Danske Hongqi-ejere kan annullere købet for 2 kroner pr. kilometer

Efter en række uløselige fejl på sikkerhedsystemer, tilbydes danske Hongqi-ejere nu et tilbagekøb mod et fradrag på to kroner pr. kilometer.

Annonce

En dyb krise omkring alvorlige sikkerhedsfejl og pludselige opbremsninger tvinger nu den kinesiske bilproducent til en markant kovending.

Nye oplysninger viser ifølge EHS7-problemer.dk – som har skrevet om flere danske ejers oplevelser med kinamærket – at forhandlere nu vil købe biler tilbage fra danske ejere.

Baggrunden er et længere mareridt for køberne af de elektriske modeller Hongqi EH7 og EHS7, hvor en række afgørende førerassistentsystemer har svigtet og fået bilerne til at bremse kraftigt op uden grund.

I oktober meldte FAW-koncernen, som det kinesiske bilmærke er en del af, at man havde opgivet at reparere fejlene og i stedet ville deaktivere flere funktioner permanent på bilerne.

Annonce

Dengang blev danske ejere tilbudt 50.000 danske kroner i kompensation for forringelsen.

Mange bilejere vil dog i sidste ende helst have ophævet købet.

Nu åbner danske forhandlere op for at lade købene gå tilbage. Bilejerne får købsprisen refunderet mod et fradrag på to danske kroner pr. kørt kilometer samt et nedslag for eventuel unormal slitage.

Farlig fantombremsning fortsætter trods slukkede systemer

Den danske importør Wismo Group har endnu ikke officielt bekræftet en generel ret til tilbagekøb, mens nye meldinger peger på, at problemerne langt fra er løst.

Ifølge samme EHS7-problemer oplever flere ejere nemlig fortsat alvorlig fantombremsning, selv efter at mærkeværksteder har koblet de fejlbehæftede assistentsystemer helt fra.

I en Facebook-gruppe beskriver en berørt bilejer, hvordan en pludselig opbremsning var så voldsom, at baghovedet blev slynget ind i nakkestøtten, mens hånden ramte rattet.

Wismo Group oplyser, at selskabet er opmærksom på hændelserne og tager dem meget alvorligt.

Artiklen fortsætter efter dette

Samtidig betyder frakoblingen af sikkerhedsudstyret, at forudsætningerne for modellernes fem stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest nu ændrer sig.

Importørens forhandlere kræver to kroner pr. kilometer

Boosted har tidligere fået den danske importør til at bekræfte tilbuddet om de 50.000 kroner i kompensation til de ramte kunder.

Men nu skulle forhandlerne altså parate til at lade en række handler gå tilbage for utilfredse ejere.

Hvor mange Hongqi-ejere, det drejer sig om, er uvist.

Annonce

Hongqi fik dog en uheldig start på tilværelsen i Danmark. Efter ganske få måneder på markedet satte importøren prisen ned med over 400.000 kroner.

Flere af de første ejere kunne dog ikke få pengene tilbage. Dengang lød forklaringen, at det ikke var muligt for de kunder, som havde købt demobiler.

Altså biler, som forhandlerne havde haft ude at køre, så kunderne kunne prøve dem først.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: