Reklame:

Arrangør: Aflyst Formel 1-løb skal først køres i 2026

Der bliver ikke noget Formel 1-løb i Italien på søndag. Ekstremt voldsomt vejr har sat en stopper for det.

Men nu forlyder det fra arrangøren, at man i stedet vil rykke Emilia-Romagna grand prix til 2026. Det skriver Ritzau.

Helt konkret ønsker arrangøren i den italienske region en kontraktforlængelse med FIA og Formel 1, sådan så man kan skyde det aflyste løb med 3 år.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:


Det meddeler Angelo Sticchi Damiani, som er præsident i L’Automobile Club d’Italia (ACI), der arrangerer Formel 1-løbene i Italien.

Der skal efter planen køres Formel 1-løb på Imola-banen indtil 2025, men ACI vil altså have forlænget kontrakt med minimum ét år allerede nu.

– På grund af kompleksiteten i kalenderen er det rimeligt at forestille sig, at 2023-udgaven vil blive holdt i 2026, lyder det fra ACI-præsidenten på organisationens hjemmeside.

Formel 1 erkender da også, at det bliver en vanskelige opgave at finde plads til løbet på Imola-banen. I hvert fald hvis det skal være i denne sæson.

Reklameblok:




Den øverste chef for Formel, Stefano Domenicali, som er opvokset omkring Imola-banen, er da heller ikke afvisende over for at forlænge kontrakten med banen til 2026.

Bliver der ikke noget af et  Emilia-Romagna grand prix, vil en ellers rekord lang Formel 1-kalender på 24 løb skrumpe til 22 løb. Kina har nemlig allerede meddelt, at man ikke vil have besøg af Formel 1-feltet i år.

Det er fjerde gang i træk, at kineserne aflyser på grund af coronapandemien.




Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over ni år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Reklame:

Nyeste artikler

Reklame:

Motorsport

Husk det nu

Reklame:

Har du læst?

Gratis artikler

Har du læst?