Sidste år blev det dyrere at køre over Storebælt. Og det er en guldrandet forretning for staten, viser den seneste opgørelse.
Storebælt A/S, der står for driften af Storbæltsbroen, har aflagt regnskab for 2022. Og allerede på side 2 er det behagelig læsning. I hvert fald for staten. Her står det sort på hvidt, at der er trukket 1,4 mia. kroner ud til staten.
Eller som der står i regnskabet: “‘Det foreslås at udbetale et udbytte på 1.406 mio. kr. til aktionæren”.
Den eneste aktionær i A/S Storebæltsforbindelsen er staten
Pengene ryger direkte videre til den såkaldte Infrastrukturplan 2035. Faktisk står der i politiske aftale bag netop den plan, at den forudsætter udbytte fra Storebælt og Øresundsforbindelsen.
LÆS OGSÅ: Politisk flertal: Kommune SKAL undersøge muligheden for lovligt gaderæs
At trække penge ud af broforbindelsen har da også været en rigtig, rigtig god forretning for staten. Faktisk lige siden åbningen i juni 1998.
Infrastrukturplan 2035, som altså skal finansieres af Storebælt, blev vedtaget i sommeren 2021. Men den handler ikke kun om nye veje- og broforbindelser rundt om i landet. Pengene skal også bruges på at ‘forbedre’ stationer. Blandt i Horsens.
Statens brug af Storebælt som en malkeko betyder, at broforbindelsen først er en gældfri størrelse om 11 år. Altså i 2034. 36 år efter indvielsen.
