Ny undersøgelse: Her er det spild at skrotte diesel- og benzinbiler

Der er ingen grund til at skifte fossilbilen ud bare for at gøre det. Heller ikke hvis du vil over i en elbil.

Annonce

Hvordan fremtiden ser ud, når det kommer til persontransport, er det ikke rigtig nogen der ved. I hvert fald ikke endnu. Så sent som i sidste uge fik Tyskland og ekstra andre EU-lande bremset EU’s planer om at forbyde alle nye fossilbiler i 2035.

På et meget lokalt, dansk plan holder Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard fast i, at det allerede skal ske i 2030. Og det for alle fossilbiler. I Sverige holder en række forskere ved det svenske miljöinstitut i Stockholm da også fast i, at elbilen er ‘nødvendig’.

Men den er ikke så nødvendig, at bilisterne bare skal smide deres fossilbiler ud nu og her. Det vil være spild af ressourcer at skrotte fossilbiler, siger de svenske forskere.

Anbefaler alligevel elbilen
– Effekten af ​​for tidlig skrotning ville være et øget materialebehov og i sidste ende større tab af værdifulde stoffer.

Annonce

Ifølge svenskere er der i sidste ende dog kun ét at gøre.

– Samtidig er elektrificering nødvendig. Vi anbefaler alle bilkøbere at vælge elbiler, når de passer til deres behov, siger projektleder ved Chalmers Industriteknik PhD Klas Hedvall, der har været med til at lave undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

Men det ændrer ikke på, at omkostningerne ved at skrotte en fossilbil ‘før tid’ er for høje i forhold til en eventuel samfundsgevinst i den anden ende. I undersøgelsen har svenskerne regnet med, at en fossilbil har en levetid mellem 17 og 19 år.

Det vil altså være bedre at køre i en diesel/benzin-bil, til den enkelte bil ikke kan mere, frem for bare at hoppe over i en elbil.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: