Det kan være fristende at gøre. Måske skal det bare gå hurtigt. Men det er altså ulovligt.
I hvert fald de fleste steder. For færdselsloven efterlader faktisk plads til undtagelser. Visse steder må du altså gerne parkere på fortovet. Men det modsatte er hovedregel. Parkerer du alligevel bilen på fortovet, vanker der en bøde.
LÆS OGSÅ: Lars er blevet professor i et vildt stykke dansk bilhistorie
Hvis politiet da bemærker det. Fortov er nemlig offentlig område. Også selvom fortovet måske går lige forbi din egen grund. At parkere ulovligt på offentlig grund straffes med en bøde på 510 kr. Men parkerer du på et fortov, der går lige forbi en port, skal politiet faktisk fordoble bøden til 1.020 kr.
Og selvom du ikke parkere på fortovet kan du faktisk godt få bøden alligevel. Det handler nemlig, om hvorvidt din parkering er til gene for den øvrige trafik eller ej. Parkerer du eksempelvis på en smal vej, må det ikke ske lige over for en anden bil.
Er du i tvivl om parkeringsreglerne lige der, hvor du er, vil du som regel altid kunne slå det hele op, på den enkelte kommunes hjemmeside.