adaptiv fartpilot. Style lægger yderligere udstyr oveni med blandt andet LED Matrix-forlygter, ambientebelysning, nøglefri betjening, Topsport-Comfort-forsæder og navigation.

Den billigste ID.3 Neo koster samlet 140.760 kr. over leasingperioden. Beløbet er uden halvårlig CO2-ejerafgift, forsikring og strøm.

Volkswagen lokker altså med en lav månedlig ydelse, men som altid med privatleasing ligger en stor del af regnestykket i førstegangsydelsen og de samlede omkostninger over hele perioden.

Ingeniør kalder finsk batteri til elbiler for pyramidespil

Donut Labs’ efterhånden berygtede batteri til elbiler får stadig hård kritik. Nu kalder Ryan Hughes, der har en Ph.d. i ingeniørvidenskab, det ligefrem for pyramidespil.

Finske Donut Labs’ mirakelbatteri til elbiler er ikke andet end pyramidespil designet til at lokke penge ud af investorer.

Sådan forholder det sig i hvert fald hvis man spørger ingeniør Ryan Hughes.

Manden, der har en Ph.d. i selvsamme videnskab, hævder, at der reelt ikke er meget at komme efter i finnernes påstådede mirakel af et batteri.

– Jeg har fundet overvældende beviser for, at dette langt fra er, hvad de lovede.

– Alle de eksperter, jeg har talt med, bekræfter, at der er tale om en lithium-ion-celle, siger Hughes i en ny video på Youtube.

Og er der hold i det, slår det store revner i Donut Labs’ løfter. Finnerne hævder nemlig, at de som de første i verden er klar med et såkaldt solid state-batteri, der kan masseproduceres.

Batteriet, siger finnerne, skal give 1.600 kilometers rækkevidde, fungerer i alt fra minus 30 til plus 38 graders varme og holde til 100.000 opladninger.

Men ifølge Ryan Hughes er batteriet kun en del af problemet. Finnerne bruger ifølge ham den påstådede teknologi som et påskud for at lokke penge ud af investorer.

Samtidig skriver virksomheden i sig eget materiale, at det ‘endnu ikke er for sent at investere’. Ryan Hughes mener, at Donut Lab allerede har sikret sig pengene fra op mod 1.000 investorer eller omkring 180 millioner kroner.

– Hvis alt går efter planen, taler vi om et potentielt afkast på op til ti gange pengene på 12 til 18 måneder, siger Hughes med henvisning til en række brevet, Donut Lab har sendt ud til eksisterende og kommende investorer.

Ryan Hughes medgiver, at Donut Lab, som han er blevet rådet til ikke at kalde svindlere, har ‘bygget nogle imponerende batteripakker’. Men det er altså ikke solid state, mener han.

I stedet er der, siger han ud fra Donut Labs’ egne tal, tale om avancerede lithium-ion-teknologi. Noget de fleste elbiler allerede kører rundt med i dag.

Ryan Hughes er ikke den eneste, der offentligt har rejst tvivl om finnernes formåen.

Kinesiske BYD, der er en af verdens største batteriproducenterne, siger ligefrem, at det, finnerne hævder at have gang i, ikke kan lade sig gøre.


Aggressive bilister får deres egen radiokanal

De hænger i hornet og presser alle andre unødigt. Nu skal en ny radiokanal få aggressive bilister til at falde mere end, siger folkene bag.

Aggressive bilister er et stort problem i trafikken.

Så nu får den type en radiokanal at lytte til. Håbet er, at de tænder for radioen i stedet for at hænge i hornet og terrorisere andre på på vejene.

Det siger svenske Folksam der står bag radiokanalen, der er født ud af en undersøgelse om netop aggressive bilisters adfærd i trafikken.

– Aggressiv adfærd i trafikken er ikke kun en gene, det betyder også en øget risiko for at forårsage ulykker.

– Når en bilist bliver vred eller stresset, påvirkes både dømmekraft og reaktionstid, hvilket kan føre til farlige situationer, siger Folksams forskningschef Anders Kullgren.

Radiokanalen er digital – og kan altså modtages på DAB eller via nyere bilers internet-opkobling. Derfor kan den også høres af danske bilister, der har problemer med vreden bag rattet.

Folksam Carmony Radio er udviklet i samarbejde med en psykolog og en komponist. Alt, hvad kanalen sender ud er ifølge folkene bag baseret på forskning i, hvad der påvirker stressniveauet, fokus og det at kunne regulere følelser.

Den musk, som radioen sender, er desuden tilpasset trafikken i løbet af dagen. Lige fra myldretiden om morgnen til de små nattetimer, hvor vejene næsten er ødede.

– Vi undervurderer ofte, hvor stærkt vores følelser påvirker os i trafikken. Når stress og irritation tager over, forringes både dømmekraft og reaktionsevne.

– Det smarte ved musik er, at den kan påvirke os uden at vi behøver at foretage os noget aktivt, hvilket er præcis, hvad vi har brug for under stress, siger psykolog Björn Hedensjö.

Det er da heller ikke kun svenskerne, der har problemer med den såkaldte vejvrede. I 2025 viste en undersøgelse fra  GF Fonden, at mere end halvdelen af alle danskere har oplevet den slags i trafikken.

Nogle fortæller, at de er blevet slået. Andre har kunnet nøjes med synet af en fuckfingre, mens atter andre har oplevet hasarderede overhaleringer og direkte farlig kørsel.

Analyse: EU’s toldmur stopper ikke kinesiske biler

0

Kinesiske bilmærker stormer fortsat frem i Europa, selv om EU har lagt ekstra told på elbiler fra Kina. Så hvem gavner tolden?

EU har forsøgt at bremse kinesiske elbiler med ekstra told. Men indtil videre ser toldmuren ikke ud til at have stoppet fremgangen. Det skriver AutoUncle i en ny analyse af kinesiske bilmærkers indtog i Europa.

Analysen gennemgår 12 markante prognoser om kinesiske bilmærkers vækst i Danmark, Europa og globalt.

EU indførte 31. oktober 2024 ekstra told på kinesiskproducerede elbiler. Tolden ligger mellem 7,8 og 35,3 procent oven i den normale importtold på 10 procent. Ifølge AutoUncle har effekten indtil videre været næsten usynlig.

Kina tager 15 procent af elbilsalget

Kinesiske bilmærker stod for 6 procent af det samlede nybilssalg i EU fra januar til april 2026. Året før var andelen 3,2 procent. Med Storbritannien og EFTA-landene medregnet er den europæiske andel 7,3 procent.

Ser man kun på elbiler, er billedet endnu mere markant. Her står kinesiske mærker ifølge analysen for 15 procent af salget i Europa. Netop elbiler er samtidig det segment, som vokser hurtigst og bliver vigtigst for fremtidens bilmarked.

I Danmark går udviklingen endnu hurtigere end i EU generelt. Kinesiske bilmærker havde 8,5 procent af det danske nybilsalg i første kvartal 2026. Det er en fordobling på bare to år.

AutoUncle peger på, at flere tidligere advarsler nu ligner realistiske scenarier. DI Bilbranchen har tidligere vurderet, at kinesiske mærker kan nå 30 procent af dansk nybilsalg inden for ti år.

Brugtmarkedet for kinesiske biler følger efter

Kina-pres ses ikke kun på nye biler. Data viser, at kinesiske mærker næsten ikke fandtes på det danske brugte elbilmarked i 2021. I marts 2026 udgjorde de 6 procent af udbuddet.

På tværs af 12 EU-lande er andelen af kinesiske brugte elbiler steget fra under 0,1 procent i 2021 til 3,4 procent i maj 2026. Danmark ligger dermed markant foran EU-gennemsnittet. Og ifølge AutoUncle er udviklingen langt fra færdig.

“Brugtbilsmarkedet er som regel et par år forsinket af nybilssalget. De nye kinesiske biler, der blev solgt i 2024 og 2025, lander først for alvor på brugtmarkedet nu og i de kommende år,” siger Mads Nørgaard, markedsanalytiker hos AutoUncle.

Han forventer derfor, at kurven fortsætter opad i både Danmark og resten af EU. Det betyder, at kinesiske bilmærker ikke kun kæmper om nye bilkøbere. De kommer også til at fylde mere hos brugtbilsforhandlerne.

Prisen presser europæerne

En del af forklaringen er pris. AutoUncle oplyser, at medianprisen på brugte kinesiske elbiler i Danmark faldt fra 195.000 kr. i juni 2025 til 175.000 kr. i maj 2026. Det svarer til et fald på 10,3 procent.

Resten af det brugte elbilmarked faldt i samme periode fra 260.000 kr. til 250.000 kr. Det er kun 3,8 procent. Kinesiske elbiler presser altså priserne hurtigere ned end markedet generelt.

Pris er dog ikke hele forklaringen. Flere kinesiske biler kommer med højt standardudstyr, lange garantier, stærk batteriteknologi, software og moderne design. Det gør dem svære at ignorere for europæiske konkurrenter.

AutoUncle advarer dog om, at ikke alle kinesiske mærker nødvendigvis vinder. Køberne skal stadig vurdere service, garanti, forhandlernet, gensalgsværdi og risikoen for, om mærket findes i Danmark om fem år.

“Europa fik et pusterum, men ikke en ny retning,” siger Mads Nørgaard. “Spørgsmålet er nu, om europæiske producenter kan konkurrere på modeludvalg, priser og teknologi, eller om de i stigende grad skal beskyttes politisk.”

Finland gider stadig ikke elbiler som i Danmark

0

Danmark satte ny elbilrekord i maj, mens Finland fortsat halter langt efter. Forskellen er næsten 30 procent. Men hvad køber de så?

Finland er stadig langt fra Danmark, når det gælder elbiler. I maj var 78,7 procent af alle nye solgte personbiler i Danmark rene elbiler. I Finland nåede elbilerne 48,8 procent af nyregistreringerne, viser tal fra Bilstatistik.dk og Mobility Denmark.

Forskellen mellem de to lande er dermed næsten 30 procentpoint. Danmark satte samtidig endnu en rekord for elbilandel i maj. I privatsegmentet var hele 95,8 procent af de nye biler i Danmark elbiler.

Finland bevæger sig dog i i samme retning – bare i et helt andet tempo. Elbilandelen på 48,8 procent svarer til en relativ stigning på 45,7 procent sammenlignet med sidste år. Alligevel er landet stadig langt fra både Danmark og Norge, hvor elbiler udgjorde 97,8 procent af nyregistreringerne i maj.

Danmark står stærkest i Norden

Danmark fik registreret 19.092 nye personbiler i maj. Det er 6,4 procent flere end i samme måned sidste år. Finland endte på 6.785 nyregistreringer og var som eneste nordiske land i minus med en tilbagegang på 1 procent.

År til dato er afstanden endnu mere tydelig. Danmark har efter årets første fem måneder registreret 79.546 nye personbiler. Det er 12,9 procent over niveauet fra 2025, mens Finland ligger 0,4 procent under sidste år med 29.689 biler.

Norge har registreret 53.846 nye personbiler her i 2026 og ligger 5,8 procent under sidste år. Sverige står på 109.788 biler og er 2 procent nede. Danmark er dermed det eneste nordiske marked, der for alvor trækker op i årets samlede statistik.

“Maj tegner et mere blandet billede af bilsalget i Norden end tidligere på året. Flere markeder havde fremgang i selve måneden, men år til dato er udviklingen fortsat ujævn på tværs af landene,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark.

Finnerne har Toyota som favorit

De finske tal for solgte bilmodeller viser også et anderledes marked end det danske. Toyota fylder halvdelen af top 10-listen i Finland, hvor Toyota Corolla blev mest solgte bil i maj med 352 registreringer. Toyota Yaris Cross blev nummer to med 312 biler, mens Tesla Model Y tog tredjepladsen med 304 registreringer.

Toyota Yaris blev nummer fire med 270 biler, og Toyota C-HR tog femtepladsen med 245. Toyota bZ4X blev nummer seks med 200 registreringer. Derefter fulgte Mercedes CLA, Volkswagen T-Roc, Skoda Octavia og Skoda Elroq.

I Danmark ser listen mere elektrisk ud. Tesla Model Y toppede med 1.030 registreringer, mens Skoda Enyaq iV fulgte efter med 912 biler. Skoda Elroq, Toyota C-HR+, Tesla Model 3, Xpeng G6 og Volkswagen ID.4 var også blandt de ti mest solgte modeller.

“Elbilerne fylder nu så meget i det nordiske nybilsalg, at udviklingen ikke længere kun handler om forbrugerpræferencer, men også om rammevilkår,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen.

Han peger på, at Norge viser, hvor langt elektrificeringen kan komme, når kursen er tydelig. Han mener samtidig, at Danmark i år har bevæget sig markant i samme retning.

Elbilernes andel af hele bilbestanden viser, hvor stor forskellen stadig er. I Danmark udgør elbiler 21,67 procent af bilbestanden, mens Finland kun ligger på 6,85 procent. Finland vokser, men danskerne har allerede rykket sig langt hurtigere over i elbilerne.

Renault tilbagekalder varevogn fordi ladet kan falde af

0

Sammen med den tilsvarende Nissan blev Renault Master kåret til årets varebil i Danmark 2025. Nu viser det sig, at chassiet riskerer at slå revner, så modellens med lad kan falde af.

Det er det sidste, man som bilist ønsker sig.

Alligevel skriver EU-Kommissionen nu, at Renault tilbagekalder udgaven af varebilen Master IV med lad. Bilen, der blev kåret som Årets varebil 2025 i Danmark, kan køre rundt med en række forkerte beslag.

Det betyder at hele ladet bag førehuset, riskerer at løsne sig under kørsel.

Derfor tilbagekalder Renault nu modeller bygget mellem 10. februar 2025 og 9. januar 2026. Det franske bilmærke har ikke oplys, hvordan man har tænkt sig at rette fejlen.

Boosted forsøger at få en kommentar til tilbagekaldelsen fra Renault i Danmark. Skulle danske eksemplarer af bilen være ramt, må Renault dog ikke kommuikere direkte med bilisterne.

Tilbagekaldelsen skal i stedet gå gennem Motorregisteret, som sender tilbagekaldelsen ud via e-Boks. Er man som Renault-ejer alligevel i tvivl, kan den lokale Renault-forhandler dog altid oplyse om aktuelle tilbagekaldelser.

Og det kan være, at den slags i fremtiden bliver endnu mere aktuelt. For som Boosted allerede har kunnet fortælle, vil EU nemlig indføre en række nye regler på synsområdet.

Reglerne betyder bl.a., at det bliver dyrere at få synet sin bil. Men også, at biler, der har åbne og ikke afsluttede tilbagekaldelser hængende i EU-systemet, ikke kan bestå et periodisk syn.

Renault er ikke de eneste, der har måttet tilbagekalde fejlkonstruktioner de seneste år. Det er ikke længe sidnen, Boosted kunne fortælle, hvordan Ford tilbagekaldte 5.000 eksemplarer af varebilen Transit.

Og her stod det værre til. Bilerne kan ifølge Ford måske slet ikke repareres. I stedet er skaden, der er opstået på fabrikkens samlebånd, permanent.

Medie: Selvkørende Tesla bryder færdselsregler i København i egen reklame

Teslas nye FSD Supervised er godkendt i Danmark. Men i en PR-video fra København kører systemet ind, hvor biler ikke må køre – og bryder dermed færdselsloven.

Teslas nye førerassistentsystem FSD Supervised er netop blevet godkendt til brug på danske veje. Men allerede nu er systemet havnet i modvind. Det skriver TjekDet, som har gennemgået Teslas egen PR-video fra København.

Videoen blev delt af Tesla på X samme dag, som Færdselsstyrelsen offentliggjorde godkendelsen. Her ses en Tesla køre gennem blandt andet Københavns gader, mens føreren ikke rører rattet.

Formålet var at vise, hvordan FSD Supervised kan klare sig i dansk bytrafik. Men efter 12 sekunder går det ifølge TjekDet galt. Bilen kommer kørende ad Bernstorffsgade og drejer til højre ind på Vesterbrogade.

Kører ind hvor biler ikke må køre

Problemet er, at højresvinget ikke er tilladt for almindelige biler. Ifølge TjekDet viser to skilte på vej mod krydset, at højresving er forbudt. Kun busser, politi og beredskab er undtaget.

Strækningen er også kendt som Vesterbro Passage og har været spærret for biler siden 1. maj. Københavns Kommune bruger området til et forsøg med et grønt byrum i 2026.

“Fra maj til november 2026 omdannes Vesterbro Passage til et grønt byrum. Strækningen på Vesterbrogade mellem Hammerichsgade/Bernstorffsgade og H.C. Andersens Boulevard får et midlertidigt løft med plads til mennesker, byliv og bynatur.” Sådan skriver kommunen.

I videoen kan man se, at Teslaen drejer ind på strækningen, hvor der er markeret baner til busser og cyklister. TjekDet skriver også, at Teslas video er klippet, så man ikke når at se de to skilte med forbud mod højresving. Skiltningen ved starten af gaden fremgår dog, da bilen drejer.

Færdselsstyrelsen vil ikke svare direkte

TjekDet har spurgt Færdselsstyrelsen, om episoden kan få styrelsen til at genoverveje godkendelsen af FSD Supervised i Danmark. Det spørgsmål har styrelsen ikke ønsket at svare direkte på. I stedet understreges det, at systemet ikke gør bilen selvkørende.

“Det er et førerassistentsystem, præcis som vi kender det fra lanekeep assist, fartpilot, blindvinkelassistent, automatisk nødbremse med videre,” skriver teamleder Tanja Skyum-Nielsen fra Færdselsstyrelsen til TjekDet.

Hun understreger samtidig, at føreren altid har det fulde ansvar. Det gælder også, hvis systemet overser skiltning eller gør noget forkert.

“Føreren er derfor ansvarlig for at gribe ind, hvis systemet ikke genkender skiltning på vejen, eller hvis det gør noget uhensigtsmæssigt. Ligesom man skal ved andre førerassistentsystemer,” skriver hun.

Ikke fuldt selvkørende system

Tesla fik tirsdag dansk myndighedsgodkendelse til FSD Supervised. Funktionen kan blandt andet styre, bremse, accelerere og skifte vognbane, men kun under aktiv overvågning fra føreren. Tesla-ejere skal derfor stadig være klar til at overtage styringen når som helst.

Netop episoden i København viser, hvorfor ordet “Supervised” er vigtigt. Systemet kan muligvis håndtere meget af kørslen selv, men ansvaret ligger fortsat hos personen bag rattet. Det gælder også, når bilen følger en rute, som ikke er lovlig for almindelige bilister.

Se videoen her:



Politiet knalder 21-årig bilsvindler på fersk gerning

Politiet har snuppet en 21-årig mand på fersk gerning, mens han var gang med at snyde en bilforhandler i Østjylland med falske papirer.

En 21-årig mand troede, at han uforstyrret kunne fortsætte sit kyniske bedrageri blandt flere bilforhandlere. Nu ser det i stedet ud til, at en celledør smækker bag ham.

Det hele begyndte søndag i sidste uge hos en bilforhandler i Silkeborg.

Her dukkede den 21-årige op med en forklaring om, at han ønskede at sælge sin bil.

Den unge mand fremviste forskellige kvitteringer på biler, hvorefter parterne blev enige om en handelspris. Den unge mand forlod efterfølgende stedet uden biler, mens den sidste overførsel manglede.

Dagen efter kontaktede han forretningen for at rykke for sin betaling og forklarede, at han havde glemt sin pung i kabinen. Pungen ville han hente i butikken senere på dagen.

Bilforhandleren fra Silkeborg fik dog i mellemtiden en nagende mistanke til mandens opførsel

En hurtig søgning i forhandlernes interne computersystemer afslørede, at det præcis samme bil allerede figurerede hos en anden filial på Sjælland.

Østjyllands Politi fanger serieforbryder på bilmarkedet i Silkeborg

Svindleren havde tilsyneladende forsøgt at sælge bilen til flere forhandlere på én gang. Den jyske forhandler kontaktede den kollega i Risskov, som ifølge papirerne oprindeligt havde solgt bilen til den unge mand.

Beskeden fra kollegaen i Risskov var chokerende.

Ugen forinden havde den 21-årige nemlig snydt sig til præcis den bil, han nu forsøgte at sælge, hos forhandleren i Risskov, der faldt for en falsk kvittering på en bankoverførsel.

På den måde fik den 21-årige udleveret nøglerne til bilen uden så meget som at have haft én krone opad lommen.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Et hold civile efterforskere kørte hurtigt ud til bilforretningen for at ligge i baghold.

Da den intetanende gerningsmand klokken 15.11 trådte ind ad døren for at hente sin glemte pung, blev han mødt af betjente. Han blev anholdt på stedet og sigtet for bedrageri.

Sigtet for groft bedrageri mod autoforhandlere i Højbjerg og Risskov

Ifølge Østjyllands Politi tyder meget på, at anholdelsen har stoppet en serieforbryder. Den 21-årige havde nemlig benyttet nøjagtig samme svindelnummer mod en autoforhandler i Højbjerg i begyndelsen af marts.

Her snød han sig ligeledes til en bil med falske bankpapirer. Bilen nåede den unge mand at sælge videre, før ordensmagten fik fat i ham. Den unge mand er nu officielt sigtet for begge de alvorlige forhold.

Kevin Magnussen tager pole i Le Mans efter dramatisk afgørelse

0

Kevin Magnussens BMW #15 starter forrest i Le Mans efter dramatisk Hyperpole, hvor Cadillacs hurtigste tid blev slettet.

Kevin Magnussen og BMW M Team WRT starter helt forrest, når 24-timersløbet på Le Mans flages i gang lørdag klokken 16.00.

Det sker efter et voldsomt drama i Hyperpole 2, hvor Cadillac #38 først lignede polevinderen. Jack Aitken havde sat hurtigste tid og slået BMW #15 med bare 0,005 sekunder.

Cadillac-teamet nåede endda at juble, og holdet blev interviewet som vinder af pole position. Men efter målflaget vendte dommerne hele resultatet på hovedet. Aitkens tid blev slettet, og Cadillac #38 røg i stedet ned som nummer 10 på startgridden.

Straffen skyldes, at bilen ikke overholdt løbsdirektørens instruktioner. Den konkrete episode er ikke detaljeret offentligt, men ifølge flere medier tyder meget på, at bilen blev sendt for tidligt ud i fast lane i pitten.

Dermed blev Dries Vanthoors tid i BMW #15 stående som den hurtigste.

Kevin Magnussen tager pole i Le Mans efter dramatisk afgørelse
Foto: BMW

BMW #15 starter forrest

Dries Vanthoor satte tiden 3:22.564 i BMW’en, som han deler med Kevin Magnussen og Raffaele Marciello. Det var nok til pole position, da Cadillacs omgang blev slettet. Dermed får Magnussen det bedst tænkelige udgangspunkt i årets største sportsvognsløb.

BMW’en deler første startrække med Cadillac #12, der rykkede op som nummer to efter straffen til søsterbilen. Alpine #35 og BMW #20 starter fra anden startrække. Cadillac #101 og Genesis #19 deler tredje startrække, hvilket er en stærk Le Mans-debut for Genesis.

Marco Sørensens Aston Martin #009 kom også videre til Hyperpole 2. Her endte bilen som nummer syv efter straffen til Cadillac. Nicklas Nielsens Ferrari #50 missede derimod Hyperpole 2 med bare 0,114 sekunder og starter som nummer 12.

Danskerbil også stærk i LMP2

Der var også dansk håb i LMP2-klassen. David Heinemeier Hanssons bil kørte sig videre til Hyperpole 2, hvor Jack Doohan satte tredjehurtigste tid. Det betyder, at bilen starter som nummer tre i klassen på lørdag.

For Kevin Magnussen er pole position et markant resultat før hans anden Le Mans-start i Hypercar-klassen.

Sidste år var BMW-trioen også med langt fremme, men tekniske problemer ødelagde løbet kort før mål. Nu får Magnussen, Vanthoor og Marciello en ny chance fra den absolut bedste startposition.

Le Mans starter lørdag 13. juni klokken 16.00. Løbet kan følges live på TV 2, Eurosport og FIA WEC+.

Regeringen: Bilister må kun beholde egne penge midlertidigt

0

Skatteminister Jakob Engel-Schmidt vil give bilister en midlertidig økonomisk håndsrækning, som slutter brat den 31. december.

Regeringen vil kun midlertidigt forhøje kørselsfradraget for de mange hårdt pressede pendlere rundt om i landet.

Det skriver skatteministeriet i en pressemeddelelse.

De markante justeringer af befordringsfradraget er tænkt som et akut modsvar på de tårnhøje priser på benzin og diesel.

Det forhøjede økonomiske plaster på såret kommer dog udelukkende de danske bilister til gode i resten af kalenderåret.

Den økonomiske hjælp er målrettet de rejsende, der sammenlagt tilbagelægger mere end 24 kilometer for at komme til og fra arbejde.

Ministeriet foreslår konkret en model, hvor den almindelige kilometrasats hæves med 89 øre pr. kilometer.

Dertil lægger regeringen op til, at satsen for kørsel over 120 kilometer om dagen skal forhøjes med 45 øre. Endelig kan pendlere til og fra yderkommuner se frem til en kilometersats, der hæves med 98 øre.

Lovforslaget skal nu hastebehandles i Folketingssalen inden den kommende ferieperiode, så effekten hurtigt kan slå igennem på danskernes lønsedler.

Den nye minister på området håber at kunne skaffe opbakningen til lovforslaget på Christianborg

– Det her forslag kan hjælpe de danske bilister her og nu, hvis vi hastebehandler det i Folketingssalen.

– Derfor har regeringen anmodet Folketinget om, at vi får lovforslaget vedtaget, inden vi går på sommerferie, så danskerne allerede kan få glæde af fradraget på deres lønsedler efter sommerferien, siger Jakob Engel-Schmidt.

Det store politiske ønske om at hastebehandle sagen bunder i et ønske om at give bilisterne økonomisk luft i hverdagen med det samme. Men glæden bliver efter alt at dømme kortvarig for de berørte lønmodtagere.

Skatteministeriet slår fast, at den ekstraordinære forhøjelse af kilometersatserne uigenkaldeligt stopper, når året rinder ud. Fra den 1. januar må pendlerne derfor igen indstille sig på de helt normale takster.

Den tidsbegrænsede model vækker allerede opsigt i den danske transportverden, hvor de høje brændstofpriser spås at fortsætte i en længere periode. Mange frygter, at det pludselige fald i fradraget vil ramme privatøkonomien hårdt efter nytår.

Nye tal: Tesla Model Y smadrer alt i Norge

0

Tesla Model Y blev Norges mest solgte bil i maj med 3.126 registreringer. Det er over fire gange så meget som nummer to.

Det norske bilmarked havde én meget klar vinder i maj. Tesla Model Y blev registreret i 3.126 eksemplarer og satte sig tungt på førstepladsen. Det viser nye tal fra Bilstatistik.dk og Mobility Denmark om bilsalget i Norden.

Afstanden til nærmeste konkurrent er usædvanlig stor. Toyota Urban Cruiser blev nummer to i Norge med 720 registreringer, mens Toyota C-HR+ tog tredjepladsen med 661 biler. Tesla Model Y solgte dermed mere end fire gange så meget som bilen på andenpladsen.

Volkswagen ID.4 fulgte lige efter Toyota C-HR+ med 660 registreringer. Volkswagen ID.7 blev nummer fem med 533 biler, mens Volkswagen ID.3 blev nummer seks med 494 biler. Toyota bZ4X, BMW iX3, Skoda Elroq og Volvo EX40 lukkede den norske top 10-liste.

Norge er stadig elbilernes vildeste land

Model Y-dominansen passer ind i et norsk marked, hvor elbilen næsten har udryddet alt andet blandt nye personbiler. I maj udgjorde elbiler 97,8 procent af alle nyregistreringer i Norge. Danmark følger efter med 78,7 procent, mens Finland ligger på 48,8 procent og Sverige på 42,4 procent.

Samlet blev der nyregistreret 15.560 personbiler i Norge i maj. Det er en fremgang på 9,1 procent sammenlignet med maj sidste år. Blandt de nordiske lande var Norge dermed landet med den største vækst i selve måneden.

År til dato er billedet dog mindre imponerende for nordmændene. I årets første fem måneder er der registreret 53.846 nye personbiler i Norge. Det er 5,8 procent færre end i samme periode sidste år.

Den udvikling får Mobility Denmark til at pege på et mere ujævnt nordisk marked.

“Maj tegner et mere blandet billede af bilsalget i Norden end tidligere på året. Flere markeder havde fremgang i selve måneden, men år til dato er udviklingen fortsat ujævn på tværs af landene,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark.

Danmark vokser mere stabilt end Norge

Danmark havde 19.092 nyregistreringer i maj og voksede med 6,4 procent. År til dato står Danmark på 79.546 nye personbiler, hvilket er 12,9 procent over niveauet fra sidste år. Det gør Danmark til det eneste nordiske land med solid fremgang efter årets første fem måneder.

“Danmark skiller sig ud med en mere vedvarende fremgang, mens de øvrige nordiske markeder samlet set stadig ligger omkring eller under niveauet fra sidste år,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen.

Sverige ligger 2 procent under sidste år, mens Finland er 0,4 procent nede. Norge er altså længst fra sidste års niveau, selv om maj var stærk.

Elbilernes andel af den samlede bilbestand viser også, hvor langt Norge er nået.

Her udgør elbiler nu 33,87 procent af alle biler. Danmark ligger på 21,67 procent, mens Sverige og Finland er langt lavere med henholdsvis 9,18 og 6,85 procent.

For Tesla er maj-tallene fra Norge dog svære at tolke som andet end en magtdemonstration. Model Y vandt ikke bare måneden. Den efterlod resten af markedet så langt bag sig, at selv nummer to lignede en statist i salgsstatistikken.

Presset bilmærke dropper Danmark efter fald på 95 procent

0

Lucid, der vil til Danmark, trækker nu i håndbremsen, efter at bilmærkets aktie er faldet med mere end 95 procent. Direktør forlader samtidig mærket.

Amerikanske Lucid, der sidste år regnede med allersenest at være i Danmark i løbet af første kvartal 2026, er blevet væk.

Og nu ved vi hvorfor.

Mærkets aktiekurs er nemlig faldet med hele 95 procent, så den i dag er bare 4,7 dollar værd pr. styk. Og det gør så ondt, at mærket nu trækker hårdt på nødbremsen.

På en én måned har Lucid-aktien tabt mere end 20 procent af sin værdi, og ser man på udviklingen over 60 måneder er mere end 60 procent af værdien forsvundet.

Det for blandt andet den konsekvens, at Lucid udskyder de ellers planlagte lanceringer i flere europæiske lande, skriver Electric-Vechiles.

Præcis hvor længe Lucid udskyder lanceringen i Danmark, er uvist. Men ifølge bilmærkets egne estimater vil man været ’tilstede’ på 25 lokaliteter i Europa, inden 2026 er omme.

Lanceringen i England, Spanien og Østrig er dog udskudt til næste år og 2028, lyder det. I stedet vil mærket fokusere på lande, ‘hvor man allerede er etableret’.

Lucid påpeger samtidig, at man i England får den udfordring, at bilerne skal laves om til højrestyring. Og det er altså ikke noget, man vil smide penge efter lige nu.

Lucids midler bliver da også færre og færre. For selvom en statslige oliefond har pumpet milliarder af kroner ind i bilmærket, taber bl.a. den norske importør uhyggeligt med penge.

Flere direktører har da også forladt mærket. I 2025 stoppede den administerende direktør, der hader Elon Musk, øjeblikkeligt. Og senest har den tekniske direktør Emad Dlala sagt op efter 11 år på posten.

Nedturen på aktiemarkedet minder i øvrigt om det, der skete for Fisker Inc. kort før mærket, der havde den danske bildesigner Henrik Fisker i front, gik konkurs i foråret 2024.

Adskillige samarbejdspartnere tabte store summer på Henrik Fiskers nedtur. Som Boosted kunne fortælle, mener fabrikken i Østrig, hvor Fisker Ocean blev bygget, alene at have tabt flere milliarder på konkursen.

Tilbage hos Lucid viser regnskabet for første kvartal af 2026, at 7,6 milliarder kroner er gået tabt. Det svarer til, at amerikanerne har smidt 2,4 millioner kroner efter hver eneste af de lidt mere end 3.000 biler som blev leveret i perioden.

Ferrari tvinger pizzaria til at skifte navn efter 33 år

0

Ferrari har det stramt med kopier og andre, der ridder på mærkets ry og rygte. Efter 30 år går det udover et pizzaria så langt væk fra Maranello som i Sverige.

I den svenske by Henån skal et pizzaria skifte navn efter at have heddet Pizzeria Ferrari i 30 år.

Det har Ferrari – altså bilmærket – sørget for.

I en kommentar til NyheterSTO bekræfter ejeren Kerim Al, at hans spisested skifter navn. I en kommentar til TV4 sætter den mangeårige indehaver lidt flere ord på navneskiftet.

– Jeg var chokeret. Efter 33 år forstår jeg ikke hvorfor. Jeg synes, jeg har lavet god reklame for Ferrari, fortæller ejer Kerim Al til 
TV4.

Men det synes Ferrari ikke. Det er ingeni hemmelighed, at det italienske mærke vil gå og hvert år går meget langt for at beskytte bilforretningen mod kopier og snylterforretninger.

Kerim Al har da også både Ferraris logo og navn på alt fra pizzabagger til sin hjemmeside. Begge dele skal nu laves helt om. Ligesom forretningen skifter navn til Henåns Pizzeria.

Det sker efter, at bilmærket i 2025 forlangte, at pizzariet skiftede navn. Ellers ville man trække den svenske forretning i retten. Ifølge Ferraris juridiske afdeling, nyder bilmærkets navn en ‘udviddet beskyttelse’, så det ikke må benyttes af andre, der vil forbindes med fabrikken i Maranello.

Derfor har pizzamanden i Sverige måtte fjerne alt med Ferraris navn fra menuer, pizzabakker, kvitteringer, profilmateriale, domænenavne, sociale medier, Google-profil, korttjenester og andre digitale platforme.

Flere svenske medier skriver, at der stadig er 5 pizzarier i Sverige, der bruger navnet Ferrari. Om de er mødte af samme krav, som forretningen i Henån, vides ikke.

I Danmark benytter mindst et pizzaria også navnet Ferrari. Stedet, der ligger i Odense, bruger både billeder af Ferraris biler, skrifttype og logo i sin markedsføring.

Om den juridiske afdeling i Maranello også har været en tur i Odense, er usikkert. Omvendt fik Ferrari alene i 2023 knust eller på anden måde fjernet 400.000 kopisager fra Jordens overflade.

Ford Escort RS er tilbage med benzinmotor og 326 hestekræfter

0

Boreham Escort Mk1 RS begynder der, hvor Fords egne serienumre stoppede med den sidste Escort Mk. I i 1974. Licensbilen bliver dog dyrere end en ny Porsche 911 GT3 RS.

En ny Ford Escort RS Mk1 bliver end rasende dyr omgang.

Mend en pris på 295.000 engelske pund, der svarer til 2,5 millioner danske kroner, er bilen dyrere end basisprisen på en Porsche 911 GT3 RS uden afgift.

Til gengæld har Ford givet Boreham licens til at bygge Escort RS Mk1 med fortløbende serienumre. Man begynder altså der, hvor Ford selv slap, da produktionen blev indstillet i 1974.

Boreham Motorworks har desuden fået lavet omfattende 3D-scanninger af flere originale biler fra Fords samlebånd. Noget der har gjort det har gjort det muligt at genskabe bilens oprindelige dimensioner samtidig med at bilen er gjort stivere.

Ifølge designchef Wayne Burgess er der omvendt kun lavet få og meget små ændringer i forhold til originalens udseende – herunder nye dørhåndtag, bag- og forlygter samt spejle.

– At genskabe Ford Escort Mk.I RS handler ikke kun om at bygge en bil, men også om at ære en arv, der har inspireret bilentusiaster i over 50 år, siger direktør Iain Muir.

Den nye Mk.I er udstyret med spærdifferentiale og gevindundervogn for at give en køreoplevelse, der minder om den originale RS.

Det er dog ikke kun serienummeret, de meget få udvalgte kunder betaler. Den nye Escort vejer bare 895 kilo, får en 2,2-liters sugemotor med 326 hestekræfter og tager svimlende 10.000 omdrejninger på toppen.

Bilen kan dog også fås med en knap så hidisig løsning i form af en opdateret Twin Cam-motor med 182 hestekræfter. Noget Boreham selv beskriver så en ‘hyldest til originalen’.

En ting er dog sikkert – den nye Escort RS Mk1 leveres altid med baghjulstræk og manuelt gear. Der er ganske enkelt ikke andre muligheder. Der er dog også lidt dårlige nyheder.

Alle eksemplarer af bilen er højrestyret. Og ‘alle’ er måske en tilsnigelse. For der skal kun bygges 150 biler. Boreham føler dog ikke sløret for, om samtlige biler er solgt.

Ford Escort RS er tilbage - bliver dyrere end ny Porsche 911
Foto: Boreham Motorworks
Ford Escort RS er tilbage - bliver dyrere end ny Porsche 911
Foto: Boreham Motorworks
Ford Escort RS er tilbage - bliver dyrere end ny Porsche 911
Foto: Boreham Motorworks
Ford Escort RS er tilbage - bliver dyrere end ny Porsche 911
Foto: Boreham Motorworks
Ford Escort RS er tilbage - bliver dyrere end ny Porsche 911
Foto: Boreham Motorworks
Ford Escort RS er tilbage - bliver dyrere end ny Porsche 911
Foto: Boreham Motorworks

Asger Aamund nægter at købe elbil: Så hellere i Tivoli

0

Benzin og diesel er blevet markant dyrere, men Asger Aamund vil hellere køre mindre i sin BMW X3 end skifte til elbil.

Det er blevet markant dyrere at køre benzin- og dieselbil. Ifølge Danmarks Statistiks nyeste tal er benzin steget 22 procent siden februar, mens diesel er steget 27 procent. Alligevel får de højere priser ikke erhvervsmanden og debattøren Asger Aamund til at skifte sin BMW X3 ud med en elbil.

Asger Aamund siger til Euroinvestor, at han har mærket de højere benzinpriser, men at han lever med dem. Han kobler samtidig prisstigningerne til krigen mellem Iran på den ene side og USA og Israel på den anden. “Hvis det er prisen for at få et regimeskifte i Iran, så er det fint med mig,” siger han.

De stigende brændstofpriser rammer ikke kun bilisternes privatøkonomi direkte. De er også med til at trække inflationen op. Danmarks Statistik viser, at inflationen steg fra 1,4 procent i april til 1,9 procent i maj, hvilket er tredje måned i træk med stigende inflation.

Vil hellere køre mindre

Hos AL Sydbank peger privatøkonom Brian Friis Helmer på, at energipriserne nu tydeligt sætter sig i forbrugerpriserne.

“Afsmitningen på inflationen fra højere energipriser ses tydeligt, når man dykker ned i forbrugerprisindekset,” siger han. Også naturgas og flyrejser er blevet dyrere, og flyrejser er ifølge tallene steget 28 procent.

For knap tre måneder siden kritiserede Asger Aamund de høje afgifter på benzin- og dieselbiler. Dengang gjorde han også klart, at han ikke havde planer om at købe elbil, fordi han holder af sin BMW X3. Siden er brændstofpriserne steget kraftigt, men meldingen er uændret.

Da han bliver spurgt, om de højere benzinpriser kan få ham til at overveje en elbil, svarer han kontant. “Hvis jeg vil køre i en elbil, så tager jeg i Tivoli,” siger Asger Aamund. Han mener heller ikke, at prisstigningerne i sig selv ændrer regnestykket.

Priserne rammer bredt

“Det gør skattetrykket også. Det må man leve med og så køre noget mindre,” siger han.

Asger Aamund peger dog på, at situationen er værre for bilister, der ikke kan reducere kørslen. “Det er værre for håndværkere, der ikke kan reducere kørslen. Så må kunderne jo betale. Som sædvanligt,” siger han.

Selv om energipriserne presser inflationen op, er alle prisnyheder ikke negative. Ifølge AL Sydbank er fødevarepriserne faldet med næsten fire procent siden i sommer. Set over et år er priserne på madvarer derfor tæt på uændrede.

Men ifølge Brian Friis Helmer kan roen i supermarkedet blive kortvarig. “Det kan være en stakket frist for med højere energi- og råvarepriser, så er der risiko for, at det spreder sig til højere fødevarepriser i supermarkedet igen, når vi ser lidt længere frem,” siger han.

Regeringen har samtidig meldt ud, at kørselsfradraget bliver forhøjet midlertidigt resten af året. Ifølge regeringen skal ændringen hjælpe omkring 1,1 millioner danskere, der pendler til og fra arbejde. Hjælpen ventes dog først at komme efter sommerferien.

Mens mange bilister kigger mod elbiler for at slippe billigere gennem hverdagen, holder Asger Aamund altså fast i benzinbilen. Også selv om hver tur til tankstationen er blevet dyrere, og energipriserne igen gør det dyrere at være dansker.

Helt land sagsøger Volvo efter brande i elbiler

Det skal koste Volvo millioner af kroner, at mindst to elbiler er brændt op i Thailand, siger landets myndigheder. Volvo giver ejerne skylden.

Volvo siger, det er ejernes skyld.

Men de thailandske myndigheder mener, at det kinesisk-svenske bilmærke bære skylden for, at mindst to eksemplarer af elbilen EX30 er brændt op.

Brændende futtede bilerne af, mens ejerne gik i månedsvis og ventede på at få udskiftet battericellerne i bilerne, der var tilbagekaldt. I mellemtiden rådede Volvo ejerne til ikke at lade til mere end 70 procent af batterikapaciteten.

Nu skriver Bangkok Post, at den thailandske forbrugerbeskyttelsesmyndighed (OCPB) har trukket både Volvo og den lokale importør Scandinavian Auto Co. i retten for at få milliarder af baht i erstatning.

Foreløbig har myndighederne modtaget klager fra 550 Volvo EX30-ejere. Hver enkelt sag behandles individuelt, lyder det. Men ifølge den selvsamme myndighed er den første retssag allerede på vej.

Her sagsøger en bilist Volvo for en godtgørelse på 1,2 millioner bath. Eller hvad der svarer til 240.000 danske kroner i erstatning. I alt skal lidt over 1.000 eksemplarer af EX30 være tilbagekaldt af Volvo.

Udover det er godt 36.000 eksemplarer af EX30 tilbagekaldt for lignende problemer på global plan. Hvis danske ejere er i blandt, vil de få besked i e-Boks.

Volvo i Danmark må dog ikke kommunikere direkte med bilisterne i den slags sager. Så besked skal, hvis den kommer, gå igennem Motorregisteret.

Længe ventet gokart-ellert kan nu endelig prøves i Danmark

0

Den helt nye Cupra Raval kan nu prøves i hele Danmark. Mærket lover gokart-fornemmelser og stadig masser af praktiske løsninger. Men prøv selv.

Cupra Raval har været blandt årets mest omtalte nye elbiler, og nu rykker hypen ud på dansk asfalt. Den 13. og 14. juni inviterer Cupra-forhandlere over hele landet til CUPRA Days. Her får danskerne for første gang mulighed for både at opleve og prøvekøre den kompakte, nye elbil.

Raval har allerede været i hænderne på motorjournalister fra flere europæiske lande ved de første prøvekørsler i Barcelona. Byen er ikke tilfældigt valgt, for bilen produceres også i den spanske storby. Ifølge Cupra har bilen især fået ros for sine køreegenskaber og den såkaldte gokart-følelse, som mærket gerne vil forbindes med.

Det er netop køreglæden, Cupra nu forsøger at gøre til det vigtigste ved bilen. Mange kompakte elbiler sælges på pris, rækkevidde og lavt forbrug, men Raval skal også være sjov bag rattet.

Ifølge Cupra kombinerer bilen en sportslig køreoplevelse med de praktiske egenskaber, mange danske bilkøbere efterspørger.

Op til 440 km rækkevidde

Selv om Raval er en mindre elbil, er den ikke kun tænkt som bybil. Modellen får op til 440 kilometers rækkevidde, et bagagerum på 441 liter og en anhængervægt på op til 1.200 kg. Det placerer bilen i en kategori, hvor den kan være relevant for både pendlere og mindre familier. Bevares, uden at slå rekorder for rækkevidde.

Designet har også fået international anerkendelse. Cupra Raval har vundet en Red Dot Award, som er en af verdens mest kendte designpriser.

“Vi er ikke i tvivl om, at Raval lever op til den store interesse og de forventninger, der har været til bilen,” siger Jesper Birkholm Klein, Head of Product hos Cupra Danmark. Han mener dog, at bilen først for alvor giver mening, når man sidder bag rattet.

“Den kombinerer en køreglæde, som mange ikke forventer af en kompakt elbil, med de praktiske egenskaber, man har brug for i hverdagen,” siger han.

Længe ventet gokart-ellert kan nu endelig prøves i Danmark
Foto: Cupra

Dobbelt premiere hos Cupra

CUPRA Days bliver ikke kun en premiere for Raval. Weekenden markerer også den første brede offentlige præsentation af den opdaterede Cupra Born i Danmark. Born har fået nyt design, ny teknologi og op til cirka 620 kilometers rækkevidde.

Dermed får Cupra for første gang vist hele sit elektriske modelprogram samlet for danske kunder. Programmet spænder fra den lille Raval over Born til den større SUV-coupé Tavascan.

Tavascan får også ekstra opmærksomhed under arrangementet. Den elektriske SUV-coupé tilbydes i øjeblikket med to års fri strøm fra Clever og mulighed for gratis standardinstallation af ladeboks hjemme. Cupra oplyser samtidig, at udvalgte modeller kan leveres omgående, men tilbuddet gælder kun i en begrænset periode og så længe lager haves.

For mange danske bilkøbere bliver Raval dog weekendens mest spændende nyhed. Bilen har været omtalt længe, men nu kan den endelig prøves på almindelige danske veje.

Toyota advarer EU mod at satse alt på elbiler

0

Toyotas europæiske ledelse og den danske importør efterlyser fleksibilitet, så EU ikke låser bilmærkerne til én teknologi.

Toyota advarer EU mod at forbyde forbrændingsmotoren. En for snæver tilgang vil kun svække europæisk bilindustris konkurrence evne, siger både den danske importør og Toyota europæiske ledelse.

Japanerne opfordrer i stedet EU til at se neutralt på teknologispørgsmålet i bilindustrien.

Budskabet blev præsenteret af Toyota Motor Europe under en international konference i Bruxelles. Her slog ledelsen fast, at bilindustrien risikerer at blive til politik.

En ensidig fokusering på elbiler kan bremse udviklingen. Japanerne ser hellere, at EU tillader flere teknologier for at få nedbragt industriens CO2-udledning.

Toyota påpeger, at 80 procent af de biler, mærket sælger i EU, bygges inden for Europa. Men hvis EU-toppen kun vil satse på elbiler, riskerer det at skade flere dele af den industri, lyder advarslen.

Derfor bør både elbiler, brint, plugin-hybrider og CO2-neutrale brændstoffer vægtes og støttes i lige så høj grad som strøm til elbiler, lød det på konference.

Toyota understreger, at EU særligt bør kigge på de syntetiske brændstoffer til personbiler.

Toyota i Danmark vil af med registreringsafgiften

– Hos den danske importør mener man også, at de politiske beslutninger rammer bilisterne.

– Hvis vi låser os fast på én teknologi for hurtigt, risikerer vi at bremse den grønne omstilling i stedet for at accelerere den.

– Toyota tror på en flerteknologisk tilgang, hvor flere løsninger spiller sammen. Det afgørende er, at vi giver både virksomheder og forbrugere mulighed for at vælge den løsning, der virker i praksis, siger pressechef Anders Tystrup i en kommentar sendt til Boosted.

Pressechefen hos Toyota Danmark mener i øvrigt, at en afskaffelse af registreringsafgiften på grønne biler er den rigtige vej at gå. Men Toyota er ikke de eneste, der efterlyser teknologi-neutralitet.

For mens Danmark, Sverige og fem andre EU-lande vil have unionen til at opretholde forbuddet mod diesel- og benzinbilen, sagde seks andre medlemslande klart nej til et forbud i december 2025.

Kia EV2 overrasker i stor rækkeviddetest

Kia EV2 kørte længere end den officielle WLTP-rækkevidde i NAFs store sommertest og brugte kun 12,4 kWh pr. 100 km.

Kias mindste elbil leverer nu et resultat, der bør få flere konkurrenter til at kigge med. I NAF El Prix Summer Test kørte Kia EV2 Standard Range nemlig længere, end fabrikken selv lover på papiret.

Testen er arrangeret af Norges Automobil-Forbund og det norske motormedie Motor. Her kørte EV2 med et batteri på 42,2 kWh hele 325 kilometer på én opladning.

Det er 17 kilometer mere end bilens officielle WLTP-rækkevidde på 308 kilometer.

Resultatet svarer til 105 procent af den opgivne rækkevidde. Samtidig blev Kia EV2 bedst blandt de testede kompakte og mellemstore elbiler.

Endnu mere interessant er forbruget. EV2 klarede testen med et gennemsnitligt energiforbrug på kun 12,4 kWh pr. 100 km.

Det er lavt for en elbil og særligt interessant i en kompakt SUV, hvor form og vægt normalt koster på effektiviteten. Testen blev kørt 3. juni i Oslo under tørre forhold og temperaturer mellem 12 og 18 grader.

Kia EV2 overrasker i stor rækkeviddetest
Foto: Kia Danmark

Long Range kørte 428 kilometer

Kia havde også en EV2 GT-Line Long Range med i testen. Den deltog dog som prototype og indgår derfor ikke i NAFs officielle resultatliste.

Alligevel blev bilen kørt på samme rute og under samme forhold som de øvrige biler. Med 61 kWh batteri og 19-tommer hjul nåede prototypen 428 kilometer på en opladning.

Det er mere end den forventede WLTP-rækkevidde på 418 kilometer. Forbruget endte på 13,8 kWh pr. 100 km.

De endelige WLTP-tal for Long Range ventes offentliggjort i tredje kvartal 2026.

Bygges i Europa

Kia EV2 er en fuldt elektrisk SUV i B-segmentet og mærkets hidtil mest kompakte elbil. Modellen fås med to batterier på henholdsvis 42,2 kWh og 61 kWh.

Begge versioner benytter 400 volt-teknologi. Standardversionen kan ifølge Kia lade fra 10 til 80 procent på 29 minutter under optimale forhold. Long Range-versionen klarer samme øvelse på cirka 30 minutter.

EV2 er samtidig den første Kia-model, der fra lanceringen understøtter både 11 kW og 22 kW AC-opladning.

Produktionen foregår på Kia AutoLand Slovakia i Žilina. Standardversionen er allerede sat i produktion, mens Long Range og GT-Line følger fra midten af juni 2026.

NAF tester elbiler både sommer og vinter for at give bilkøbere et mere realistisk billede af rækkevidde og forbrug. For Kia er resultatet derfor en god nyhed. EV2 ser ud til at være mere effektiv i virkeligheden end på papiret.

Branchen vil forbyde taxachauffører at knalde deres kunder

Det er ikke ulovligt nu. Men for taxachauffører skal sex med kunder være ulovligt, mener branchen. Det samme siger en tidligere landsretsdommer.

Hvis det står til tidligere landsretsdommer Gyrithe Ulrich og taxabranchen, skal Danmark rammes af endnu et forbud.

Helt konkret vil både Ulrich og taxabranchen forbyde taxachauffører at have sex med deres kunder. Det er lige nu ikke forbudt.

Opråbet kommer ifølge Zetland efter, at avisen har kunnet beskrive, hvordan to kvinder fulde og i blackout har haft sex med forskellige taxachauffører.

Til mediet siger flere taxaselskaber, at et forbud vil kunne ‘skabe klare rammer’ for deres chauffører.

I forvejen er det forbudt for flere andre erhverv i Danmark at have sex med bestemte personer.

Det gælder bl.a. for fængselsbetjente, politifolk og ansatte på opholdssteder for børn og unge, personale på psykiatriske afdelinger, døgninstitutioner for personer med psykiske handicap og lignende.

– Beskyttelsen vejer simpelthen langt tungere end retten til at knalde med hinanden for at være meget direkte, siger vicedirektør brancheorganisationen for taxaselskaber, Dansk PersonTransport, Trine Wollenberg til Zetland.

I den mindre alvorlige boldgade har Uber, der sidste år gjorde comeback i Danmark, igen i år offentliggjort en liste over de mest aparte ting og sager, som kunderne glemmer i selskabets taxaer.

Den såkaldte “lost and found”-liste fejrer i 2026 10 års-jubilæum. Og det er ikke småting, folk ‘glemmer’ i bilerne. Alene i New York har chauffører fundet alt fra modermælk over et 245-liters akvarie til bækkenimplantater og delvist opløste tænder.