Annonce:

Ford EcoSport: Ford på sportslig SUV-jagt

Ford vil være med på vognen, når det gælder de små og super populære SUV’er. Det sker i form af EcoSport-modellen. Men er der noget sport i sådan en fætter? Det finder vi ud af her.

Modellen er egentlig slet ikke ny, men i Danmark har du ikke kunne købe den før nu i 2018. Navnet er Ford EcoSport, hvilket egentlig er et skizofrent navn – altså at blande øko og sport sammen. Men i Brasilien, hvor bilen stammer fra, fortæller de, at navnet hentyder til det økonomiske aspekt med en billig bil og så et sportsligt islæt fra SUV-betegnelsen.

Så hvorfor pludselig sælge den højbenede Ford i Danmark nu? Fordi konkurrenterne er ved at løbe med hele markedet for små SUV’er, der brager frem over stepperne for tiden. Og med den velkørende Ford Fiesta som basis for EcoSport, er der gode muligheder for en fin mini-SUV.

Hjulene er 17″ i ST-Line, og designet passer fint til bilen, men de kunne sagtens være større. Der er plads nok i skærmkasserne
Skal du have et sportsligt look i din Ford, uden at bilen bliver en ægte ST, skal du gå efter ST-Line som her

Det er da også nogle af de samme ting, som gør sig godt i EcoSport som i Fiesta. Blandt andet den testede motor, som er en trecylindret benziner med turbo. Kun 1,0 liter og stadig 140 hk og 180 Nm er rigtig fornuftigt i kombination med en sekstrins gearkasse.

Af andre fine detaljer skal nævnes kabinen, hvor vigtige elementer som sæder og især skærmen med touch-funktion gør kvalitetsfornemmelsen rigtig god.

Motoren er den velkendte 1,0 EcoBoost med 140 hk, der gør det godt sammen med en sekstrins gearkasse.
Kabinen er klassisk nyere Ford. Hvilket i vores øjne og hænder er godkendt. Du sidder fint (her lidt højt, hvilket er rart), og især skærmen er fed og let at betjene

Mindre godt er det, at bilen ikke er helt så ny, som vi måske skal tro i Danmark. Det opleves helt konkret ved, at der mangler basic sikkerhedsudstyr som nødbremse og vognbaneassistent, hvilket er lidt spøjst i 2018, hvor mange mindre biler har de muligheder.

Vi tager den positive hat på igen, og tager et kig på bilen udefra. Her er designet fra flere vinkler ret vellykket. Fronten med den brede grill ser hård ud, og bagenden er – især i ST-Line-trim med den store tagspoiler – ret gennemført at se på. Men når du så skal ind i bagagerummet, går det lidt galt. Her er EcoSport forsynet med en speciel feature, som vi ikke har mødt på en ny bil i en menneskealder. Bagklappen er sidehængslet som på en varevogn. Det er selvfølgelig anderledes og lidt sjovt de første par gange, men når du holder et trængt sted og skal have noget stort ind bagi, er det sjove hurtigt forbi.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Men det giver lidt en følelse af stor firehjulstrækker, hvilket selvfølgelig er meningen. Vil du have endnu mere af den følelse, kan du bestille et reservehjul, som monteres på ydersiden af bagklappen, så der går Land Rover i den. Men så ryger muligheden for bakkamera, spoiler og anhængertræk…

Den brede frontgrill ser helt USA-agtig ud, og det er positivt ment og giver EcoSport noget kant
Bagklappen er mere en port end en klap. Den føles helt enorm, og med åbning til siden kræver det halvanden meter plads bag bilen, før du kan få større ting herind. Sjovt, men ikke specielt fedt til dine hverdagsgøremål

Prisen for en Trend-udgave med ikke ret meget udstyr og kun 125 hk er 217.560 kr. Det er mere end konkurrenterne, men ST-Line med 140 hk til 242.850 kr. er faktisk okay i forhold til udstyret. Men er der sport i EcoSport? Nix.

Designet på EcoSport er på mange måder vellykket. Den tofarvede lakering spiller godt sammen med tagspoileren, der er en del af designpakken på den testede model
Hvis du ikke ved det, vil du aldrig gætte, at bagklappen åbnes i baglygten. Vi brugte lige “et par minutter” den første gang
Udmærkede sæder med lidt støtte i siderne. Og helt jordnært i farverne kontra bilens udvendige farve
EcoSport vinder ingen designpriser for instrumenteringen. Men det er simpelt, hvilket i dag nærmest er en sjældenhed
Motor, gearkasse og undervogn fungerer egentlig ganske fint sammen, og den kører fint – men nogen sportslig oplevelse vil vi ikke kalde den lille EcoSport. Og apropos lille, så ser den større ud, end den egentlig er. Blot 4,1 meter er længden

TEKNIKKEN: FORD ECOSPORT

  • Motor og gearkasse: Trecylindret turbobenziner på 999 ccm • 140 hk • 180 Nm • sekstrins manuelt gear • 19,2 km/l

  • Modellen i tal:  0-100 km/t: 11,8 sek. • topfart: 188 km/t

  • Pris: 242.850 kr. for EcoSport ST-Line

  • Priseksempler på andre varianter: EcoSport 125 hk Trend: 217.560 kr. / EcoSport 1,5 TDCi ST-Line: 252.310 kr.

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler