Annonce:

Bilen – Ferrari aldrig ville bygge – har selvmordsdøre og 725 hk

Næsten lige så længe Ferrari benægtede bilens eksistens, har vi vidst, at den ville komme. Og nu er den her – Purosangue er et monster med fire døre!

Længe benægtede Ferrari. Fabrikken i Maranello ville aldrig bygge en SUV. Men nu er den her. Omvendt siger Ferrari så heller ikke, at det er en SUV men en FUV. Ja, det står for Ferrari Utility Vehicle.

For de fleste danskere er modelnavnet Purosangue til at knække tungen på. Men det betyder sådan set bare ‘fuldblod’. Passende til en bil der holder fast i noget så ikonisk og Ferrari-agtigt som V12-motoren. (Senere følger en V8-motor som får hybrid-hjælp,red.)

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Ikke noget med trykladning her. Den 6,5-liters store motor må klare sig selv. Hvilket den tilsyneladende ikke har problemer med. I hvert fald ikke på papiret. Her er 725 hestekræfter og massive 716 Nm ved 6.250 omdrejninger.

Det gør, at bilen skyder en topfart på den anden side af 310 km/t. Mens 0 til 100 km/t er et overstået kapitel på bare 3,3 sek.

Og det er Purosangue faktisk éne om. Eller næsten ene om. Rolls-Royce Culinan har også en V12-motor. Bentley har haft muligheden i Bentayga. Men modellen med 6-liters W12’er forsvandt ud af programmet for to år siden.

LÆS OGSÅ: Politiet siger: Sådan undgår du fartbøder

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Der er mange vilde detaljer på Purosangue. Blandt andet en ny affjedring med 48 volt-elektrificering. Der sidder nemlig en elmotor på den hydrauliske støddæmper. Ferraris måde at lave aktiv affjedring på. Og så er der selvfølgelig selvmordsdørene.

Den er miljøvenlig
Hallo?! En miljøvenlig Ferrari? Skrev I virkelig det? Ja, det er i hvert fald, hvad Ferrari selv oplyser. Og kigger man på produktionen, er den da også god nok. Alcantara-stoffet er eksempelvis lavet af 68 procent genvandt materiale, og gulvtæppet i bilen er lavet ud af gammelt fiskenet. Se, det er smart.

Men du får lov at betale for det. Metalprisen – altså renset for afgifter og alt muligt andet djævelskab – begynder en Purosangue ved 390.000 euro. Omregnet til dansk mønt er det 2,9 mio. kr. Vi tør slet ikke tænke på hverken den fulde pris med dansk afgift eller den halvårlige ejerafgift for den sags skyld.

Men nu vi er ved det, koster en Bentayga med W12-motor lige omkring 12.000 kr. i afgifter hvert halve år. Billigere bliver det nok ikke i den nye Ferrari.

Læs mere efter annoncerne:

9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:


Læs mere herunder:

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen


Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler