Mick Schumacher er færdig. Helt færdig i Formel 1. I hvert fald hvis man spørger den tidligere tyske Formel 1-kører Christian Danner.
Mick Schumacher skal ikke gøre sig forhåbninger om nogensinde at vende tilbage til Formel 1.
Efter fyringen hos Haas har den ellers unge tysker brændt samtlige broer ind til andre Formel 1-hold, mener den ligeledes tidligere Formel 1-kører Christian Dannner.
Danner, der i dag arbejder som Formel 1-ekspert på tysk TV, mener, at Schumacher er færdig i Formel 1.
– En racerkørers karriere handler ikke kun om data. Mick har efterladt et indtryk hos de øvrige teamchefer i de to år, han var i Formel 1.
LÆS OGSÅ: FDM støtter nyt forbud mod tusindvis af biler i Danmark
– Og de siger alle: “Jamen, vi har ikke brug for ham her”, lyder det i en kommentar til sport.de.
I stedet mener Christian Danner, at den 21-årige Liam Lawson gør det, Mick Schumacher burde have gjort, hvis han var Formel 1 værdig.
– Han (Lawson, red.) scorede point i sine første løb i en dårlig bil, og har var hurtigere end holdkammeraten.
Men Christian Danner mener at kunne flere endnu flere uheldige træk fra Schumacher-lejren. Blandt andet at Schumacher har været ude at sige, at “han er mere end klar til at vende tilbage til Formel 1-gridden”.
– Der er ingen teamchef, der vil stole på Schumacher nu. Hvad han gjorde, er hvad Williams’ Logan Sargeant gør nu.