Hel by oversvømmet af 14.000 forladte biler

I den amerikanske by Oakland flyder gaderne nu så meget over med biler, som ejerne bare har efterladt, at bystyret griber ind.

Annonce

I den amerikanske by Oakland, der ligger i delstaten Californien, har man et særpræget, men særdeles irriterende problem på vejene.

Det flyder nemlig med biler, som ejerne af forskellige årsager blot har efterladt for aldrig at vende tilbage til dem igen.

Ifølge myndighederne i Oakland blev hele 13.856 biler registreret som forladte. Og det i løbet af bare seks måneder i 2023.

Det skriver lokalmediet ABC7 Bay Area.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LÆS OGSÅ: Psykopater foretrækker elbiler, siger ny undersøgelse

Lige nu er problemet med de efterladte biler så stort, at bystyret i Oakland er løbet tør for opbevaringsplads.

Desuden nægter politiet at reagere på anmeldelser om stjålne eller efterladte biler, medmindre disse blokerer adgangen til indkørsler.

I stedet får anmelderne besked på at ringe til 3-1-1, der er nummeret til en servicetjeneste i USA – og Canada for den sags skyld – der tager sig af alt undtagen nødsituationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den seneste udvikling i sagen er, at bystyret har set sig nødsaget til at sætte midler af til at hyre flere vejhjælpsfirmaer og skaffe ekstra plads til opbevaring af de efterladte biler.

Det løser dog ikke alle problemerne. Især ikke for de bilister, der har fået deres biler stjålet. Mange af disse biler registreres nemlig også som forladte.

Til ABC7 Bay Area fortæller en kvinde fra St. Louis i delstaten Missouri, at hendes bil – en Pontiac G6 – blev fundet i netop Oakland. Det var bare ikke myndighederne, der fortalte hende det.

Læs videre efter annoncerne

Det sker fra tid til anden, at biler bliver forladt. Nogle gange går det endda også udover hele bilforretninger.

Blandt andet forlod en Fiat-forhandlinger på Kolding-kanten flere spritnye biler, da han skiftede spor og solgte lastbiler i stedet for. I mange år var stedet, hvor bilerne stod, et yndet turistmål. Især for tyskere. Læs mere om det her.

Lidt længere væk – nærmere bestemt i Tyskland – står alt som de ansatte hos en Kia-forhandler forlod det i december 2019.

Mere efter annoncen

I udstillingen er der fortsat nye biler. Og på værksted hænger der stadig kundebiler på liftene. Stedet bærer dog markant præg af mange besøg fra ubudne gæster. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra bilernes verden lige her!

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder