En bilists kørekort er nu i overhængende fare, samtidig skal der afleveres et klækkeligt beløb til statskassen.
Efter at en litauisk chauffør mødte en tungvognskontrol på fynske Motorvej ved Middelfart i weekenden, hænger hans kørekort nu i en meget tynd tråd. Det viste sig nemlig, at den varevogn – han kørte i – slet ikke kunne bremse.
LÆS OGSÅ: 4 bilister knaldet uden katalysator – Politiet gjorde noget de IKKE “plejer”
Faktisk var ABS-bremsernes virkning nede på bare 18 procent. Lovkravet er minimum 50 procent. Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
At bilen ikke kunne bremse var dog bare ét af chaufførens mange problemer. For det kunne den autotrailer, som var spændt efter varevognen med to biler på, heller ikke. Alene autotraileren vejede 33 procent for meget. Varebilen var overlæsset med 73 procent.
Nærmere undersøgelser af varebilen afslørede desuden, at takografen var sat i stå. På den måde var der ingen kontrol med chaufførens køre-hviletid. Det store overlæs og de alvorlige fejl på vogntoget betød en bøde på 46.500 kr. til chaufføren. Ligesom han på et senere tidspunkt skal møde i retten, hvor politiet vil gå efter hans kørekort.