Verdens sjoveste familiebil? Formel 1-racer med plads til 3

Vi har fundet den perfekte familiebil til dig, der gerne vil have selskab på racerbanen – eller på turen til bageren?

Arrows byggede i 2001 to meget specielle Formel 1-biler til showbrug. Det var legendariske Tom Walkinshaw, der stod bag idéen.

Den gik i al sin enkelthed ud på, at der skulle kunne være en person mere med end føreren. Eller rettere to personer! Og det geniale ved det koncept bestod i, at de to passagerer placeret på hver sin side bag føreren havde et meget bedre udsyn fremad end de tidligere topersoners F1-racere til showbrug.

Nu er bilerne sat til salg, og de leveres med en ekstra motor med nul kilometer på tælleren, dækvarmere, specialværktøj og meget mere. Apropos motor så er der en fuldblods V10 Hart-motor med 720 hk og et fabelagtigt soundtrack i begge biler.

Prisen er 595.000 euro pr. bil, så det er ganske vist en sjat penge, men du finder ikke en sjovere racerbil med plads til tre personer til den pris – basta.

Se mere her!

Se billederne herunder:

 

 

 

 

 

 

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar