Volkswagens brasilianske importør skal møde op i landets arbejdsret. Bilmærket beskyldes nemlig for at have ansat personale på ‘slave-lignende vilkår’ i 70’erne og 80’erne.
Fornyelig indgik Volkswagen et milliard-dyrt forlig med 91.000 britiske bilister. De skal have erstatning, fordi deres biler er en del af dieselgate, hvor Volkswagen bevist snød med udledningen af skadelige stoffer fra en række dieselbil. Men det er ikke den eneste sag, som stadig plager det tyske mærke.
I Brasilien er en endnu ældre sag dukket op til overfladen. Den brasilianske importør beskyldes nemlig for i en periode mellem 1974 og 1986 at have lukreret på menneskehandel og at have ansat personale på slave-lignende vilkår. Selv har Volkswagen kun ganske få kommentarer til sagen.
Over for nyhedsbureauet Reuters vil en talsmand for mærket således kun sige, at ‘Volkswagen tager situationen og den brasilianske arbejdsrets undersøgelser meget seriøst’. Med henvisning til det aktuelle i sagen afviste Volkswagen yderligere kommentarer.
Den offentlige anklager i Brasilien, Rafael Garcia, vil dog gerne sætte ord på.
– Det var en form for moderne slaveri, siger han om forholdene under det brasilianske militærdiktatur mellem 1964 og 1985.
Noget som den tyske bilgigant altså beskyldes for at have nydt godt af. Angiveligt blev hundredevis af løsarbejdere ansat på slavelignende vilkår. Alt sammen noget Volkswagen udmærket var klar over.
– Ikke bare accepterede Volkswagen denne form for slaveri. Man opfordrede også til det, da det var billig arbejdskraft, fortæller Rafael Garcia til lokale medier.
Tidligere Volkswagen-ansatte har i årevis forsøgt at få erstatning, fordi de netop mener at have været udsat for umenneskelig behandling under VW’s ledelse. I 2020 gik det tyske mærke i et forlig med til at betale 36 millioner brasiliansk real for sin ageren under det militærdikaturet. Det svarer til 52,8 millioner kr. Men pengene har altså ikke kunnet lukket det kapitel af Volkswagens historie.
