Original Toyota Supra Mk4 solgt for rekordbeløb

Auktionshuset RM Sotheby’s har solgt en 25 år gammel Toyota for en vanvittig pris

Annonce

Okay, det er selvfølgelig ikke hvilken som helst Toyota, auktionhuset har svunget hammeren over.

Nej, nogen bød og ‘fik’ en Supra Mk.IV for den nette sum af 173.000 dollar. Eller hvad der svare til 1.1 million danske kroner. Rundtregnet nyprisen i Danmark for 25 år siden.

For bare to måneder siden blev en rød lige så gammel Supra solgt for 121.000 dollar. Dermed sætter den sorte Supra prisrekord for modellen, når det kommer til auktionspriser.

Den sorte Supra her rullede af samletbåndet i 1994, siden er det kun blevet til 18.024 kilometer på vejene.

Annonce

Udover det lave kilometertal skal årsagen til prisen nok findes i bilens andre, særdeles eftertragtede specifikationer; biturboladet rækkesekser og seks manuelle gear.

Afhængigt af hvor bilen oprindelig er solgt, betyder det 321 hestekræfter og 427 newtonmeter. En af verdens dårligst bevarede hemmeligheder er dog, at de fleste Supra Mk.IV yder meget mere, end Toyota selv sagde dengang i 90’erne.

Det er dog ikke første gang, en auktionshammer har prøvet at finde prisen på lige denne Supra. Tilbage i 2015 havde præcis den samme bil et prisskilt på 99.000 dollar, men der var altså ingen køber dengang.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: