To italienske bilmærker er blevet opkøbt af Kina

Der har ikke været en ny Itala siden 1934, mens Osca gik i graven i 1967. Nu genopstår begge mærker, fordi kinesere har købt rettighederne.

Annonce

Hvis du de næste par år ser en ny Itala eller Osca, er det ikke synsbedrag.

De to italienske bilmærker er tilbage. Begge har dog meget lidt med Italien at gøre i dag.

Den nye Osca MT6 er baseret på hybridbilen Changan Uni-T, mens Itala 35 i virkeligheden er en GAC Trumpchi GS3. Begge biler fra Kina.

OSCA-mærket blev grundlagt af Maserati-brødrene i 1947. Ja, det er dem bag bilmærket af samme navn.

Annonce

Grundlæggerne forlod dog Maserati, da de heller ville bygge racer- frem for gadebiler.

Der er omvendt ikke meget ræs – og kun ganske få hestekræfter – over både det ene og det andet bilmærke i dag.

– Vi begynder med en allerede-eksisterende platform, udviklet af GAC, og udvikler vores model baseret på den, siger Massimo Di Tore, marketing- og kommunikationschef for projektet, til den italienske del af Motor1.

Osca MT6 er, som Boosted allerede har kunnet fortælle, en hyrbidbil med en 1,5-liters, firecylindret benzinmotor og samlet set 180 hestekræfter koblet til en syvtrins automatgearkasse.

At både Osca og Itala gør comeback har været kendt i et godt stykke tid. Noget helt andet er, at det oprindelige Maserati også kan være på vej ud på kinesiske hænder.

I hvert fald skriver en række medier, at Maserati gennem moderkoncernen Stellantis har indgået en endnu hemmeligholdt aftale med en kinesisk bilkoncern.

Aftalen giver Maserati, der ellers droppede at bygge elbiler, adgang til en række allerede færdigudviklede elbilplatforme og øvrige teknologier.

Artiklen fortsætter efter dette

Spørgsmålet er, om det er nok til at holde mærket i livet.

For selvom Stellantis fler gange har afvist at lægge Maserati i graven, ser det sort ud med salgstallene. Herhjemme er det eksempelvis kun blevet til 10 biler i løbet af 2026, mens det i Sverige ser endnu værre ud.

Kun seks svenskere har på samme tid køb en ny Maserati.



Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: