Annonce:

Vild konceptbil blev wankelmotorens død

Mazda Furai var én af de sidste fakler, der brændte for wankelmotoren. Få historien om bilen, og om dens ultimative død, her!

I 2007 fremviste Mazda deres konceptbil, Furai. Navnet betyder noget i stil med ‘Vindens hvislen’, og var en del af det ‘Nagare’-designkoncept, som tog udgangspunkt i naturens ‘flow’, og som var flittigt brugt i Mazda’s personbiler op igennem slut 00’erne og start 10’erne.

Det skriver Bil Magasinet.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Men nok om design – Mazda Furai var nemlig også et muskelspil rent teknisk. Modsat de fleste af tidens konceptbiler, så var Furai fremvist som køreklar. Bilen var bygget på en Courage-udviklet LMP2-platform, og var monteret med en 2,0-liters suge-wankel med tre rotorer og 450 hk.

Det lyder ikke ufarligt, men med en køreklar vægt på 750 kg, begynder det at lyde direkte drabeligt.

Inspireret af Le Mans-sejr
Mazda spiller med Furai på den tangent de også gjorde, da mærket vandt den første japanske sejr ved Le Mans i 1991. Her bar vinderbilen nummeret 55, og som en hyldest til den sejr, var Furai udstyret med samme nummer.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Selv om ambitionerne for Furai forblev som konceptbil, så var der blandt designerne et håb for, at Mazda i begrænset udstrækning kunne masseproducere bilen, enten som Le Mans-racer, eller tilpasset til gaden. Bilen nåede da også at få en fanskare, og har du spillet eksempelvis Gran Turismo eller Forza Motorsport i perioden, kender du måske også bilen.

Furai i flammer
Furai blev brugt flittigt, og i 2013 havde Top Gear lånt bilen til en køretur og en tilhørende anmeldelse på en nedlagt flyvestation i England. Efter en testkørsel med den daværende ‘Stig’, skal der tages billeder. Efter et sæt ihærdige forsøg på, at få bilen til at udgyde flammer fra udstødningen, spotter fotobilen en stikflamme inde bag bagkofangeren. Kort tid efter står bilen i flammer.

Den mægtige wankelracer bliver hurtigt reduceret til kul, og endnu hurtigere skovlet op i den autotransport, den var kommet i. Resterne blev eftersigende sendt Mazda’s designstudie i Californien og er aldrig set siden. I hvert fald ikke offentligt.

Blandt stigende emissionskrav og en global økonomi, der stadigvæk forsøgte at rydde op i en krise, fik fabrikken nok. Mazda havde stoppet produktionen af RX-8 i 2012. Motoren har dog været brugt i motorsport siden. Såsom i Pro Mazda-serien, som først afskaffede motortypen i 2017.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

GRATIS: TJEK DIN BILFORSIKRING!

Indtast din nummerplade og se billige priser på bilforsikringer med det samme!


Læs mere herunder:


Annonce:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Hader vi dem?

Annonce:

Læs også

Annonce:

Billig bilforsikring?

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Gratis artikler

Flere populære artikler