En 20-årige årig mand fra Svendborg-områdte på Fyn præsenterede sent onsdag aften det lokale politi for noget af en teori.
Lidt i midnat onsdag i sidste uge præsenterede en 20-årig bilist fra Svendborg det lokale politi for noget af en teori. Kort forinden var bilisten stukket af fra et uheld, han selv var skyld i, da han påkørte en anden bilist fra lokalområdet.
Farten kan dog umuligt have været særlig høj, for det hele skete i et parkeringshus, fortæller politiet til Fyns Amts Avis.
Umiddelbart efter uheldet aftaler de to bilister at udveksle forsikringsoplysninger. Og så skulle man tro, at den potte var ude af verden. Men nej. I stedet, fortæller politikommissær Rasmus Tyllesen fra Fyns Politi, til avisen, stak den 20-årig af fra stedet.
I har ikke set mig gøre det
Det fik modparten, en 21-årig mand som også er fra lokalområdet, til at kontakte politiet. Fremme på stedet kunne den 21-årige forklare politiet situationen og at han i forvejen kendte lidt til den 20-årige. Som altså var stukket af fra stedet.
Den 20-årige fandt politiet senere frem til på dennes bopæl, og det var her, betjentene blev præsenteret for en lidt alternativ teori. Den 20-årige forklarede sig med, at han ikke kunne sigtes for noget, fordi politiet ikke havde set ham overtræde loven.
– Han nægtede med henvisning til, at man ikke kan blive sigtet, hvis man ikke er taget på fersk gerning, siger politikommissæren.
Men så let slipper bilisten altså ikke. For han må faktisk slet ikke sidde bag rattet, da han intet kørekort har. Er det første gang, han tages for at køre bil uden kørekort, afhænger bøden af, om han er frakendt førerretten eller bare aldrig har gennemført en køreprøve.
Den sidste er det ‘billigste’. Det koster 7.000 kr. første gang.