Annonce:

Her verdens 10 dyreste biler: Den billigste koster 30 mio. kr.

4. Rolls-Royce Sweptail – 85 mio. kr.
For blot anden gang på listen finder vi en bil, der ikke er fra det italienske moderland. Derimod besættes fjerdepladsen over verdens dyreste biler af en vaskeægte brite (dog ejet af BMW). Det er ingen hemmelighed, at Rolls-Royce altid er garant for luksuriøse herrevogne, men denne Sweptail er alligevel noget for sig.

Pagani designede som bekendt Tricolore ud fra et jagerfly, men Rolls-Royce er gået en anden vej. De har valgt nøjagtig den overlegne, tilnærmelsesvis vulgære tilgang, som der forventes. Sweptail er, som navnet antyder, designet ud fra idéen om behageligheden og elegancen af en yacht.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Sweptail er naturligvis udstyret med den sædvanlige champagne-køler med tilhørende glas og den forventelige Rolls-Royce komfort – men Sweptail er alt andet end standard, når vi ser nærmere på bagenden.

Den bagerste halvdel af bilen deler flere fællestræk med en yacht. Bagsæderne er som taget direkte fra en oligarks sommerbåd! Selvom Sweptail deler platform og dele med Phantom, så er designet alt andet lige unikt.

Der er kun lavet en enkelt Sweptail, der til gengæld tog hele fire år at færdiggøre. Senere blev modellen videreudviklet i form af en Boat Tail model. Den kommer vi ind på længere oppe ad listen.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

3. Pagani Zonda HP Barchetta – 114,5 mio. kr.
Der findes få virksomheder i verden, hvor produktet er så tæt forbundet med manden bag, som det er tilfældet hos Pagani. Horacio Pagani er grundlægger, idémand og chefdesigner for hyperbilsproducenten, og Zonda HP Barchetta er lavet til ham. Bilen er derfor en særligt unik Pagani, specielt taget i betragtning at den også markerer slutningen på Zonda-æraen.

HP Barchetta blev den sidste Zonda, inden Pagani redefinerede sig selv med Huayra. Zonda’en er efterhånden et designmæssigt ikon, og HP Barchetta står som den sidste salut fra Zonda til Horacio Pagani selv. Indrømmet, det er en voldsom form for indspist meta-gestus, men hvilket vidunder af en hyperbil det har ført med sig!

Unikt for denne Zonda er særligt de delvist kulfiber-tildækkede baghjul samt hvordan bilens konstruktion står uden et tag – og næsten helt uden ruder! Det er også heraf navnet ” Barchetta” kommer af, der egentlig er italiensk for ”lille båd”, men som også refererer til åbne sportsvogne.

Læs mere efter annoncerne:

9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:


Læs mere herunder:

Der er blot lavet tre eksemplarer af den bil, der må siges at være kronen på det mesterlige værk, Zonda har været siden 1999. Den ene af de tre tilhører Signor . Pagani, mens de to andre blev solgt allerede inden færdigproduktion.

2. Bugatti La Voiture Noire – 117 mio. kr.
Til absolut ingen overraskelse er Bugatti i top-3 på listen over de dyreste biler i verden. Verdens anden dyreste bil er nemlig en La Voiture Noire, der er en hyldest til Bugatti’s historietunge og legendariske Type 57. Bugatti siger selv, at bilen står som erindringen om et ikon, en hyldest til egen historie og Bugatti’s æstetiske manifest. Det er store ord, og det bør det være til en pris på 117 mio. kr.

Det er svært at sætte en finger på, hvorfor La Voiture Noire ser så unik ud. Et godt sted at starte er dog ved de SEKS udstødningsrør omkring en enorm diffuser. Bilen skal indkapsle ånden af Bugatti’s historie og design, og det lykkes med dette kalejdoskopiske design: La Vioture Noire er blød og skarp, sofistikeret og brutal. Den er komplet vanvittig og ufattelig smuk.

Rygtet siger, at selveste Christiano Ronaldo er ejer af det eneste eksemplar. Eftersom bilen blev solgt efter præsentationen på Geneva Motor Show i 2019, så forventer vi heller ikke, at der kommer flere.

Annonce:


1. Rolls-Royce Boat Tail – 183 mio. kr.
På toppen af listen over verdens dyreste biler finder vi naturligvis Rolls-Royce. Videreudviklingen af Sweptail, listens nummer 4, fører til denne 183 millioner kroners herlighed. Ligesom sin forgænger er Boat Tail – som navnet i høj grad afslører – designet med en båd for øje. Naturligvis ikke en hvilken som helst båd, da kun en yacht er en Rolls-Royce værdig.

Boat Tail er præget af udstyr, man formalt finder på en yacht. Eksempelvis kan der fra bilens bagende foldes en parasol ud, der kan give læ og skygge til stunder under åben himmel ved det roterende cocktail-bord. Hvis campister i deres VW California ikke i forvejen lignede fedtede hippier, så gør de det, hvis en Boat Tail ruller op ved siden af.

Om det er aristokrati og blasfemi på hjul, eller om det er britisk elegance og designmæssig kuriositet, det er svært at sige – men blæret, dét er det.

Til den nette sum af 183 mio. kr. (før afgifter) får man altså en håndbygget luksus-vogn, der vil give følelsen af at flyde gennem livet og trafikken. Rolls-Royce har meldt ud, at der blot vil blive produceret tre eksemplarer, og angiveligt har Jay-Z og Beyonce købt den ene.


Annonce:

Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned. Vil du i kontakt med os? Skriv til boosted@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler