En 22-årig mand har fået byrettens ord for, at han med sin kørsel er vanvidsbilist. Det betyder også, at staten tager hans ældre Volkswagen Passat.
En 22-årig mand må nu ikke fører andet motoriseret end en lille knallert rundt på de danske veje.
Det er byretten i Svendborg kommet frem til, efter at den 22-årige en februardag sidste år blæste gennem en byzone med 117 km/t.
Det skriver Fyns Amts Avis.
Vanvidskørslen koster den 22-årige 20 dages ubetinget fængsel. Ligesom han de næste tre år ikke må sætte sig bag rattet.
LÆS OGSÅ: Bilmærke: “Her er elbilen, ejerne kun lader én gang om måneden”
Endelig snupper staten den 22-årige Volkswagen Passat fra 2017. En bil der ifølge avisens oplysninger er et sted mellem 173.000 og 195.000 kr. værd.
Om den 22-årige har modtaget dommen, er uvist. Men han er ikke den eneste, som på det seneste har måttet se værdien af sin bil forsvinde ned i statskassen. Det samme er sket for en 19-årig mekaniker-lærling, da han fløj forbi en lasermåling.
Og bilen – en BMW – var faktisk ikke engang hans egen. Derimod tilhørte den hans mor. En mor der i retten beskrev sin søn som ‘fornuftig’. Læs mere om sagen her.