Tuner klar med komplet E-klasse-program: E 63 S får 680 hk

Tyske Wheelsandmore er nu klar med hårdtpumpet tuningsmuligheder til den nyeste Mercer E-Klasse

Wheelsandmore har netop lanceret alle deres tuning-og stylingspakker til den nuværende Mercedes Benz E-Klasse. Det komplette program byder på opgraderingen til modelprogrammets mindste, den firecylindre E200, såvel som til den brutale fire-liters V8’er i E63 S.

‘More’ i Wheelsandmore dækker da netop også over, at tunerne er i stand til meget mere end, at udstyre din bil med et nyt sæt fælge.

HK? DET SKAL DU FÅ!
Hvis det er hestekræfter, du vil have, er der  eksempelvis 410 hypper og 595 newtonmeter til rådighed i E400 efter installationen af tunerens W-Tectronic-motorstyrring. En særdeles potent indsprøjtning for de oprindelige 333 heste.

Der er selvfølgelig endnu mere at hente, hvis du har en E63 AMG eller AMG S holdende. Første trin, Stage I, byder på 650 hestekræfter flankeret af svimlende 920 Nm.

Men det går amok i Stage II-trim, der gør din E63 AMG’er god for 680 hestekræfter og 960 newtonmeter. Du skal selvfølgelig have nogle hjul, der kan håndtere de mange ekstra kræfter. Wheelsandmore foreslår selv deres 21″ i smedet aluminum.

Hvor er den slutseddel, vi kan skrive under?

SE BILLEDER AF BÆSTET HERUNDER

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar