Annonce:

Der kommer en ny Mercedes-AMG GT

Den nuværende AMG GT er på vej på pension – men det betyder ikke, at Mercedes er færdig med modellen. Det fortæller mærkets designchef, Gorden Wagener.

Om det lige bliver designchefen selv, der skal slå stregerne til en ny Mercedes-AMG GT, ved vi ikke. Men vi ved, at den kommer.

Det har vi fra hestens egen mund. Designchefen har nemlig løftet sløret for netop det i et interview med Road and Track.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Den er lidt for hardcore
Mercedes har lige smidt en helt ny SL Roadster ind i sit modelprogram. Samtidig ligger det fast, at AMG GT synger på sidste vers. Men det betyder ikke, at SL’eren er afløseren og skal gøre det ud for begge modeller.

Under interviewet fik Wagener sat ord på, hvad den nye SL’er er for en størrelse. Nemlig en mere traditionel sportsvogn. I hvert fald hvis man sammenligner med AMG GT. Samtidig bemærkede designchefen dog også, at nogle kunder synes, at den nuværende AMG GT er lige hårdkogt nok. Særligt hvis bilen skal bruges hver dag.

– GT er selvfølgelig mere en racerbil eller sportsvogn. Men jeg mener også, at denne nye SL er en ægte sportsvogn, bestemt. Med luftaffjedring og alle de muligheder, du har, kan du forvandle den fra en cruiser til en racerbil med ét klik på en knap, sagde designchefen.

Beholder – sandsynligvis – V8’eren
Når det kommer til detaljer om den næste AMG-GT, er det dog straks mere sparsomt terræn. Men den vil være baseret på samme 2+2-platform som den nye SL.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Motormæssigt er der intet at komme efter. Endnu. Men hvis vi går ud fra, at platformsdelingen også gælder teknikken, så vil GT’eren få lov at beholde sin V8-motor på 4 liter og med de dobbelte turboer. Det virker altså usandsynligt, at Mercedes-AMG allerede nu skulle være klar til at droppe forbrændingsmotoren.

Ikke 4 cylindre som C63 AMG
Det bliver formentlig heller tale om, at man skærer halvdelen af cylindrene væk og lægger den 2-liters, firecylindrede biturbo-motor fra A45 og den kommende C63 AMG i den næste GT.

Wagener tilføjede, at interiøret i SL adskiller den yderligere fra GT’eren

– SL’eren er en digital roadster. Den har ikke kun det nyeste og bedste teknologi fra vores MBUX-infotainment. Roadsteren har også alt det, GT’en ikke skal have, fordi den (GT’eren, red.) er en mere ren køremaskine, og i bund og grund er SL en helt anden slags bil. De to er som forskellen på dag og nat.

Læs mere efter annoncerne:

9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:


Læs mere herunder:

Hvornår Mercedes bygger den sidste AMG GT af den nuværende generation er endnu uvist.

Foto: Mercedes-AMG

 


Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler