TEST: CLK AMG Black Series er sort magi med 507 hk

Italienske high-performance sommerdæk på frostkold asfalt er ikke optimalt, men hjulspin ved 140 km/t.

I protest imod de nordlige arbejdsforhold slipper de 285 mm brede Pirelli P Zero Corsa bagdæk tøjlerne for en stund, da speederen sendes sydpå med ESC-systemet frakoblet. Italienske high-performance sommerdæk på frostkold asfalt er ikke optimalt, men hjulspin ved 140 km/t?

Siddende dybt i Recaro-sædet med det tykke, fladbundede rat i hænderne vinder den hurtigt ens tillid med et godmodigt væsen og en lind strøm af informationer fra chassiset. Jeg tøver ikke med at holde højre fod strakt, mens differentialet gelejder kræfterne mest hensigtmæssigt ned i asfalten, skriver Bil Magasinet.

Ultra-hardcore Black Series
Pow! Det næste øjeblik har jeg indhentet kollega Brixen, der er kørt i forvejen og venter i fotobilen med sideruden rullet ned. Hvem ville ikke nyde den tonstunge bas fra en V8’er, der jagter topfarten på 300 km/t? Så hurtigt er der simpelthen for lidt “traction” i vejen til at køre i dag. Men der er fart nok på til at give Brixen sideskilning.

Mercedes CLK 63 AMG Black Series er en hidsig driver’s car, lavet mellem 2007 og 2009 – og bil nummer to i den ultra-hardcore Black Series-arvefølge. Her, hvor AMG for alvor går væk fra fortidens supersoniske sedaner og i stedet trækker på motorsportsafdelingen know-how om at lave biler, som elsker at blive pryglet på en racerbane. Du er ikke i tvivl om dens hensigter, når du møder den i virkeligheden.

Det gør vi på Hartmann Racings værksted i Herning, hvor testbilen holder side om side med fuldblods racerbiler under et dækken med kun 7.000 km på tælleren.

Udgangspunktet er den ikke videre sløve CLK 63 AMG med den fantastiske, 100 pct. AMG-udviklede M156 V8-sugemotor med 481 hk. Med et nyt indsugningssystem, en anden software og et nyt, friere udstødningsystem er den pumpet op til 507 hk ved 6.800 o/min uden at virke stresset.

Motoren er et sandt mesterværk
Vi har sagt det før – dén motor er et mesterværk og fortjener et mausoleum, når vi engang skal køre på strøm, eller hvad de gale politikere finder på. Men det er design- og chassis-ændringerne, der bør få størst opmærksomhed.

De svulmende skærme (i let, blød plastik) dækker over den syv cm bredere sporvidde, og de skifter CLK’ens lidt sølvhårede attitude ud med én så rå, at du kan bruge bilen til at inkassere dummebøder på dit glatte ansigt.

Tilsæt rigelig mængder kulfiber i de redesignede kofangere med større luftindtag, en hækspoiler og bagdiffuser i det ædle materiale, og du står med en sportscoupé hård nok til at aftjene værnepligt som safety car i Formel 1.

Testbilen har endvidere fået et par flueben fra udstyrslisten med en ekstra kulfibersplitter foran og en stor DTM-hækspoiler, som passer perfekt til bilens vilde karakter.

En vægtbesparende øvelse der gik galt
Undervognen er redesignet til CLK Black Series og kan justeres på adskillige parametre: Cambervinkel, højde og støddæmpernes hårdhed, mens der er sat stivere i motorrum og bagagerum for at gøre chassiset mere stift. Endelig sørger et Limited Slip-spærredifferentiale med 30 pct. spær for, at du bedre kan udnytte V8’eren ud ad sving.

Som i f.eks. Porsche GT3 RS er der hevet ting ud af kabinen for at spare vægt: Der er formstøbte Recaro-racestole (testbilen er dog monteret med mere komfortable skålsæder), ingen elmotor til at justere rattet og ingen navigation. Selv bagsæderne er sløjfet i jagten på ekstra kg. Så det er en letvægter.

Ja, altså, lige bortset fra, at den er blevet endnu federe og checker ind på vægten med 1.760 kg (C 63 AMG vejer 1.755 kg). Forstærkningen af chassiset og den kraftigere, bredere bagaksel med LSD gør paradoksalt nok bilen lidt tungere.

Lider under en sløv gearkasse
Ude på motorvejen ligger CLK Black Series solidt plantet og er klassisk Mercedes-komfortabel med fartpilot og den sædvanlige 7G-Tronic Speedshift-automatgearkasse. Men giv den én over nakken, og den skyder fremad så ivrigt, som havde den smidt 300 kg – når først gearkassen har taget sig sammen til at lave kick-down.

Transmissionen kan heldigvis styres helt manuelt, så du kan holde den i gearene uden, at elektronikken blander sig. Men den savner respons i forhold til de nyeste AMG-gearkasser. Men det er sådan set også det eneste ankepunkt, jeg kan finde, da jeg lader fart og omdrejninger bruse af bilen, mens det knalder og buldrer fra udstødningerne.

Livlig bagende
Hvis du skulle være i tvivl: Det er en MEGET livlig bil – og med ESC’en slået til er der ingen problemer. Elektronikken doserer sømløst speederen, men du får ofte lov til at køre med en lille, underholdende vinkel på baghjulene, hvis du drejer og fodrer motoren med højoktan. 0-100 km/t på 4,3 sek. (0,3 sek. hurtigere end basis-AMG’en) er også mere end godkendt.

En Black Series på en gokartbane
Men hvordan er den at håndtere? Ved et tilfælde kommer vi forbi den lokale karting-bane, hvor vi får lov at boltre os med fuld skrue uden risiko for, at én fra Enhedslisten kommer rendende og jamrer over, at vi rydder regnskoven med vores asfalt-elskende bulderbasse.

Banen er stor nok til, at jeg kan oparbejde fart nok til et par skarpe sving, hvor AMG-folkenes undervognskur virkelig kan fornemmes: Bilen er helt er oppe på tåspidserne, når du styrer ind, den er lynhurtig på det tunge styretøj og ekstremt nem at læse, når du lukker op for kræfterne.

Den er enormt glad for at køre bredt, og selv undertegnede, der bestemt ikke er nogen Ken Block, kan nemt låse driftvinklen med en simpel kontra og derfra balancere den delikat ud ad kurven, mens jeg åbner op for sluserne. Trods den store, fede V8’er ude i snuden har den oceaner af vejgreb i snuden og er fornemt afbalanceret.

Så selv om CLK Black Series var ekstremt dyr fra ny, er den måske ikke det ringeste alternativ til den nyere C 63 AMG Black Series. Den ser sej ud, har stadig masser af temperament, kan køre hurtig på motorvejen og er god at køre sidelæns. Den bliver en eksotisk nyklassiker.