Dodge: Vi bygger kun verdens kraftigste SUV i seks måneder

Bilfabrikken giver COVID-19 skylden

Annonce

Dodge starter produktion af Durango Hellcat op i begyndelsen af det nye år. Men vil du have et eksemplar af den vanvittige SUV, faktisk bliver bilen den kraftigste SUV i serieproduktion, så skal du skynde dig.

Ikke fordi Dodge bygger et begrænset antal af den heftige Durango. Nej, de bygger faktisk så mange, de kan nå. Men kun i et tidsrum på seks måneder. Og så er der alligevel lidt om det med antallet – men mere om det om lidt.

Det skyldes ifølge Dodge-boss Timothy Kuniskis, at man som følger af COVID-19-pandemien har omlagt produktionen i et omfang, hvor Durango’en ikke helt passer ind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LÆS OGSÅ: M-Power på vej over i Supra Mk. V – får 510 hestekræfter

Med hensyn til antallet af Durango Hellcats er Dodge-chefen dog lidt tøvende. Han vil nemlig ikke sætte et specfikt antal på.

Men som han siger til Muscle Cars & Trucks, så ruller “færre end 2.000 eksemplarer” af den voldsomme HEMI-maskine af samlebåndet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omlægningerne i produktionen er dog ikke det eneste, der begrænser den store SUV med 710 hestekræfter. Også nye spilleregler for bilproducenterne spænder ben for bilen, inden den overhovedet har nærmet sig samlebåndet.

– Vi er allerede nu overgået til 2022-reglerne, når det kommer til emissionskrav, som betyder, at Hellcat’en ikke passer ind på platformen, fortæller Dodge-chefen.

Hvilket nok er den pæneste måde, hvorpå han kan fortælle omverden, at emissionskrav er ved at kvæle den legendariske motor.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet