Psykopater foretrækker elbiler, viser undersøgelse

Indrøm det bare. Du har sikkert tænkt følgende: “der må sidde en psykopat bag det rat”. Og noget tyder på, at du kan have ret.

Annonce

Det sker fra tid til anden, at psykopater bevæger sig ud i trafikken. Sådan føles det i hvert fald. Og nu har vi faktisk bevis for det.

I hvert fald er der kommet en liste, over hvilke bilmærker psykopater foretrækker, ud fra den britiske sammenligningsportal ‘Scrap Car Comparisons’ seneste undersøgelse.

For at lave listen bad briterne 2.000 bilister om at vurdere sig selv. Spørgsmålene var tilrettelagt på en måde, så der efterfølgende kunne ledes efter psykopatiske træk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De medvirkende i undersøgelsen kunne højst score 36 point, hvilket omvendt ville klassificere dem som ‘mega-psykopater’.

LÆS OGSÅ: Der er fundet kokain og snifferør i hjemmeplejebil

Så højt scorede de adspurgte bilister dog ikke. Men briterne kunne alligevel tegne et tydeligt billede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flest bilister med psykopati – eller i hvert fald psykopatiske træk – kører BMW. BMW-ejerne scorede i gennemsnit 12,1 point undervejs i spørgeunden. Audi-ejerne scorede lidt lavere, nemlig 11,7.

Herefter følger et mærke som Fiat med en score blandt ejerne på 7,0. Og så går score ellers nedad.

Skoda-ejerne opfører sig generelt eksemplarisk med en score på bare 3,2. Nok til en sidsteplads – eller første – alt efter hvordan man ser på skalaen.

Læs videre efter annoncerne

Men endnu mere interessant bliver det, når man ser bort fra bilmærkerne og nøjes med at se på bilens drivmiddel.

Gør man det, springer det i øjnene, at psykopaterne foretrækker elbiler. Faktisk scorede de bilister, som i undersøgelsen svarede, at de kører elbil, i gennemsnit 16,0 point.

Herefter fulgte folk i hybridbiler med en score på 9,8. Diesel-ejerne scorede 7,0, og benzinbilisterne 5,2.

Undersøgelsen viste i øvrigt også, at flest psykopatiske – eller folk med psykopatiske træk – foretrækker farven gul på deres biler. Lavest score havde dem i røde biler.

Mere efter annoncen

Et er, hvad psykopater foretrækker at køre rundt i. Noget helt andet er, at folk i elbiler faktisk også laver flest skader.

Det viser en opgørelse fra brancheorganisation Forsikring & Pension (F&P).

Det øgede salg af elbiler i 2024 ser ud til at påvirke forsikringsselskabernes skadestal. Det vurderer underdirektør hos F&P Pia Holm Steffensen.

– Når man køber en ny flot bil, er det jo, fordi man har brug for den og gerne vil køre i den det gælder både for elbiler og biler med forbrændingsmotor.

Mere efter annoncen

– Men en ny bil kræver også tilvænning, og derfor ser man generelt flere skader på nye biler end på ældre, lyder det i en pressemeddelelse.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler