Annonce:

Den elektriske Opel Manta GSe ElektroMOD: Her er historien bag projektet

Det bedste fra to verdener: Klassisk charme, baghjulstræk og manuelt gear møder elektrisk og digital teknologi fra nuværende Opel-modeller. Men hvordan opstod idéen?

Ideen opstod blandt Opels passionerede ansatte. At bringe Manta til live igen som en elektrisk udgave med masser af moment og kraft på bagakslen og en moderne drivlinje. En såkaldt ”restomod”. Ideen bredte sig blandt Opels designere, 3D modellører, ingeniører, teknikkere, mekanikere, produkteksperter. En gruppe af Opel fans, der bare elsker biler.

Ideen om en elektrisk version af Manta tog form. I første omgang kun i hovederne på idemagerne. Men entusiasmen blandt Opel-medarbejderne inspirerede ”bil entusiasterne” i Opels ledelse, og der blev givet et spontant grønt lys til projektet. I løbet af et par måneders hårdt intensivt arbejde blev Opel Manta GSe ElektroMOD til virkelighed.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

”Manta GSe er en hyldest til den historiske Manta og samtidig et brand statement for nutiden. Opel vil gerne skille sig ud og overraske”, fortæller Quentin Huber, Head of Brand Strategy og Social Media hos Opel.

Udviklingsteamet har bevaret bilens originale udformning, men samtidigt inkorporeret moderne innovative løsninger som f.eks. Pixel-Vizor fronten med den nyeste LED teknologi, det fuldt digitale cockpit samt den batteri-elektriske drivlinje.

Opel Manta GSe ElektroMOD
Opel Manta GSe ElektroMOD

“Manta GSe repræsenterer en ufortyndet kærlighed til automobilet. Med ElektroMOD bygger vi bro mellem Opels stolte tradition og en bæredygtig fremtid. Kombinationen af en fanget historisk tidsånd og teknologisk aktualitet er voldsomt fascinerende”, forklarer Pierre-Olivier Garcia, Opel Global Brand Design Manager, på vegne af Manta GSe teamet.

Ombygningen startede i afdelingen for urestaurerede biler i Opel Classics hellige haller. Her stod en slidt orange Manta A med sort vinyl tag fra 1974, der var blevet givet til Opel Classic af bilens originale ejer, en dame fra Wiesbaden. Bilen blev renoveret, malet, og fik installeret den elektriske drivlinje, hvorefter bilen blev TÜV godkendt (Et tysk certifikat, der godkender bilen til det tyske marked).

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Bilen fik opdateret interiøret med Opels digitale cockpit Pure Panel og et nyt rat. Den originale Manta var ikke udstyret med nakkestøtter, så man besluttede at installere nye Recaro sæder også. Det var nemmere sagt end gjort, for ligesom med mange andre af de nye dele installeret i Manta GSe ElektroMOD, så måtte sæderne skræddersys i Opels Concept Workshop for at passe i bilen.

Teamet var fast besluttet på, at bilen skulle have den klassiske fire-trins manuelle gearkasse, som langt de fleste Manta A fra dengang var udstyret med. Derfor blev den automatiske gearkasse udskiftet og en adapter udviklet, således at den manuelle gearkasse kunne kobles til en større kobling. Bilen fik brug for en længere kardanaksel, der blev hentet ind fra Opel Classics reservedelslager, og bremsesystemet blev opgraderet til bilens kraftigere ydeevne med større bremser på forakslen og skivebremser på bagakslen i stedet for de originale tromlebremser.

Opel Manta GSe ElektroMOD
Opel Manta GSe ElektroMOD

Manta GSe er den kraftigste Manta A nogensinde. Derfor blev affjedringen holdt stram foran og blødere på bagenden, så bilen altid har masser af greb på baghjulene. ElektroMOD er nemlig udstyret med en 108 kW (147 hk) stærk synkronmotor, der trækker på baghjulene. For at sikre så godt vejgreb som muligt og et lavt tyngdepunkt, er det 31 kWh store batteri placeret så langt fremme og så lavt som muligt i bagagerummet. Der er dog stadig nok baggagerumsplads til en firepersoners weekendtur ud i det blå.

Opel Manta GSe ElektroMOD vejer 1.137 kg – 175 kg mere end originalen, men dog stadig markant mindre end de fleste konventionelle biler med forbrændingsmotor. Bilen har en rækkevidde på 200 kilometer, men kan sagtens tilbagelægge en længere afstand med en lettere speederfod. Som en hvilken som helst anden Opel i dag, er den opdaterede Manta også udstyret med et regenerativt bremsesystem, der samler energi op under kørslen.

Læs mere efter annoncerne:

9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:


Læs mere herunder:

Bilen skiller sig ud visuelt og bringer fortid og fremtid sammen i skøn forening. Dette gør sig også gældende bag rattet, hvor den nye Manta er et sjovt bekendtskab at køre. Drej nøglen og motoren starter op – lydløst. Føreren kan nu vælge at sætte bilen i fjerde gear med det samme og køre afsted som en hvilken som helst anden elbil uden gear. Alternativt, kan føreren skifte manuelt gennem den fire gears manuelle Opel gearkasse og tilføje et ekstra element af underholdning og nostalgi til den elektriske kørsel.

Opel Manta GSe ElektroMOD er en one-off og bliver ikke sat i produktion. Til gengæld har Opel annonceret, at en helt ny serieproduceret Manta-e vil blive introduceret i 2025. Fuldt elektrisk, selvfølgelig.

Opel Manta GSe ElektroMOD
Opel Manta GSe ElektroMOD

Annonce:

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler