Nissan genopliver SR20DET-motoren

En bilforhandler har fået fabrikken med på idéen. Og nu gør Nissan noget ved det.


Det er 20 år siden, Nissan producerede den sidste SR20DET-motor. En firecylindret sag med turbo og nærmest uanede tuningsmuligheder. Troede vi. For nu genopstår motoren. Det skriver den japanske bilforhandler Mercury Japan på Instagram.

Den dårlige nyhed? Det er kun for en meget kort bemærkning. Hvor kort spørger du så måske? Jo, Nissan skal kun bygge 30 nye eksemplarer af motoren, som man mellem 1989 og 2002 bl.a. lagde i Silvia-modellerne.  Biler der nu har kultstatus.

Og faktisk er det ikke engang Nissan, der skal bygge motorerne. Den licens har forhandleren fået. Det forsvindende lille antal gør – desværre – at der kun skal bygges 3 til 4 motorer hver måned.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Det bliver en svært jagt
Herfra er det småt med detaljer. Men Mercury Japan åbner angiveligt den meget lille ordrebog, inden september bliver til oktober. Men det bliver ikke billigt at sikre sig en nyt SR20DET’er. Hver motor vil koste 1,3 millioner japanske yen. Omkring 90.000 danske kroner.

Og som om antallet ikke gør jagten på en ny motor besværlig nok, vil Mercury Japan angiveligt lade motorsportsfolk komme først i køen. Sagt på en anden måde skal privatfolk sætte deres lid til, at en ny motor dukker op på nettet som brugt.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:


For Nissan er det dog ikke noget nyt at producere historiske dele. Mange Skyline GT-R blev således glade, da japanerne tilbage i 2017 begyndte at producere dele til R32-modellen igen. I årene siden da er det blevet til hele kataloger fyldt med dele til både R32, R33 og den sidste Skyline – R34’eren.

 

 

Artikler og reklamelinks:
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk