Har man først mødt en spøgelsesbilist, glemmer man aldrig det skræmmende syn. Heldigvis bliver der færre og færre af dem på den danske veje.
Selvom 2021 bød på 82 registrerede tilfælde af spøgelsesbilisme – hvilket faktisk er ét tilfælde mere end i 2020 – så er tendens nedadgående. Og sådan har det heldigvis været i nogle år efterhånden.
Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Helt konkret har Vejdirektoratet brugt viden om spøgelsesbilisters måde at køre på til at komme fænomenet til livs.
– En vigtig del af det forebyggende arbejde er vores overvågning af vejnettet, som giver os en masse viden om spøgelsesbilisters adfærd, og på den måde får vi også inspiration til nye tiltag. Vi bliver hele tiden klogere, og takket være nye tiltag som for eksempel lavtsiddende tavler er det lykkedes os at fastholde et stabilt, lavt antal situationer med spøgelsesbilister på motorvejene, siger Bo Brassøe, civilingeniør og trafiksikkerhedsrevisor i pressemeddelsen.
De er hammerende farlige
Undersøgelser viser, at halvdelen af alle situationer med spøgelsesbilister opstår, fordi de kommer den gale vej ned på motorvejen. Her er det oftest demente eller påvirkede bilister som sidder bag rattet. Det er blandt andet derfor, at advarselstavler med ‘ indkørsel forbudt’ hænger lavt på alle ramper og rasteanlæg på statsvejene.
Vejdirektoratets opgørelse viser, at i 37 ud af 100 tilfælde er spøgelsesbilisten over 65 år. Og møder man en sådan, er rådet klart: hold til højre, sæt farten ned og undgå overhalinger.
Spøgelsesbilister tror ofte selv, at de kører i højre side, og at turen går ad en tosporet landevej. Se man en spøgelsesbilist, skal man i øvrigt altid ringe 112 og give politiet besked.
At spøgelsesbilister er farlige understreges desværre for ofte i trafikken. Så sent som i oktober sidste år, kunne Ekstra Bladet fortælle, at en spøgelsesbilist dræbte sig selv og en modkørende (som kom kørende i den rette færdselsretning) i et sammestød på Nordjyske Motorvej ved Ødum og Sdr. Borup syd for Randers.